Hvordan ser APK på den situation, der er opstået i forholdet mellem USA, Danmark og Grønland?
– Præsident Donald Trump kræver, at Danmark giver USA lov til at “overtage” Grønland, og udelukker ikke brug af militær magt. Den danske regering og Folketinget protesterer, men ser alligevel ud til at underkaste sig.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har foreslået en ny aftale, der skal opgradere den danske militære tilstedeværelse i Grønland. Der skal blandt andet bygges tre nye krigsskibe og indkøbes to langtrækkende overvågningsdroner. Prisen er 15 milliarder kroner.
Med den såkaldte “forsvarsaftale” ser det ud til, at Trump allerede har opnået resultater?
– Der er ingen tvivl om, at den danske regering er rystet over, at deres nærmeste allierede gennem årtier nu pludselig truer med at angribe Danmark militært, hvis de ikke overgiver kontrollen over Grønland. Det er de danske globale monopoler og kapital også, ved udsigten til straftold og handelskrig på den bekostning. Derfor har de også klart opfordret regeringen til ydmygt at give efter, uden at det bliver alt for tydeligt, at de bøjer sig. Den nye militære aftale om yderligere 15 milliarder til militarisering af Grønland er et udtryk for dette.
Hvad mener “den almindelige dansker”? Og hvem må betale regningen for disse oprustningsplaner?
– Hvad regeringen i virkeligheden forsøger at forhandle med USA, EU og NATO, er jo hemmeligt, og det tror jeg, at der er en god fornemmelse for ikke lover godt for hverken den danske eller grønlandske befolkning. I den grønlandske befolkning er der vrede over den utrolige stormagtsarrogance, Trump og hans folk i Grønland fører sig frem med. Det er der også i Danmark blandt almindelige folk, der tager afstand fra Trump. Medierne forsøger at dæmpe det hele ned til, at Trump er en gal spradebasse, men det er han ikke. Han er en farlig brutal imperialist, der beskytter det amerikanske finansoligarkis interesser.
Hvem der skal betale for den vanvittige og farlige militarisering af Arktis og Norden, det lægger den danske regering ikke skjul på. Det skal menigmand, arbejdere, de unge og de gamle. Regeringen taler åbent om, hvor dyrt det bliver, om store nedskæringer i den offentlige sektor for at finansiere det, og sågar har en særlig krigsskat været på tale. Selvfølgelig sødet med ord om fred og frihed og for vestens værdier.
Både NATO og EU påstås at være “sikkerhedsgarantier” for små lande som Danmark. Har Danmark nogen som helst nytte af alliancen og Unionen i denne situation? I så fald, på hvilken måde?
– På APK’s 10. kongres her i efteråret vedtog vi nogle vigtige dokumenter omkring faren for og kampen mod imperialistisk krig, og hvad der er kommunisternes og de revolutionæres opgaver. Også om hvorfor vi kræver Danmark ud af de imperialistiske alliancer som NATO og EU, hvilket vil være den bedste sikkerhed for befolkningen. De fører en farlig krigspolitik. Imperialistiske alliancer gælder i virkeligheden også kun, så længe den stærkeste stormagt kan bestemme og udnytte de mindre lande, hvilket er det, vi ser lige nu.
Kan du uddybe, hvorfor det vil være sikrere for den danske befolkning at stå uden for NATO og EU?
– Befolkningens og arbejderklassens ønske og interesse er fred mellem befolkningerne – ikke krig.
NATO og EU er krigeriske alliancer, og medlemskab binder Danmark til deres politik. De er politiske, økonomiske og militære alliancer oprettet og designet ikke på gensidig respekt og til gensidig gavn for de enkelte lande og folk, men for at beskytte og fremme forskellige monopol- og kapitalgruppers interesser. Begge alliancer er vendt mod konkurrerende imperialistblokke, men også mod medlemslandenes egne befolkninger, hvis disse skulle forsøge at vende sig mod magthaverne.
Skiftende regeringer har solgt Danmarks suverænitet som nation og underlagt sig de to alliancer. Det er ikke kun NATO, der skal bruges til at gøre USA ”great again”. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har lige leveret sin plan for at gøre Europa ”great again”. Begge dele med store omkostninger for befolkningerne.
Gennem Danmarks medlemskaber er vi som befolkning jo udset til både at være en del af og betale for NATO’s og EU’s krige, krigs- og oprustningspolitik. Danmark har været en aktiv krigsførende nation i over 20 år nu, krigsudgifterne er enorme, og regeringen har allerede bøjet sig for NATO’s nye krav om en enorm øgning af krigs- og oprustningsbudgetterne fra de nuværende 2½ til 5 pct. af BNP, som er det tal, der er nævnt. Det betyder mere militarisering, mere krig.
Når vi rejser kravet om Ud af NATO og Ud af EU, siger vi samtidig: kamp mod al imperialisme. Den eneste reelle sikkerhed er afskaffelse af imperialismen og oprettelsen af arbejderklassens magt, der bygger på international klassesolidaritet.
Hvis truslerne kom fra for eksempel Rusland, ville Danmark straks have indkaldt til konsultationer efter NATO-pagtens artikel 4. Er det sket?
– Helt sikkert, så ville der ikke have været nogen ende på propagandaen og krigstrommerne. Nu er det ikke Putin men Trump, så nej det er ikke sket. Og det kommer det heller ikke til – NATO vil ikke udstille hverken USA som aggressiv aggressor eller en åben konflikt mellem to NATO lande.
Hvad er det for en ny situation for den amerikanske imperialisme, der har gjort, at en præsident med Trumps åbne brutalitet nu er sat i spidsen? Vel at mærke med støtte fra kapitalgrupper der tidligere har satset deres penge på Demokraterne.
– Ja, bag Trump står milliarder. Ejere af teknologimonopoler, oliemagnater, ejere af transnationale medieselskaber, transnationale banker, våbenproducenter, kort sagt eliten af verdens borgerskab med sine formuer. Hvorfor? Fordi med Trumps politik kan de høste den største profit og udvidet magt i de næste fire år.
Når den velpolerede krigshøg Biden nu er skiftet ud med Trump, så er det, meget kort sagt, et signal om, at verdens største globale monopoler i USA ønsker at styrke deres interesser og vise, at de kan køre en handelskrig for at forsvare deres økonomiske verdensherredømme mod andre imperialistmagter, ikke mindst Kina.
Trump har gjort det helt klart, at USA de kommende år vil gennemføre en politik med krigsførelse og besættelse af nye lande og føre imperialismens kløer ind i lande som Grønland, Canada, Mexico, Panama og Mellemøsten. Trump har gjort sin autoritære magtvision hel tydelig og truer med at sende tropper til de steder, hvor den imperialistiske “store mesters” ordrer ikke blev udført.
Det er jo en videreudvikling af de skærpede modsætninger mellem imperialistmagter og deres globale monopoler, som vi har set blive stadig større og farligere for verdens folk, og som kan eksplodere i en ny verdenskrig, som USA-imperialismen har tænkt sig at gå sejrrig ud af.
Spørgsmålet er: Hvad er vores og arbejderklassens svar? Udviklingen går rigtig hurtigt, og vi har naturligvis i APK ikke kunnet forudsige, hvad Trumps konkrete træk ville blive. Vi holdt vores 10. kongres, inden han blev valgt til præsident. Alligevel giver vi et klart svar og politik for den udvikling, når du ser den platform, vi vedtog APK’s 10. kongres: ”Styrk kampen mod imperialistisk krig – og kommunisternes opgaver”.
Trump prøver at udnytte grønlændernes ønske om uafhængighed fra Danmark til egen fordel. Det minder ikke så lidt om Ruslands optræden over for eksempel Sydøstasien eller de østlige regioner i Ukraine?
– Ja, og når man tænker på USA-imperialismens optræden f.eks. i Palæstina, i dag og historisk, så kender hykleriet ingen grænser. Dansk imperialismes udnyttelse af Grønland og den danske stats fortsatte optræden som koloniherre under dække af selvstyre er med god grund forhadt af mange grønlændere, og det forsøger Trump-administrationen at udnytte og har arbejdet på gennem længere tid.
Hvordan forholder flertallet af grønlænderne sig til USA’s “tilbud” om at gøre øen amerikansk?
– Det kan jeg simpelthen ikke udtale mig skråsikkert om. Det er jo et oprindeligt folk, Inuit, og kultur, der er blevet tvangsassimileret ind i et moderne kapitalistisk klassesamfund med alt, hvad det medfører. Så der er forskellige klasseinteresser og modsætninger i spil. Der er en voksende selvstændighedsbevægelse, ikke mindst blandt de unge, en voksende stolthed over den baggrund og kultur, de kommer fra. Men samtidig også en strømning blandt de veluddannede unge omkring, at USA har mere at tilbyde, når det gælder uddannelse og karriere. Men Trumps tilbud både tidligere om at købe Grønland, eller nu tage det med magt, oplever de fleste som en hån mod dem, men det har også fået placeret Grønland på verdenskortet. Valget i Grønland her til marts vil give et bedre fingerpeg.
Vil være nogen form for hjælp at få fra EU, eller kan Unionen snarere gøre situationen endnu værre?
– Statsminister Mette Frederiksen har jo lige været på rundtur hos lederne af Tyskland, Frankrig, EU-kommissionen og NATO, officielt for at få opbakning. Straftold vil ramme hele EU, Grønland er via Danmark EU’s billet til Arktis, da Grønland jo meldte sig ud af EU i 1980’erne ved en folkeafstemning, og Arktis er geopolitisk strategisk vigtig i kampen om verdensherredømmet. Så jo, EU har en interesse i at bakke dansk imperialisme op i at fastholde sit overherredømme over Grønland i Rigsfællesskabet, så EU ikke ryger ud på en sidelinje i Arktis.
Så mon ikke Mette Fredriksen er blevet belært om, hvad EU-monopolernes regeringschefer kræver af den danske regering i denne situation? Det vi lægger mærke til, er, at både de danske og europæiske erhvervsledere og EU’s chef Ursula von der Leyen i Davos og i medierne nu bruger situationen til at kræve et endnu stærkere føderalt centraliseret EU, der uden om de enkelte lande skal investere langt mere og direkte i krigsindustrien og effektivisering af arbejdskraften. Og at de samtidig – her i 80-året for 2. verdenskrigs afslutning – igen kalder på stærke mænd til at lede EU og Europa.
Tror du, at den danske regering fortsat vil trodse USA, når Trump lægger yderligere pres på?
– Spørgsmålet er jo, hvor meget de overhovedet trodser nu. Selvom statsminister Mette Frederiksen puster sig op, så er det også klart, at den danske regering er rigtig presset i forhold til både se ud, som om hun står fast over for Trump, og samtidig få det til at se ud, som om regeringen og den danske stat respekterer det grønlandske landsstyre og dets ønsker. Derfor laver de også lige nu en masse symbolpolitik i den retning.
Så nej, det tror jeg ikke. Jeg tror de arbejder på højtryk for at få det til at ligne et spiseligt kompromis – også fordi det danske Folketing her i februar skal stemme lovforslaget om amerikanske militærbaser her i landet igennem, så skal USA helst ikke stå afsløret som en direkte truende fjende.
Til gengæld vil jeg understrege, hvor meget denne situation viser nødvendigheden af at bekæmpe al imperialisme – ikke stole på nogen af dem, ikke tro, at friheden kommer ved at bytte den ene ud med den anden. Derimod må vi lægge vægt på international solidaritet omkring det grønlandske folks ret til suverænitet, selvstændighed og til selv at bestemme sin fremtid.
Hvad siger det her om Enhedslistens forsvar for NATO og EU?
– Man må sige, at argumentet om, at NATO er det bedste og eneste mulige forsvar af Danmark med truslen fra Putin, som Enhedslisten og Pelle Dragsted & co. begrundede deres NATO-tilslutning på, nu står afklædt som den løgn, det er.
Ifølge samme Dragsted har USA med Trump nu helt ændret politik, og de vil derfor have en hel ny dansk udenrigspolitisk orientering, der ikke er afhængig af USA’s Trump, som han kalder uforudsigelig, og som ”vi ikke deler værdifællesskab med”.
Alligevel mener Enhedslisten ikke, at Danmark skal ud af det NATO, som Trump står i spidsen for, men må i stedet vende sig mod Norden ”som en stærk økonomisk og militær blok”! Hvilket er en gratis omgang i dagens virkelighed, hvor Norden består af NATO-lande og er spækket med amerikanske militærbaser. I APK har vi derimod altid sagt UD af NATO og EU – for et alliancefrit Danmark og Norden, og ikke et Norden inden for NATO og EU.
Og så vil Dragsted naturligvis også have et EU, ”hvor vi står langt stærkere sammen” som modvægt til Trump. Det samme som Mette Frederiksen og det danske erhvervsliv siger. Så Enhedslisten går fortsat med både livrem og seler for at dække sig ind, når det gælder om støtten til forskellige imperialistblokkes alliancer.
Magtdemonstrationen er massiv fra Trump, men også fra den danske regering, der dikterer befolkningen krigsøkonomi, uanset hvad det kommer til at koste. Hvor stiller situationen modstanden, både mod krigen og for de social rettigheder, der brutalt bliver skrottet?
– Egentlig som den samme, som den hele tiden har været i. Forstået på den måde, at vi hele tiden har skullet kæmpe mod arbejdsgivernes diktater, nedskæringer i hele den offentlige sektor, imperialismen, imperialistisk krig, krigsøkonomi og regeringens politik. Vi har hele tiden skullet arbejde for den størst mulige samling og slagkraft bag dette.
Men man kan sige, at jo mere åbenlys brutale kapitalens angreb er og bliver, jo mere indlysende er det, at der må stilles offensive krav tilbage og mobiliseres på en klassekampslinje. Hvad enten det gælder overenskomstkampen, Palæstina-solidariteten, kampen mod NATO, krigsbudgetterne og hvert af de konkrete angreb, regeringen kommer med. Selvom det er enkeltspørgsmål, kan de hverken forstås eller føres isoleres hver for sig. Det er også mere indlysende, at vi i klassekampen må gå imod og afsløre reformisterne, fagtoppen og illusioner på venstrefløjen, når de lægger hindringer i vejen for at udvikle og udfolde den.
Samtidig ser vi også i APK nødvendigheden af at styrke opbygningen af arbejderklassens kommunistiske parti og det internationale samarbejde i CIPOML som en vigtig del af at styrke klassens muligheder for at styrke kampen mod angrebene og for en hel anden fremtid.
Siden 1. februar, hvor dette interview er blevet lavet, har mange ting udviklet sig hurtigt, ikke mindst i Grønland, hvor både dansk og amerikansk imperialisme arbejder for at påvirke det grønlandske valg 11. marts mest muligt. Relevante baggrundsartikler: Et selvstændigt Grønland – kampen om Grønland – ENHED og KAMP, Nr. 2, 2021 og Grønland og geopolitikken – ENHED og KAMP, Nr. 3, 2018