Venezuelas folk står i en yderst vanskelig økonomisk, social og politisk situation. På grund af USA’s, EU’s og deres lakajers økonomiske blokade, den socialdemokratiske regeringspolitik og den revolutionære bevægelses organisatoriske svaghed.
Disse forhold truer med at blive forværret for befolkningen, hvis der ikke sker en forandring i retning af en ægte revolution og et folkeligt demokrati under ledelse af arbejderklassen, bønderne, andre borgere og den folkelige bevægelse.
Den internationale revolutionære bevægelse samlet omkring CIPOML støtter det venezuelanske folk, der står overfor uhyrlige imperialistiske magter. Disse magter forsøger at tilegne sig folkets naturrigdomme, mens de forsøger at lægge den fulde byrde af krisen over på arbejderklassen.
Vi står sammen med vore kammeraters retfærdige kamp i dybeste solidaritet. Vi støtter alle dem der går til modstand og kæmper med en klar og konsekvent linje for handling i dette land under vanskelige betingelser for en sejr i de igangværende og kommende kampe.
Arbejdere og andre revolutionære står overfor den enorme udfordring at organisere og lede arbejderklassens og folkets uafhængige kamp til at gå op imod krisen og tilføre den et revolutionært perspektiv. I disse bestræbelser har de opbakning fra kommunisterne organiseret i den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer CIPOML, fra andre revolutionære kræfter og fra verdens arbejdere og folk.
Længe leve den proletariske internationalisme
Udtalelser fra CIPOML’s verdenskonference, Mexico, November 2018
Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer