De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring

APK’s krav ved nedlukningen af Danmark

Umiddelbart i forlængelse af regeringens nedlukning af Danmark udsendte APK denne udtalelse 13. marts 2020 under overskriften:

Krisehjælp til det offentlige sundhedsvæsen – ikke til kapitalen!

Vi står midt i en pandemi og en hel uvant hverdag. Mange offentlige ting er lukket ned, og der kommer nye tiltag i et meget hurtigt tempo. Ingen er i tvivl om alvoren i forhold til folkesundheden, og derfor udvises der stor hjælpsomhed og solidaritet i befolkningen.

Regeringen og et enigt Folketing har hastebehandlet en hidtil uset undtagelsestilstands-lovgivning igennem. Hvor myndighederne og statsmagten i et helt år får beføjelser, der rækker langt ud over den akutte smittespredningsfare.

Vi ser en national kriseberedskabs-stab bestående af de øverste militær- og politimyndigheder, der skal sikre, at samfundsfunktioner og ro opretholdes. Men vi ser ikke en krone ekstra til det hårdt trængte sundhedssystem, der skal klare Coronasmitten og dens konsekvenser. Ikke en krone ekstra til at sikre kommunernes og regionernes ekstra udgifter.

De offentligt ansatte i sundheds-, ældre og socialsektoren skal yde en historisk ekstraordinær indsats. Og det gør de. Men det er indlysende, at det ikke kan ske ved at presse arbejdstempoet op og arbejdsforholdene helt i bund. Selv uden Corona dør der patienter på grund af overbelægning og underbemanding i det danske sundhedsvæsen. Folketinget må bevilge de nødvendige milliardbeløb til det offentlige sundhedsvæsen, så det kan blive i stand til at håndtere situationen.

Regeringen har ikke tøvet med at bevilge millionbeløb i form af hjælpepakker til erhvervslivet i denne situation. Eller milliardkreditter til storbankerne – og nye hjælpepakker er på vej. Mens de beder arbejderne på det private arbejdsmarked om at betale selv, med tvungen lønnedgang, tvungen arbejdsdeling og tvungen ferie i solidaritetens navn. Vi kommer til et se et uhørt pres på løn- og arbejdsforhold under dække af Coronavirus. Allerede nu sættes overenskomstmæssige rettigheder ud af kraft.

Aktionærernes og kapitalens krisemedicin er altid, at arbejderne og befolkningen må betale, for at de selv kan slippe lettest igennem. Den krisemedicin har aldrig løst de egentlige problemer.

I solidaritetens navn skal vi ikke bare passe på hinanden i forhold til Coronavirus. Vi skal stå fast på, at hverken forringede løn- og arbejdsforhold eller opgivelse af OK-krav stopper nogen som helst Coronasmitte.

Rejs modstand mod krisepolitikken

Den følgende periode blev denne udtalelse fulgt af en række udtalelser, som løbende samlede de umiddelbare krav op, der kunne styrke enheden omkring en klassekampslinje og bryde igennem den chokpolitik, regeringen og Dansk Industri forsøgte at lamme store dele af befolkningen med i ly af en reel bekymring for smittefare. Her et sammendrag af udtalelserne: ” De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring” (18.3.20), ”Her er APK’s umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring” (22.3.20) og ”Arbejde og værnemidler – ikke bankpakker og fyresedler” (8.4.20)¹Kan læses i sin helhed på APK’s hjemmeside apk2000.dk:

Vi står midt i en sundhedsmæssig, social og økonomisk krise. Der kaldes på national samling og samfundssind, men solidariteten og offerviljen har vi kun set i befolkningen. Fra dag 1 har de store arbejdsgivere i erhvervslivet og kapitalens top krævet adgang til de offentlige skattekroner for at hjælpe sig selv igennem. Regeringen har ikke tøvet med at åbne statskassen på vid gab med million hjælpepakker til store virksomheder og banker, mens den offentlige sundheds- og omsorgssektor ikke har fået en krone, selvom den trues af kollaps efter mange års nedskæringer.

Trepartsaftaler nedbryder tilkæmpede rettigheder på arbejdsmarkedet og giver arbejdsgiverne frit løb til at udnytte situationen til at presse løn- og arbejdsforhold et ordentligt hak nedad. Regeringen og Folketinget indfører nødretslove med vidtrækkende konsekvenser og lukker grænser som rene politiske beslutninger. Med frygt og chokterapi udnyttes Coronapandemien til at kaste alle krisens byrder over på befolkningens, arbejderklassens de studerendes og de små selvstændiges skuldre. Det er det eneste svar, de kender.

Krisen rammer ikke bare vores helbred og hverdag lige nu. Hvis vi ikke siger stop nu, blæser vores sociale, arbejdsmæssige og demokratiske rettigheder år tilbage. Hvis vi ikke kræver en helt anden politisk prioritering af de offentlige midler, bremses pandemien ikke hurtigt nok.

Vi tager ikke hensyn til samfundets svageste ved at forgylde banker og virksomhedernes aktionærer og lade folk sejle deres egen sø. Det er ikke kun virksomheder, der har regninger og husleje, når indtægterne forsvinder. Det har almindelige folk også, de har bare ikke kassekreditter ved siden af, men oftest gæld og afdrag. De mange nedskæringsreformer har gjort vejen fra en arbejdsindtægt til dagpenge til kontanthjælp til ingenting uhyggelig kort. Regeringen burde indføre en social nødlov, der ophæver disse reformers konsekvenser.

Men er der penge nok? Må vi ikke alle yde? Jo. Befolkningen gør det allerede. Nu er det de riges tur – til at yde og betale fra deres skattely og direktionslokaler.

Der må rejses krav til forsvar for arbejderklassen og befolkningen, krav om Coronabeskyttelse og -behandling og krav om social og økonomisk sikring til alle. Der skal rejses krav om at de rige, kapitalen må betale.

Den økonomiske krise er ved at bryde ud i lys lue, mens vi står i en historisk sundhedskrise. 300.000.000.000 skattekroner er sat af til at ”redde arbejdspladser”. Men det er ikke arbejdspladser, de redder, det er arbejdsgivere. Når Danmark nu langsomt skal genåbnes, er det hensynet til sikre dansk økonomi og produktion, der tæller højest.

Fagbevægelsen var lynhurtige til i kærligt samarbejde med regering og kapital at give køb på faglige rettigheder og give hundredtusinder af arbejdere en pistol for tindingen: Vælg mellem at blive på arbejde til lavere løn eller at ryge ud i arbejdsløshedskøen. Titusinder af arbejdere, heraf mindst en tredjedel unge, er allerede blevet arbejdsløse. For selvstændige og små virksomheder er der udsigt til konkurs.

• Fuld lønkompensation under hjemsendelse og omsorgsforpligtigelser.
• Hæv dagpengene permanent til 90 % af lønnen – og ophæv begrænsningen af dagpengeperioden permanent.
• Kontanthjælp uden modregning. Fuldstændig afskaffelse af 225 timers-reglen, af gensidig forsørgerpligt og af kontanthjælpsloftet.
• Alle aftaler om af ophæve overenskomstmæssige rettigheder skal af bordet.
• Skab arbejdspladser – ansat de nødvendige varme hænder i den offentlige sektor.
• Offentlige anlægs- og renoveringsprojekter skal ikke sendes til udenlandske firmaer i EU-udbud.
• Ret til uddannelse for alle arbejdsløse, også uden praktikaftaler.
• Fuld sikring af arbejds-, sundheds- og sikkerhedsmiljø på arbejdspladserne. Fuld adgang til beskyttelse mod Covid19 og handling fra Arbejdstilsynet på arbejdspladserne.
• Fuld adgang til værnemidler og test. Fuld sikring af arbejdsskadeerstatning til personale ved følgesygdomme og dødsfald af Covid-19-smitte. Bevisbyrden skal ikke ligge hos de ansatte, og kroniske sygdomme skal ikke betyde frafald af erstatning.

Imens har de største danske monopoler som Mærsk og Novo taget plads i Den Nationale Operative Stab, statens kriseledelse. De skal nok komme godt gennem den økonomiske krise med milliarder i overskud og absurde direktørlønninger. I det kapitalistiske samfund er statens hovedprioritet at sikre de største virksomheders profit.

• 12 måneders forbud mod flytning af penge fra virksomhederne og udbetaling af aktieudbytte.
• Likviditeten i bankene skal gå til befolkningen og industriproduktion, ikke til bankaktionærerne.
• Staten skal overtage samfundsmæssige vigtige konkurstruede selskaber – ikke kun deres gæld.
• Send regningen til de rigeste. De har i årevis haft milliardindtægter og skattely.

Den økonomiske krise, som allerede var på vej, udvikler sig nu til en social krise for stadig større grupper i arbejderklassen og befolkningen.

Skiftende regeringer har i årevis forberedt det med udhuling af arbejdernes rettigheder, klapjagt på arbejdsløse osv. At miste jobbet betyder, at husleje og afdrag, der for en måned siden bare var dyrt, i en nær fremtid bliver ubetaleligt.

• Sikring af huslejer i lejeboliger for alle dem, hvis indkomst bliver ramt. Ingen skal sættes ud. Udsættelse af huslejer skal ikke kun være for erhvervsdrivende.
• Fritagelse for afdrag på boliglån og privatgæld i mindst 6 måneder for alle, hvis indkomst bliver ramt.
• Afskaf ghettoloven – byg billigere lejeboliger uden at rive de eksisterende ned.
• Åbn de tomme hoteller til husly for hjemløse og udsatte.

Mens børn og forældre skal holde afstand til deres bedsteforældre, så udfører sundhedspersonale pleje og behandling uden afstand og uden værnemidler. Hvor værnemidler er påkrævet, er forsyningen utilstrækkelig. Store dele af produktion og byggeri fortsætter også uden værnemidler, og uden mulighed for afstand, og nu vil regeringen sætte pædagoger, lærere, børn og elever i samme situation.

De må ikke lægge ansvaret fra sig ved at gøre løsningerne til den enkeltes ansvar eller ”faglige vurdering”. Utilstrækkelige retningslinjer uden hold i virkeligheden skal ikke skubbes ud til lokal forhandling på den enkelte arbejdsplads.

Arbejderklassen har altid måttet kæmpe for, at det var sikkert at gå på arbejde. Om det er sikring ved opsætning af stilladser eller værnemidler ved tæt kontakt med borgere i en epidemi – når det er arbejderklassens helbred, det gælder, vindes det kun ved arbejderklassens kamp.

• Det offentlige sygehusvæsen, sundheds-, omsorgs- og socialsektoren skal tilføres øjeblikkelige hjælpepakker. De nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer skal sikres.
• Det i forvejen hårdt pressede sundhedspersonale skal sikres løn- og arbejdstidskompensation.
• Både ansatte, studerende og frivillige i sundhedsvæsenet skal sikres ordentlige vilkår og hvileperioder.
• Stop alle besparelser på sundhedsvæsenet, stop alle hospitalslukninger.
• Inddragelse af den private sundhedsindustris ressourcer til sikring af den kollektive folkesundheds behov.
• Prisregulering af medicinsk udstyr – ingen profit på værnemidler.
• Studerende skal ikke straffes for lukkede uddannelsessteder. Elever på erhvervsuddannelser skal sikres praktikpladser og færdiguddannelse.
• Garanti for, at uddannelser kan genoptages.
• Det skal ikke koste SU-klip at modtage SU under lukningen.
• Danmarks tilslutning til EU’s budgetlov må sættes ud af kraft, så budgetter i sundheds- og ældresektoren kan forøges.
• Omdiriger de milliardstore militærudgifter til at sikre befolkningens helbreds- og sociale behov.
• Træk de danske tropper hjem.

Under henvisning til epidemien har regeringen gennemført de største indskrænkninger i demokratiske rettigheder siden 2. verdenskrig. Det er sket i et uhørt tempo, under protester fra dommere og jurister – men uden antydningen af offentlig høring. Almindelige retskrav er tilsidesat, og regeringen kan nu på en lang række områder regere per dekret uden om Folketinget. Den samme udvikling sker i en lang række lande. Regeringen har givet sig selv uhørt vide beføjelser til at slå ned på social uro, når arbejderne kræver, at kapitalen betaler regningen – beføjelser, der bliver hængende, længe efter epidemien klinger af.

• Rul epidemiloven tilbage – epidemier bekæmpes ikke ved at indskrænke demokratiet. Ophæv indskrænkningerne i de demokratiske rettigheder.

Lige nu er gigantiske værdier ved at blive omfordelt. De rigeste bliver rigere på arbejderklassens og resten af befolkningens bekostning, og det sker i et uhørt tempo. Regering, fagtop og kapital står side om side. De siger, at i det kapitalistiske Danmark er vi alle i samme båd. Men det er Titanic, og der er kun redningsveste til 1. klasse. Krisen viser, at kapitalismen er katastrofal for det store flertal, og den viser, at værdi skabes af arbejderklassen. Løsningen er socialisme.

Fælles kamp mod kapitalen

Marts 2020, APK

Kravene er løbende blevet opdateret i perioden frem til 12. maj 2020.

 Note

1   Kan læses i sin helhed på APK’s hjemmeside apk2000.dk