Det at bruge redskaber, og udvikle maskiner til at udføre arbejdsopgaver, har været kendetegnende for menneskeheden fra begyndelsen. I hundredvis af jobtyper forsvinder hele tiden, mens nye kommer til. Derfor må det ikke komme som en overraskelse, når ny automatik overtager funktioner. Men det har skabt ekstrem opmærksomhed, at kunstig intelligens nu æder sig ind på højtuddannedes arbejde. Uanset hvilke jobtyper der erstattes af automatisering, betyder det ikke, at maskiner eller computerprogrammer er intelligente væsner. Det gælder også, selvom computersystemer snart kommer til at overtage nogle af nutidens intellektuelle jobs, og overtager direktørposten. Dette er ikke kun fremtidssnak men dødsensaktuelt.
Både Google og Microsoft har i løbet af marts annonceret deres planer for næste generation af software, der vil indføre digitale assistenter bygget på neurale netværk, eller populært sagt kunstig intelligens eller AI. De kendte værktøjer som regneark, maskinoversættelse og stavekontrol osv. vil ifølge IT-giganterne i løbet af kort tid tage et gigantisk skridt i retning mod at tilføje en hjælpefunktion, der selvstændigt kan løse alle typer af komplekse opgaver.
Nogle ting fungerer allerede i test. F.eks. kan den alvidende chatbot/computerassistent kaldet GPT-4 fra firmaet OpenAI svare på skoleopgaver, sammenfatte indholdet af lange dokumenter, hjælpe med at programmere og udvikle hjemmesider m.m. Det virkelig interessante er, at når man skriver med chatbotten, imiterer den, at man taler med et alvidende menneske på den anden side af skærmen, og det fungerer virkelig troværdigt. Samtidig med at systemet fejler i det meste, hvis brugerne ikke spørger udførligt og præcist.
De seneste AI-gennembrud har fået en lang række personligheder inden for IT-branchen til at skrive under på et åbent brev, der opfordrer til at tage en tænkepause, før de begynder udviklingen af den næste generation. De foreslår, at uafhængige eksperter skal bruge denne pause til i fællesskab at udvikle og implementere et sæt fælles sikkerhedsprotokoller til avanceret AI-design og -udvikling, der kan sikre, at systemer, der overholder dem, ikke kan bruges til destruktive formål.*
Men katten er ude, guldrusen er begyndt, og det vil kræve mere end bare underskrifter, hvis FN eller de lovgivende forsamlinger i USA og Kina – de lande, der er længst fremme – skal vedtage standarder for sikkerhed og gennemsigtighed, der rent faktisk vil gavne samfundet. Man skal slet ikke satse på EU’s lovgivning, der aldrig vil være til fordel for andre end monopolerne.
Automatisering af kontorarbejdet
Automatisering af kontorarbejdet har været hypet siden computeralderens begyndelse. Det store spørgsmål er, om denne nye tilgang kan klare opgaven. Siden transistoren og de integrerede kredsløb blev udviklet, er regnekraften i computere vokset eksponentielt, mens de er skrumpet i størrelse. Det har sammen med digitaliseringen åbnet døren for de nye tilgange til kunstig intelligens, der for alvor har taget fart det seneste tiår.
Der er dog også store svagheder, og der mangler frie midler og uvildig forskning i området. Sagen er, at selvom LLM-algoritmerne bag kunstig intelligens er relativt simple, bliver træningsmodellerne så komplekse, at ingen endnu forstår dem til fulde.
I praksis er det også svært at vurdere, hvor tæt virksomhederne er på at udvikle den nye software til at blive 100 procent pålidelig. Hvilket er det store spørgsmål, som selv eksperter ikke kan svare på. At det kan lade sig gøre, er der til gengæld bred enighed om.
Programmerne virker ved, at man har samlet ufattelige mængder af digitaliseret tekst og andre data, og ud fra det har man trænet det neurale netværk, der kan generalisere. Når først systemet er trænet, kan det udbygges med plugins, der giver ekstra ekspertegenskaber. Stadig er kernen og dermed systemets evne til at analysere input og give svar begrænset af, hvordan det er trænet, og på hvilke data. På trods af begrænsninger viser denne tilgang meget overbevisende resultater inden for en meget bred vifte af fagområder.
Alle der har afprøvet systemerne, f.eks. til at programmere ud fra en tekst, eller mange andre typer af intellektuelt arbejde, har oplevet at øge produktiviteten.
En test viste, at GPT-4-systemet fra OpenAI opnår gode karakterer selv i universitetseksamener, og det kan løse alle de tumpede små loginopgaver, hvor man skal klikke på billeder for at bevise, man er et menneske. Ingen er urørlige over for automatisering, bare fordi deres job krævede en lang flittig skolegang og høje karakterer.
Kapitalismen vil æde sine egne frembringelser
Når det skal vurderes, hvor hurtigt de nye teknologier trænger ind og helt erstatter arbejdsområder, er der på ingen måde ikke konsensus. Nogle tror, at alle ”vigtige” job, dvs. kommunikationsrådgivere, forsikringsagenter, finansspekulanter, oversættere, jurister osv., vil blive opslugt hen over natten.
Skal denne tanke følges til ende, vil alle de uddannelser der udbydes af CBS – Copenhagen Business School og lignende handelshøjskoler, forsvinde i deres nuværende form. 90 procent af kontorbygninger og uddannelsessteder til disse jobtyper skal finde et nyt formål.
En mere realistisk tilgang er at tage udgangspunkt i erfaringer fra de seneste 60 års IT-revolution. De siger, at der nok skal spises brød til: Alle nye IT-systemer er kommet med en lang indkøringsfase og ofte med mange fejl og nye komplekse arbejdsgange. Listen over kapitalismens uduelige IT-systemer, milliardtab og inkompetente eller kriminelle spillere er endeløs.
På den anden side står det også klart, at stort set alle typer af intellektuelle fagområder allerede er blevet forandret af internettet, søgemaskiner og smarttelefoner. Derfor vil de nye systemer helt sikkert også få dramatisk betydning inden for få år, i takt med at testfasen overstås og kapaciteten udbygges.
Det der gives værdi under kapitalismen, er ikke nødvendigvis jobtyper, der producerer noget værdifuldt. Derfor er kapitalismens hierarkier heller ikke udtryk for ”intelligens”, selvom det tydeligvis er ideologien bag Cepos og andre elitære neoliberale tænketanke.
Computere kan allerede skrive standardartikler ud fra pressemeddelelser, og kan ovenikøbet skrive dem personligt målrettet i den stil, folk foretrækker, uden de selv opdager, at deres nyheder er skræddersyet. Men computere kan ikke udføre undersøgende journalistik. Regnemodeller har allerede overtaget finansministeriet, men computere vil aldrig stille et kritisk spørgsmål til kapitalens metoder og markedskræfternes frie spil. Blind lydighed er denne teknologis store force, ikke intelligens.
AI vil accelerere digitaliseringen
En af grundene til, at man kan antage, at udviklingen fortsat vil gå hurtigt, er, fordi de centrale komponenter som investering, talent, softwareudvikling, datamængder og computerkraft fortsat vokser eksponentielt. De nye GPT-4-værktøjer til programmering er allerede på få uger vidt udbredt. Det vil øge softwareudviklers produktivitet og dermed sænke prisen på arbejdet med at digitalisere alting. Mere digitalisering betyder mere data til at træne næste modeller, der så bliver endnu mere kapable. De næste generationer af AI-værktøjer kan igen accelerere udviklingen, så langt flere opgaver vil blive påvirket.
På den anden side har AI-udviklingen indtil nu taget fat med udgangspunkt i de relativt nemmeste opgaver. Desto mere sjældne eller komplekse nødvendige dele – set ud fra et digitaliseringssynspunkt – der indgår i et job, desto vanskeligere er automatiseringen.
For at runde af overskriften på denne artikel, så står det altså ikke klart, i hvilket omfang kontorarbejde bliver påvirket i nær fremtid, det vil sige i dette årti. Det er også rent gætteri, hvornår AI-systemerne kan nok til at erstatte kontorarbejde, som vi kender det i dag, og hvilke nye job som systemerne fører med sig.
På den anden side er der ingen grund til at være alarmistisk, bare fordi computerprogrammer nu kan skabe digitale illustrationer og fotorealistiske glansbilleder ud fra ren tekst, eller imitere at være et menneske i sine svar og automatisere nye typer af opgaver. Vær beredt! er det eneste råd, man kan give.
Hjemme i privaten lover de nye digitale assistenter også en gylden fremtid for de virksomheder, der sætter sig på markedet. Alle kan få deres egen personlige digitale assistent, der kan hjælpe med apps, nyheder, sociale medier, søgemaskiner og hjemmesider, samt alle typer af opgaver, fra hobby til indkøb, og fra romantik til kommunikation med det offentlige.
Erfaringerne lover ikke godt. De sociale netværk er som hovedregel blot et nyt individualiseret interface til junglen af information, hvor de store monopoler og deres statsmagt er med på sengekanten og gerne vil udøve censur og meget aktivt bruger sociale medier til misinformation og splittelse – og til at holde øje med oprørske borgere. Nogle tror, at en chatbot vil hjælpe på folks ensomhed, hvilket viser, hvor forkvaklet samfundet er blevet.
Skærpet kamp om viden, åbenhed og kontrol med magten og monopolerne
IT-revolutionen skulle i teorien demokratisere undervisning og adgang til viden. Frem til ca. 2020 blev de fleste AI-nybrud faktisk delt åbent mellem alle inden for feltet. Men de nyeste systemer er lukkede, så ingen kan se, hvordan de er udviklet. De vil heller ikke hjælpe fattige lande, der knap nok er begyndt på den digitale tidsalder og derfor ikke har data nok at føde ind i systemerne. Samtidig koster det kassen at sætte den nødvendige computerkapacitet op til at træne modellerne. Når først en model som GPT-4 er klar til brug, fylder den dog relativt lidt og kunne godt tilpasses, så den kan fungere på en privat computer. De vil bare ikke give adgang til det af hensyn til konkurrencen.
De teknologiske fremskridt kommer også med en øget risiko for udvikling af autonome våbensystemer. Det at assistenten kan gøre softwareudviklere og programmører mere produktive, betyder i militær regi mere dødbringende. Det handler ikke længere ”bare” om spionværktøjer, misinformation og IT-sabotage; imperialisterne vil gerne udstyre hele deres våbenarsenal med kunstig intelligens, der selv kan tage sigte og trykke på aftrækkeren.
Forsvarsindustrien i Danmark er allerede langt med fremme og leverer systemer til at håndtere alt fra krigens logistik til taktisk overblik på fronten. Dette er kun begyndelsen; fremtidige generationer af computersystemer vil erstatte generalen og dirigere slagets gang. Krig bliver udført som et computerspil, med levende mennesker som indsats.
Der står allerede en stadig mere skærpet kamp for åbenhed og kontrol med udøvelsen af magt og beslutninger under det borgerlige demokrati. Den bliver ikke mindre aktuel, i takt med at kunstig intelligens vil forskyde magten mod gigantiske teknologimonopoler.
Så længe imperialismen råder, vil nye teknologiske fremskridt blive brugt til at slavebinde mennesker. Kun en socialistisk revolution vil sætte arbejderklassen og verden fri og sætte fremskridtene i menneskehedens tjeneste. Socialismen vil ikke holde hånden over spekulanter og lignende kontorarbejde, den type jobs vil forsvinde med kapitalismen. Socialismen vil også fordrive den rene profitorienterede forskning og gøre op med alle religiøse forestillinger om materien, og sætte et nyt videnskabeligt paradigme, også for grundforskning i hjernens funktioner og kunstig intelligens.
- april 2023
Læs også:
Næste bølge af automatisering og kampen om arbejdspladser – ENHED og KAMP
Kunstig intelligens er privat ejendom under kapitalismen – ENHED og KAMP
Noter:
*Åbent brev fra IT folk om at tage en tænkepause fra store AI-eksperimenter
https://futureoflife.org/open-letter/pause-giant-ai-experiments/
Læs mere om udviklingen af digitalisering og computerkraft:
Liste af begivenheder i AI-verdenen i marts 2023 fra The Run Down: