Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Længe leve 1. maj, enhedens, solidaritetens og kampens dag!

Af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Udtalelse fra Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Det er snart 1. maj, dagen for enhed, solidaritet og kamp for arbejdere og funktionærer i alle lande. Vores dag for solidaritet og kamp, hvor vi vil se vores styrke til at stå sammen mod det internationale borgerskabs og imperialismens udnyttelse og angreb. Siden 1. maj 2023 har vi arbejdet for at øge vores enhed og styrke vores solidaritet i vores strejker og modstandshandlinger i næsten alle lande.

Der var strejken i bilindustrien i USA. Vi rystede Storbritannien med strejkerne i havne-, jernbane-, uddannelses- og sundhedssektoren. Efter arbejderne i energisektoren strejkede vi i Frankrig mod forhøjelsen af pensionsalderen, vi byggede barrikader sammen med lærere og unge mennesker, og vi gik på gaden sammen med landmænd. I Burkina Faso var vi på gaden mod statskuppet. Der er ikke engang gået to år siden opstandene i Kasakhstan og Sri Lanka. I Indien var vi i generalstrejke to år i træk sammen med hundreder af millioner af mennesker; sammen med småbønder og landarbejdere besatte vi hovedstadens pladser.

I Iran undertrykte det reaktionære regime med magt de demonstrationer, der brød ud på grund af mordet på Mahsa Amini, da de havde tendens til at udvikle sig til et oprør. I Latinamerika vokser arbejdernes og de unges utilfredshed med den imperialistiske udbytning og de lokale oligarkiers undertrykkelse. I Argentina udvikler der sig masseaktioner i gaderne i opposition til den reaktionære Milei-regering. Arbejdere i Tyrkiet fortsætter deres lokale strejker, den ene efter den anden, og kræver fagforeningsrettigheder og lønstigninger under angreb fra gendarmeri og politi.

Hvilket andet valg har vi end at stå sammen? Hvordan kan vi lade være med at være solidariske? Hvordan kan vi lade være med at kæmpe?

Inflationen er høj i verden. Alle priser, især på fødevarer, stiger og stiger! Det eneste, der ikke stiger, er lønningerne. Reallønnen har været faldende i årevis. Mens arbejdets fleksibilitet øges, udnyttelsen intensiveres, arbejdsforholdene forværres, og slappe sikkerhedsforanstaltninger forårsager mange dødsfald. Især i afhængige lande, nægter kapitalisterne at hæve lønningerne. Regeringerne, som overfører milliarder til kapitalisterne gennem incitamenter og skattelettelser, modsætter sig lønstigninger.

Det eneste, de gør, er at føre en stram pengepolitik, gennemføre nedskæringer, indføre lave lønninger og skære ned på de offentlige udgifter. Vi er nødt til at kæmpe for en anstændig løn, som vi kan leve af, og for vores sociale og faglige rettigheder. Det er derfor, vi står sammen, slår os sammen og går i strejke.

Kapitalisterne og deres regeringer nægter at give lønstigninger med den undskyldning, at det vil forværre inflationen, men de skærer ned på de offentlige udgifter og afsætter færre og færre penge til uddannelse og sundhed. Men når det kommer til oprustning, kender de ingen grænser for oprustning og øger deres militærbudgetter.

Rivaliseringen mellem imperialisterne, der samler sig i blokke, intensiveres, og konflikterne om hegemoni, f.eks. i Ukraine, har stået på i mere end to år og med våben. Tilsyneladende kæmper Ukraine, men den virkelige krig er mellem USA og NATO på den ene side og Rusland, støttet af Kina, på den anden side.

Imperialisterne, som kæmper med hinanden om at dele folkenes, samfundets og naturens rigdomme og trække verden ind i en ny omfattende krig, og lægger krigsudgifterne på skuldrene af de arbejdende folk. Missilerne, kampvognene og flyene, som våbenproducenter og monopolerne tjener på, er produceret med vores skattekroner.

Som i tilfældet med krigen i Ukraine driver krigen priserne på energi og korn i vejret. Millioner af arbejdere tvinges til at migrere på grund af krig, sult og fattigdom. I Mellemøsten har Israel indledt et brutalt angreb på det palæstinensiske folk, som har kostet mere end 34.000 mennesker livet, herunder kvinder, børn og ældre. Dette folkemord fordømmes af arbejdere og folk i hele verden.

Det internationale borgerskab og imperialismen, som forværrer arbejds- og levevilkårene, tilsidesætter social retfærdighed og fører krig mod verdens arbejdere og befolkninger, optrapper de reaktionære kræfter for at opretholde deres styre. Der er eksempler på det modsatte, f.eks. fascismens tilbagegang i Bolivia. Men borgerskabet, imperialisterne og kollaboratørregeringerne giver næring til reaktionære kræfter på alle livets områder. De konspirerer mod det borgerlige demokrati og forsøger at erstatte det med en politistat. I næsten alle lande vedtages der hver dag love, som begrænser frihedsrettighederne. I Storbritannien, det såkaldte ”demokratiets vugge”, vedtages der f.eks. nye love, som gør det næsten umuligt at strejke.

Vi skal stå sammen og kæmpe ikke kun for lønninger og sociale rettigheder, men også for fred og vores frihedsrettigheder som faglige og politiske organisationer, møder, strejker og demonstrationer mod reaktionære kræfter og fascisme.

Borgerskabet og imperialismen kender ingen anden frihed end friheden til at udnytte og slavebinde arbejdere og funktionærer. Det er op til os at stå sammen og kæmpe for at vinde vores friheder og slippe for at blive udnyttet og være en del af maskiner.

Vi har ikke andet at miste end vores lænker! Vi har en hel verden at vinde!

Lad os forene os på gader og pladser den 1. maj

–    at sætte en stopper for leveomkostningskrisen, udnyttelse, fattigdom, undertrykkelse og angreb,

–    at arbejde og leve menneskeligt,

–    for fagforeningsfrihed og politisk frihed,

–    for lige løn for lige arbejde og anstændige lønninger til at leve menneskeligt; for retfærdighed i indkomst og beskatning, og

–    for fred mod den krig, der er påtvunget befolkningerne.

Længe leve den 1. maj!

Længe leve arbejdernes enhed og folkenes broderskab!

Længe leve friheden, længe leve socialismen!

April 26, 2024

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top