De første handlinger, som Donald Trump har foretaget, da han indledte sin anden præsidentperiode i USA, ryster den internationale og indenrigspolitiske scene i hans eget land. I forskellige sektorer og på forskellige breddegrader er der bekymring – og med god grund – for, at den amerikanske præsidents politik vil udløse en forværring af eksisterende geopolitiske konflikter og skabe nye, påvirke væksten i verdensøkonomien så meget, at en global recessionsproces fremskyndes, og i alvorlig grad påvirke arbejdernes og befolkningernes levevilkår. Trump-administrationen sender et budskab til verden: Vi er verdens største økonomi, og vi vil blive respekteret for enhver pris.
Trumps sejr ved valget i november 2024 fandt sted i forbindelse med en fremgang i verden for konservative, reaktionære, halv-fascistiske og fascistiske kræfter. I valgkampen viste den nuværende præsident en reaktionær, voldelig diskurs med fascistiske synspunkter, og nu er han i gang med at gennemføre sit program.
Trump stod allerede i spidsen for den amerikanske imperialismes regering mellem januar 2017 og januar 2021, og verden har været vidne til hans præstationer for at opfylde hans slogan om »Make America Great Again«. Men denne nye periode vil ikke være en gentagelse af hans tidligere. Nu har vi en mere åbent autoritær Donald Trump foran os; bekræftet i forestillingerne om »hvid overherredømme«; mere aggressiv i forholdet til lande, herunder USA’s traditionelle allierede; villig til med alle midler at opretholde positionen som verdenshersker på kloden.
I mere end et halvt århundrede har den amerikanske imperialisme spillet rollen som neoliberalismens bannerfører. Ved hjælp af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken lykkedes det at gøre den til den dominerende model for kapitalistisk akkumulation på verdensplan, gennem at nedbryde toldbarrierer, tillade fri bevægelighed for kapital, reducere statens størrelse og dens indflydelse på samfundet og underkaste sig markedets »ufejlbarlige« love var de dogmer, der blev pålagt landenes økonomiske ledelse.
De alvorlige problemer, som den amerikanske økonomi har oplevet i de senere år, og frem for alt frygten for, at Kina vil fortrænge USA som verdenshersker magt, har fået Trump og de monopol- og finansgrupper, der omgiver ham, til at ændre deres syn på styringen af økonomien og andre dele af staten. Til dette formål har han forberedt sin nye regering, der består af de rigeste milliardærer i USA; i sin sammensætning er den et slående billede på integrationen af det globale finansoligarki i regeringsapparatet i den største imperialistiske stat i verden i dag. De store monopoler inden for moderne teknologier (Tesla, X, Truth Social og mange virksomheder og institutioner i teknologicentret Silicon Valley), militærindustrien og de store finans- og ejendomsspekulationsselskaber har taget kontrol over regeringsapparatet for direkte at styre deres forretninger, hvilket er et slående faktum i de forandringer, som den borgerlige stat er vidne til i monopolfasen.
Så snart han tiltrådte i Det Hvide Hus, skar Trump ned på de offentlige udgifter i budgettet, stoppede sociale programmer og indledte afskedigelser i den offentlige sektor. Midlerne fra disse nedskæringer bruges til at finansiere nye skattelettelser, som vil give milliardærerne enorme gevinster i indkomst- og selskabsskatten, som han sænkede i sin første periode.
Han giver ekstravagante tilskud, især til digitale finansielle teknologivirksomheder, og hævder, at de konkurrerer med udenlandske monopoler.
Den offentlige sundhedsinfrastruktur undermineres af hans dekreter. Han stoppede gennemgangen af forskningsbevillinger, rejser og uddannelse for Sundhedsministeriet, National Institutes of Health (NIH), der er dedikeret til biomedicinsk forskning. I mange stater kunne sundhedsprogrammer ikke få adgang til midler, og fattige befolkningsgrupper blev efterladt uden basal sundhedspleje. En føderal dommer omstødte bekendtgørelsen om indefrysning af føderal finansiering indtil videre på grund af landsdækkende protester.
Med privatisering af det nationale postvæsen på dagsordenen er medlemmer af Den nationale fagbevægelses ledelse, National Labour Relations Board (NLRB), som angiveligt var arbejdervenlige og fungerede som mæglere mellem fagforeninger og kapitalister, blevet fyret og erstattet direkte af tilhængere af de republikanske kapitalister.
Den amerikanske imperialisme appellerer i dag til protektionistiske politikker og signalerer åbent, at den har til hensigt at blive rig på de skatter, som andre lande betaler. Meddelelsen om højere toldsatser, som begyndte med Kina, Canada og Mexico, og truslen om at indføre denne politik over for alle – inklusive medlemmerne af EU – åbner et nyt kapitel i handelskrigen, som nu er mere omfattende og dybere.
Kina har svaret igen ved at indføre 15 % told på import af kul og flydende naturgas fra USA; EU har også reageret med nye toldsatser, hvis USA hæver dem. I bund og grund er verden på vej ind i en proces, hvor de interimperialistiske modsætninger skærpes yderligere. Det er ikke kun modsætningerne mellem USA og Kina, der bliver mere anspændte, men også mellem USA og EU-landene og G7-landene.
Den amerikanske imperialismes toldpolitik – som har til formål at beskytte de amerikanske monopoler – påvirker ikke kun de lande, der sælger produkter, den påvirker også den amerikanske økonomi, og på kort sigt de samme amerikanske monopoler, som opererer i andre lande og skal betale mere i skat, når de produkter, der er fremstillet i udlandet, kommer til USA. Det er selvfølgelig arbejderne og folket, der kommer til at betale for dyrere produkter; som altid bliver virkningerne af de borgerlige regeringers folkefjendske politik lagt over på deres skuldre.
Trump støver trusselspolitikken, den åbne afpresning og den store kæp af. Der hænger en advarsel over Panama om at sende militære tropper for at genvinde kontrollen over Panamakanalen. Præsidenten i det mellemamerikanske land har sagt, at kanalen tilhører dem, men samtidig meddelt, at han næste år ikke vil forny den aftale, der blev underskrevet med Kina i 2017 inden for rammerne af den nye silkevej. Den amerikanske præsident ønsker at gøre Canada til den 51. stat, hvilket vækker den revanchisme, der har eksisteret siden uafhængighedskrigen med England. Han har også blikket rettet mod Grønland på grund af dets geostrategiske værdi og de enorme rigdomme i dets undergrund: forekomster af kulbrinter, uran og guld, og frem for alt forekomster af sjældne jordarter, mineralressourcer, der er afgørende for nutidens økonomi, især for udviklingen af elbiler, højkapacitetsbatterier og store militære forsvarssystemer.
Lederen af den amerikanske imperialisme kom med en brutal udmelding, som også kan forstås som et grønt lys for den israelske zionisme til at genoptage bombningen af Gazastriben og til at etablere et permanent besættelsesregime i Palæstina. Han sagde, at Gazastriben skulle blive en »Mellemøstens riviera«, som hele verden kunne nyde godt af. »Vi vil eje den«, sagde Trump og talte om at ›jævne jorden med jorden og fjerne de ødelagte bygninger for at skabe økonomisk udvikling, som vil give ubegrænsede job og boliger til befolkningen i området‹. Lad os ikke glemme, at han tidligere har sagt, at alle palæstinensere bør forlade området og bo i Egypten og Jordan.
Tariffer på 100 % på BRIKS-landene, hvis de forlader dollaren, annoncerede Trump også og krævede, at disse lande forpligtede sig til ikke at oprette en ny »BRIKS-valuta« eller støtte nogen anden valuta til erstatning for den »mægtige amerikanske dollar«. Fra Moskva kom svaret: »I dag diskuterer BRICS-landene ikke oprettelsen af en fælles valuta, men taler om nye investeringsplatforme«, sagde den russiske præsidents talsmand Dmitry Peskov og glemte alt, hvad de diskuterede på det sidste topmøde i Kazan. Trump forsøger at bremse den politik, som flere lande, herunder Kina, Rusland, Indien, Iran, Brasilien og andre, har ført for at fjerne dollaren fra den internationale handel.
Siden den amerikanske dollar blev den dominerende reservevaluta og den mest anvendte i den internationale handel, har USA gjort den til et våben for økonomisk kontrol og undertrykkelse af lande. Den amerikanske imperialisme ønsker ikke at miste dette våben, da det er en af mekanismerne til at garantere dens hegemoni og dominans.
Trumps »kærlighed« til dollaren er dog ikke total: Nu satser han også på kryptovalutaer. I 2021 – og før – beskrev Trump dem som »ikke penge«, »meget ustabile og baseret på ingenting«; desuden advarede han om, at kryptoaktiver var med til at lette ulovlige undergrundsmarkeder. Det mener han ikke længere, i hvert fald ikke lige nu, hvor han er gået ind i den branche, der faciliterer ulovlige undergrundsmarkeder. I midten af 2024 etablerede han og hans sønner kryptovalutafirmaet Word Liberty Financial. I juli 2024 sagde han, at han ønskede, at USA skulle være planetens kryptohovedstad og verdens bitcoin-supermagt. ”Længe leve den finansielle spekulation”!
Trump har iværksat, hvad han kaldte »den største deportationsoperation i USA’s historie«, rettet mod millioner af udokumenterede migranter, som ifølge ham »forgifter blodet« i Amerika. Dette kriterium (om blodforgiftning) svarer til opfattelsen hos hvide racister, som er ansvarlige for at nære foragt, had og vold mod afroamerikanere, latinoer og asiater. Hitler brugte udtrykket »blodforgiftning« i sit manifest »Mein Kampf«, hvor han kritiserede indvandring og raceblanding. »Alle fortidens store kulturer gik kun til grunde, fordi den oprindeligt kreative race døde af blodforgiftning,« skrev Hitler.
En stor kampagne er blevet sat i gang mod indvandrere, som bliver kriminaliseret, og kriminaliseringen af en del af samfundet har været fascismens redskab til at retfærdiggøre sin kamp og sine forbrydelser.
Had, revanchisme, hvidt overherredømme, fremmedhad, den »amerikanske nations« overlegenhed i forhold til resten af verdens folk og lande er en del af den reaktionære opfattelse af Trump og den elite, der ledsager ham. I en af sine seneste kampagnetaler mindede Trump publikum om, at han i 2016 fortalte dem, at han var deres stemme; »nu tilføjer jeg, at jeg er jeres kriger, jeres dommer. Og for alle dem, der er blevet mishandlet, er jeg jeres hævn.« Overlegenheden hos dem, der styrer USA, kommer til udtryk i ordene fra formanden for Repræsentanternes Hus: »Bibelen siger klart og tydeligt: Gud ophøjer dem, der har magten, jer alle, os alle.«
Trumps politik fremkalder arbejdernes, de unges og befolkningens afvisning. På trods af politi- og sikkerhedsapparatet er der begyndt gadedemonstrationer i USA i protest mod deportationer; modstandsaktioner som »en dag uden migranter« viser den betydning og enorme fordel, som migranters arbejde har for udviklingen af det amerikanske samfund og den rigdom, de skaber.
Befolkningens utilfredshed med Trumps afpresnings- og presningspolitik vokser. Dette er et vigtigt scenarie, hvor vi med større kraft må udvikle fordømmelsen af imperialismens reaktionære, undertrykkende og udnyttende natur.
Det er tydeligt, at et nyt økonomisk, politisk og socialt scenarie er ved at tage form i verden med en klar indvirkning på de forskellige lande. Vi sagde, at skærpelsen af de interimperialistiske modsætninger er i horisonten; vi kan se, at de mest reaktionære sektorer på højrefløjen på internationalt plan vil ønske at udnytte det nye øjeblik til at vinde positioner. Men de handler ikke alene, der er også modstand, arbejdernes og folkenes kamp, ikke kun for at konfrontere reaktionens offensiv, men også for at præsentere og opbygge deres eget revolutionære politiske projekt: antikapitalistisk, antiimperialistisk, for revolutionens og socialismens kamp og sejr.
Vi, CIPOML’s medlemspartier og -organisationer, har ansvaret for at gå i spidsen mod den amerikanske imperialismes offensiv, mod de fascistiske og halvfascistiske kræfter. Enheden mellem arbejderne, bønderne og de arbejdende klasser og undertrykte sektorer; de demokratiske, progressive, venstreorienterede, antikapitalistiske og antiimperialistiske kræfters fælles aktion er grundlæggende for at imødegå den nuværende situation.
Med arbejdernes og folkets styrke vil vi besejre kapitalejernes offensiv.
Februar 2025
Koordineringsudvalget
International konference for marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML