I dagene 1. og 2. september 2023 blev det 27. internationale seminar med titlen “Revolutionens problemer i Latinamerika” afholdt i Quito Ecuador. Det blev afholdt virtuelt, og samlede cirka 1500 online deltagere fra 17 forskellige lande med hovedtemaet: “Arbejderklassens og folkenes kampe og de inter-imperialistiske krige og konflikter”. Seminaret vedtog følgende sluterklæring:
Det er ikke gode tider for kapitalismen. Dens uundgåelige interne modsætninger er kilden til de alvorlige problemer, den lider under. For mere end et århundrede siden trådte den ind i den fase, der markerede begyndelsen på dens tilbagegang. Arbejdernes og folkenes kamp fortsætter mod kapitalistisk udbytning. Verden er vidne til en ny bølge af protester, der udtrykker folkenes utilfredshed og afvisning af et regime, der kun tilbyder usikkerhed, undertrykkelse og udnyttelse.
Titusindvis af strejkende arbejdere, masseprotester fra arbejdere og unge på gaderne, samt voldelige konfrontationer med statsmagtens undertrykkelsesapparat, har karakteriseret de sociale og politiske kampe i Europas største kapitalistiske økonomier i de seneste måneder. Dette har været svaret på kapitalens offensiv, som skubber krisens byrder over på ryggen af arbejderne og på det store flertal. Og svaret på monopol-borgerskabernes bestræbelser på at finansiere deres krigsbudgetter ved hjælp af lønnedgang og sociale nedskæringer.
Europa er blevet et epicenter for arbejdernes kamp, men denne kamp findes også på alle andre kontinenter, både i lande med den højeste kapitalistiske udvikling som USA og Kina og i mindre udviklede lande, der er fanget i afhængighed af imperialismen. Konfrontationen mellem borgerskabet og arbejderklassen, som er et udtryk for modsætningen mellem kapital og arbejde, bliver stadig stærkere, og det driver de revolutionære organisationers handlinger rundt om i verden.
I Amerika er der, sammen med arbejdernes, de fattige og de mellemste bønders, de unges og kvindernes kamp, en komponent, som på grund af vores landes karakteristika har en strategisk betydning: de oprindelige folk og nationaliteter. Massekampen har bremset de anti-folkelige planer fra neoliberale regeringer og fra dem, der fremstiller sig selv som demokratiske og progressive. Den har blokeret vejen for kup og konspirationer fra det fascistiske højre – som i Brasilien – og har ved hjælp af valg vundet vigtige politiske sejre – som i flere tilfælde er blevet forrådt af opportunister.
Skærpelsen af denne modsætning, kombineret med forværringen af modsætningerne mellem de imperialistiske stater, sætter rammen for klassekampen i verden i dag. Det bekræfter teorien om, at imperialismen som kapitalismens sidste og døende fase, med skærpelsen af klassekampen, folkenes kamp mod fremmede magters dominans, til monopolernes og stormagternes kamp om indflydelseszoner og opbygning af konflikter, som kan eskalere til verdenskrige.
Den krig, der udspiller sig i Ukraine, er det mest bitre udtryk for modsætningerne mellem monopolerne og de imperialistiske magter, men det er ikke den eneste manifestation. Nutidens verden kan ikke forestilles uden sådanne konflikter, som til tider når niveauer, hvor man advarer om faren for en verdenskrig, og som til andre tider virker relativt “mildere”. Disse konflikter er altomfattende: inden for handel, teknologi, videnskabelig udvikling, finans, våbenkapløb, kultur osv.
Aftaler, traktater, fælles aktioner og kombinationer af økonomiske, politiske og militære blokke mellem verdens største økonomier bekræfter, at vi i årtier har levet i en multipolær verden, hvor USA’s imperialisme har spillet en dominerende rolle. Dette hegemoni anfægtes nu af den kinesiske imperialisme, og til dette formål har Kina også indgået aftaler, konventioner og investeringer, der tillader det at cirkulere sin finansielle kapital i omløb, som ikke er mindre udbyttende og undertrykkende end noget andet imperialistisk land.
Ingen imperialistisk magt, eller økonomisk blok, der styres af imperialistiske monopoler, kan være en kilde til autonom og suveræn udvikling for de afhængige lande, som det nu præsenteres med hensyn til de planer, Kina og Rusland har med blokken kendt som BRICS, med hvilken de har til hensigt at bestride den amerikanske imperialisme og dens allierede. Vi gentager, hvad vi har sagt ved andre lejligheder: Der findes ingen gode imperialismer, de er alle en del af det verdensimperialistiske system, og de er alle fjender af arbejderne og folkene.
Latinamerika og Caribien er genstand for inter-imperialistiske stridigheder, amerikansk, kinesisk, canadisk, britisk, russisk, tysk, japansk osv. kapital cirkulerer i økonomien i vores lande og udnytter olie, minedrift, landbrugsressourcer; i det finansielle system; i vandkraftprojekter; i militært udstyr osv. Den massive tilstedeværelse af kinesisk kapital er gået hånd i hånd med de “progressive” regeringer, der har udfyldt og udfylder rollen som genforhandlere af deres landes afhængighed af omverdenen.
For at opnå social og national frihed skal vi, som revolutionære kræfter, præsentere et strategisk projekt for arbejderne og folkene, der bygger på arbejderklassens kræfter og interesser. Dette projekt skal fokusere på at opfylde arbejdernes og folkets behov og rettigheder, udfordre de store kapitalejere, både lokale og udenlandske, og beskytte vores landes suverænitet. Vi skal samle revolutionens styrker, isolere dens fjender og kæmpe imod imperialismen. Derfor er det vigtigt at bygge og styrke stærke marxistisk-leninistiske partier for at fremme den revolutionære kamp.
Vi, deltagerne i det 27. internationale seminar om revolutionens problemer i Latinamerika, gentager vores afvisning af den imperialistiske krig i Ukraine, vi kræver øjeblikkelig fred, vi kræver tilbagetrækning af russiske tropper fra dette område, og at USA og NATO fjerner deres kløer fra Ukraine, vi bekræfter vores solidaritet med folket i dette land og med de folk, der lider under den imperialistiske konfrontation.
Vi støtter folkenes nationale befrielseskampe i Palæstina og Vestsahara, som fører legitime og retfærdige kampe, især mod den amerikanske, britiske og franske imperialisme, såvel som mod den israelske zionismes apartheidregime og det marokkanske feudale monarkis besættelse af det saharawiske nationale territorium, i åbenlys krænkelse af folkenes ret til selvbestemmelse. Vi udtrykker vores solidaritet med arbejderne, bønderne, de unge og folkene, der på alle kontinenter kæmper mod virkningerne af kapitalens herredømme – for arbejde, jord, bolig, frihed og liv. I disse kampe ligger kimen til de revolutionære strømme, der er nødvendige for at gøre en ende på kapitalens verdenssystem.
Quito 2. september 2023