APK opfordrer til at stemme nej – KÆMPE NEJ – den 1. juni. Vi opfordrer til og deltager i en omfattende kampagne for dette NEJ.
Der er især to meget væsentlige grunde til at stemme nej nej til at fjerne forsvarsforbeholdet den 1. juni. Den ene grund er, at vi absolut ikke vil have en EU-hær og absolut ikke vil have mere union, mere EU-stat. For at blive helt transformeret til en EU-stat skal EU også have en hær. En stat har en regering, domstole, centraladministration, indkomstgrundlag og en hær. Den anden grund er, at vi ikke ønsker at afgive mere selvstændighed. At få mere af monopolernes EU er direkte mod arbejderklassens interesser. Vi har allerede afgivet rigeligt. Nu sætter vi foden ned! Igen. For bortset fra den forræderiske om-afstemning om Maastricht-traktaten i 1993 har vi i Danmark stemt nej ved alle folkeafstemninger siden 1992.
Forsvarsforbeholdet er nok det vigtigste forbehold. Det er vanvittigt at forære sit lands militær og retten til at bestemme over det til nogle fremmede stormagter. Hermed opgiver man også retten til at bestemme, om vi skal gå med i den ene eller anden krig. EU er også en imperialistisk magt. Der er intet fredeligt intet forsvarsværn i en Europahær. Det er bare endnu en militærmaskine, det er endnu flere våben, endnu mere oprustning endnu mere krig. Endnu flere penge til våbenindustrien på bekostning af arbejderklassens og den almindelige befolknings levevilkår.
Vejen til fred går gennem at yde modstand mod sin egen regerings krigsforberedelser.
Ingen hær, ingen stat
Vi kan have et stort håb om, at vi kan vinde også denne folkeafstemning, bl.a. fordi det store flertal i Danmark IKKE ønsker en EU-stat, ikke ønsker mere EU. EU forhindrer kommunerne i at bruge penge til sundhed og ældrepleje og daginstitutioner, det er EU’s budgetlov, som direkte dikterer besparelser og lavt serviceniveau. EU kræver, at alle opgaver, selv mindre opgaver, i en kommune skal ud i udbud, samt at statslige og kommunale opgaver privatiseres. Således er meget god service over for borgerne blevet utåleligt forringet, og tilsvarende er løn og arbejdsvilkår væsentligt forringet for personalet, hvor færre og færre må løbe stærkere og stærkere.
EU vil nu indføre fælles mindsteløn for hele EU. Et område, hvor vi igen og igen er blevet forsikret om, at det vil EU ikke blande sig i. Forslaget har også mødt omfattende modstand blandt fagligt aktive. EU har mange planer om at indføre en fælles EU-skat. På alle områder udbygges EU til en EU-stat. En fælles kampstyrke og en fælles kommando er et af de vigtigste ben i opbygningen af staten.
National selvstændighed
Politikerne er i storkapitalens tjeneste, ikke i befolkningens. Det så vi så tydeligt under coronakrisen. Vi ser det også i forholdet til EU. Politikerne underkender det ønske om national selvstændighed og den nationalfølelse, som ligger dybt i enhver befolkning. Se modstandskampen mod besættelsen og de tusinder, der kæmpede med her og støttede.
Her taler vi ikke om nationalchauvinisme, men om de naturlige følelser et folk har for sit land, og som kan være en stærk motivationsfaktor i en modstandskamp. Eller som her i en kamp mod mere EU. At vi lykkes med at sætte en kæp i hjulet på EU’s statsdannelse, er til gavn for arbejderklassen i hele EU. Det er international solidaritet. Vi er det eneste land, der skal stemme om denne styrkelse af EU’s stat.
EU er storkapitalens opfindelse og redskab. EU styrer i sin politik og direktiver efter at skabe mere profit – hvilket altid vil være på bekostning af arbejderne. EU’s styring af økonomien sker i direkte modstrid mod arbejderklassens og den brede befolknings interesser. Det handler om at presse arbejderklassen, at modgå krav om bedre offentlig sektor som f.eks. sundhedsvæsnet. EU står sammen om at stå imod befolkningens ønsker og krav.
EU er allerede i imperialistisk krig
Når franske tropper myrder og slås flere steder i Afrika, bl.a. i de tidligere belgiske og franske kolonier, og danske tropper bliver inddraget, som det er sket i flere tilfælde, så er det som EU-allierede. Og det handler som alle angrebskrige om markeder, kontrol, råstoffer. Vi får at vide, at tropperne er i de forskellige lande for at bekæmpe terrorisme. Det er lige så falsk en forklaring, som det var i Irak og i Afghanistan. Disse missioner, som EU kalder det, har omfattet tusindvis af soldater under EU-flaget.
EU-hæren ER under opbygning
Den nye stående styrke på 5.000 soldater, som EU netop har besluttet at oprette, er ikke til at bortforklare. Alle kommentatorer og politikere, vi i øjeblikket hører tale for afskaffelse af forbeholdet, besværger igen og igen med stor overbevisning: ”Jamen der kommer ikke nogen EU-hær.” Men det siges mod bedre vidende.
Allerede i dag har EU forskellige styrker og kampgrupper: Eurocorps, Den Europæiske Gendarmeristyrke og ikke mindst EU’s Kampgrupper. Der er siden 2007 dannet 18 kampgrupper på i alt 27.000 mand. Der er afsat milliarder af EU’s midler til våbenindustrien – angiveligt for at de kan udvikle EU’s egne fly, ikke mindst så EU bliver uafhængig af USA. Den ene topleder og regeringschef efter den anden har udtalt, som f.eks. Merkel i 2018, at der er brug for interventionsstyrker og behov for at skabe en ”reel europæisk hær”.
Den europæiske våbenindustri
Det er arbejderklassen, ikke mindst kvinder og børn og de unge mænd, der er udsat for krigens nød og tragedier. Men der er nogle, der tjener på krigens tragedier. De tjener så meget, at de direkte er med til at opvigle til krig. Det er våbenindustrien, gennem lobbyisme – ikke mindst i det kæmpe bureaukratiske EU-apparat – men også gennem direkte medvirken i de politiske beslutninger. Det er ikke for ingenting, vi oplever Mette Frederiksen som en bugtaler for bl.a. våbenindustrien.
Der er en omfattende og voksende våbenindustri i EU-landene. De bruger EU til at fremme egne økonomiske interesser, som bl.a. er at stå stærkere i konkurrencen med den amerikanske våbenindustri. Når EU – og politikerne – udtaler, at EU skal spille en større rolle, så er det ikke som mægler og fredsfortaler, de mener. De mener, at EU skal have en større plads i konkurrencen på verdensplan om markeder og råstoffer. Og de mener, at EU skal fremme egen våbenindustri. Konkurrencen på verdensplan udføres i sin yderste konsekvens med krig. Det er det, EU-hæren skal bruges til. Det skal den nye styrke på 5.000 mand bruges til. Arbejderklassens unge mænd skal ofre livet for stormonopolernes interesser. Det er IKKE i arbejderklassens interesse at vende våbnene mod andre arbejdere.
Inde uro, strejker, oprør inden for EU
Den europæiske historie også i nyeste tid er fuld af eksempler på, at arbejderklassen og den brede befolkning ikke vil finde sig i urimelige love og nedskæringer. De gule veste i Frankrig er blot et eksempel. I EU’s øverste ledelse har man drejebøger. Der afholdes øvelser i, hvordan man nedkæmper sociale oprør. Det er traktatfæstet at EU’s militære apparat sættes ind i et medlemsland, hvor staten og kapitalen føler sig truet. Her kommer EU’s stående styrke og EU-hæren også ind i billedet.
NATO er ikke alternativet
Der er mange grunde til at være mod EU og til at stemme nej den 1. juni. Der er også mange opfattelser af, om hvad alternativet er. I kampagnen for at sikre et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan vi være sammen om det nej uanset opfattelser i øvrigt. APK’s opfattelse er, at NATO ikke er alternativet til EU-hæren.
Vi vil af med både EU-hær, EU og NATO. NATO har fuldstændig samme imperialistiske karakter som EU-hæren. Formålet er at tjene de rigeste monopoler. NATO er et uhyggeligt krigerisk apparat, som har ført blodige krige mod det afghanske folk, og andre steder. Her var målet med krigen først og fremmest at sikre adgangen til olie. Hvilket langtfra er noget ædelt formål.
Udnyttelse af krigsretorikken til at få afskaffet forbeholdet
Sammen med USA, NATO og EU gør den danske regering alt for at hidse en krigsstemning op. Jo mere krig, jo flere våben, jo flere bataljoner til andre lande – jo bedre. Skal vi tro. Ja, bedre for våbenindustrien, og bedre for USA. At afskaffe forsvarsforbeholdet er endnu en aggressiv, krigsforberedende handling. Politikerne siger, vi er nødt til det, fordi der er en ny situation. Men denne situation har været undervejs længe. Det er heller ikke nyt, at NATO er i krig, det har NATO og EU været uafbrudt de sidste 20 år – og før det. Og forsvarsforbeholdet har ingen relation til situationen i Ukraine og har ingen betydning for ukrainernes forfærdelige situation.
Det, der er nyt, er, at regeringen, NATO osv. med denne krig ser en mulighed for at øge militariseringen voldsomt i håb om, at det kan ske uden store protester pga. den oprigtige medfølelse med ukrainerne, som folk nærer. Et af tilhængernes argumenter over for bekymrede NATO-tilhængere er, at EU’s forsvarssamarbejde støttes af USA, fordi så kan USA koncentrere sig om Kina.
Altså: USA kan så bruge mere krigsmateriel og oprustning mod Kina! I den økonomiske rivalisering, der eskalerer mellem de to lande, som kan ende i en krig. Det er der absolut ingen grund til at støtte. Det er Dansk Metals EU-chef, der skriver: ”Dansk Institut for Internationale Studier viste faktisk tilbage i marts, at USA netop gerne ser, at vi i Europa samarbejder med hinanden om forsvar og sikkerhed i Europas nærområde. Så USA kan koncentrere sig om Kina.”
Danmark får ikke større indflydelse af, at forbeholdet bliver afskaffet
Danmark bliver i realiteternes verden gang på gang overtrumfet, når de større lande har en modstridende dagsorden end Danmark. Det har vi mange års erfaring i EU med. I forhold til Tyskland og Frankrig er Danmark meget lille og har en relativt lille våbenindustri. Hvorimod ikke mindst Frankrigs interesser her er meget store.
Fagtoppens støtte til ja er rent klasseforræderi
At fjerne forsvarsforbeholdet vil kun betyde større risiko for, at Danmark inddrages i flere krige rundtom i verden. Det vil kun betyde flere udgifter til militær. Det vil kun betyde flere våben. Intet af dette er i arbejderklassens interesse. Arbejderne har ingen interesse i at kæmpe mod andre arbejdere, har ingen interesse i at få væltet endnu større økonomiske byrder over på sine skuldre.
Også på dette spørgsmål står fagtoppen sammen med arbejdsgiverne. I direkte modstrid med medlemmernes interesse. Det er ikke overraskende, fagtoppen har lagt stor kraft i at tale for et ja, hver gang befolkningen har stemt nej. I 2000 støttede de tilslutningen til euroen og deltog i koret, som spåede stor arbejdsløshed ved et nej. Hvilket overhovedet ikke kom til at passe. I 2015 støttede fagtoppen afskaffelse af retsforbeholdet. Igen med bl.a. argumenter om at vi ville miste arbejdspladser. Det blev et nej, men ingen ulykker ramte os af den grund.
Manipulerende folkeafstemning
Hele folkeafstemningen er et forsøg på at manipulere. Man forsøger at udnytte en ophidset krigsstemning til at lokke folk til at stemme ja, trods den faktiske store modvilje mod mere EU, som findes i befolkningen. Men også selve afstemningstemaet er ren manipulation. Bedrag ved højlys dag. Afstemningstemaet burde være: Stemmer du ja eller nej til at afskaffe det danske forsvarsforbehold? Men temaet bliver: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Det taler for sig selv. I øvrigt kan man nævne for folk, der hælder til gerne at ville være med, at Jeppe Kofod så sent som i februar i år sagde: ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Altinget den 2.2.22.
APK’s alternativ til NATO og EU
APK’s alternativ er et selvstændigt og alliancefrit Danmark. Det skal vi kæmpe for nu på trods af kapitalismen, som vil sætte sig imod med næb og kløer. Men først i et socialistisk Danmark kan vi opnå reel selvstændighed. Under socialismen vil vi samhandle med mange lande uden at være underlagt andres direktiver og kravet om profit.
2.4.2022