Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Vi støtter kampen for en social retfærdig fred i Columbia

CIPOML’s Verdenskonference november 2016

Konferencen benytter anledningen til igen at understrege sin fulde støtte til Colombias arbejdere og folk og deres kamp for at opnå en ægte og socialt retfærdig fred. ………..

Vi peger her på følgerne af konflikten, vi henviser til folkeviljen, som tydeligt vender sig imod denne ’romerske fred’ (undertrykkernes fred), samtidig med at folket har rejst krav om demokratiske forandringer, som vil gøre det muligt at overvinde uretfærdigheden og den sociale ekskludering, som kendetegner det colombianske regime.

Nu hvor Havanna-aftalen (den foreslåede fredsaftale fra Santos-regeringen) ikke blev vedtaget, og fordi vi anerkender det colombianske folks dybfølte ønske om en social retfærdig fred, understreger CIPOML’s Konference den forpligtelse, som Juan Manuel Santos-regeringen har til at give alle organisationer og sociale og politiske kræfter de nødvendige garantier for, at en bred national dialog kommer i stand – en fri og åben dialog for at drøfte vejen ud af den sociale, økonomiske, politiske og væbnede konflikt, som nationen har levet med i mange, lange år.

Vi hilser med optimisme de aktiviteter, protester og manifestationer, som breder sig over hele landet, og som stiller krav til regeringen om ikke at indskrænke dialogen, og til heller ikke at indskrænke definitionen om, hvad freden i Colombia skal indebære, til det, som blev aftalt mellem regeringen, Det nationale enhedsparti [Santos’ parti – o.a.], Demokratisk centrum [Álvaro Uribes parti – o.a.] og FARC-EP. Vi støtter de demokratiske sociale og politiske organisationer, som kæmper med dette mål for øje, som vil, at samtalerne skal omfatte alle dele af oprøret, inklusive ELN og EPL, samt alle sociale, folkelige og politiske organisationer i landet, i klar erkendelse af, at fred er en sag, som angår og forpligter den colombianske nation som helhed.

Vi støtter forslaget om at indkalde en grundlovgivende forsamling med bred demokratisk karakter, som kan påtage sig opgaven med at godkende en ny politisk grundlov, som kan lægge grunden til en socialt retfærdig fred, som gavner flertallet i Colombia.

Over for det internationale samfund udtrykker vi vores bekymring over de urigtige afgørelser, som den norske Nobelkomite foretager med hensyn til fred i verden. På samme måde som vi fordømte tildelingen af Nobels fredspris til Obama, afviser vi den pris, som Juan Manuel Santos vil modtage i december i år.

Hr. Santos kan ikke henvise til en fredelig praksis, og han kan heller ikke henvise til konkrete resultater. Hans bånd til Pentagon, til den imperialistiske terrorstrategi og den nationale sikkerhedspolitik, som er gennemført i Colombia og Latinamerika, gør, at han aldrig vil kunne fremstå som en leder af folkets fredsønsker.

De som forsvarer denne tildeling af fredsprisen, overser, at hr. Santos på posten som forsvarsminister i Álvaro Uribe Vélez’ regering var ansvarlig for skandalemordene ’los falsos positivas’; han stod bag de paramilitære grupper, den berygtede ’chuzadas’ (ulovlig aflytning af kommunikation) mod højesteret og angreb på andre landes suverænitet. De overser også de undertrykkende tiltag mod folket i de år, hvor han fungerede som statsoverhoved i Colombia; de konstante brud på menneskerettigheder og humanitær international ret; den vilkårlige bombning; drab på guerillaledere uden for kampzonerne; samt mere end hundrede folkelige lederes forsvindinger i hans regeringstid. De overser båndene mellem de colombianske væbnede styrker, som ledes af Santos, og NATO og koalitionsdeltagelsen i Irak og Syrien i de senere år. For os står det klart, at en krigsforbryder som Santos aldrig af arbejderne og folkene vil blive set som en forsvarer og forkæmper for fred.

CIPOML vil udtrykke sin støtte og solidaritet til de politiske aktiviteter, som Colombias Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) og Folkets Befrielseshær (EPL) iværksætter sammen med arbejderklassen og folket, mod fasciseringen og for erobringen af demokratisk åbenhed og en socialt retfærdig fred.

Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML) – 22. Verdenskonference

Danmark, oktober 2016

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top