Den øgede imperialistiske rivalisering og militarisering af Arktis og Grønland

Den arktiske region er i voldsom grad blevet genstand for geo-strategisk rivalisering om politisk, økonomisk og militær kontrol over området. Det har skærpet de grundlæggende modsætninger. Ikke mindst modsætningen mellem imperialismen og de undertrykte folk og nationer og de inter-imperialistiske modsætninger mellem USA, Rusland, Kina og EU, hvor dansk imperialisme spiller en særlig rolle.

Det følgende er teser i APK’s analyse og diskussion af dette spørgsmål i forberedelsen af partiets 9. kongres i år, som indgår i APK’s arbejde med at udvikle sin politik på dette område.

Råstoffer, energi og transport af disse

 

1. 1. Adgangen til udbytning og kontrollen over råstoffer og energi i Arktis spiller en afgørende og stigende rolle for de imperialistiske magter og multinationale monopoler i kampen om at blive den dominerende. Ikke mindst sikkerhedspolitisk og for gennemførelsen af den såkaldte ”grønne omstilling”, den digitale såkaldte 4. industrielle revolution og den øgede militarisering. Særlig Grønland har sjældne og nødvendige mineraler, der skal bruges til dette.
      Det anslås, at Arktis indeholder ca. 13 procent af verdens uopdagede olieressourcer og ca. 30 procent af dens uopdagede naturgasressourcer. Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på den arktiske havbund.
      Klimaforandringer åbner op for en langt større og billigere udplyndring af regionens råstoffer og energi. Og samtidig betyder afsmeltningen af isen og de højere havtemperaturer, at der åbnes nye handels- og transportveje gennem de arktiske farvande af både økonomisk og militær betydning.

      I forhold til Arktis varetager dansk imperialisme varetager først og fremmest USA’s interesser, men også EU’s; begge spiller også selv en aktiv rolle i Arktis.

 

1. 1. EU er i gang med en massiv udbygning af energiproduktionen og infrastrukturen af bl.a. fossilgas. Gennem EU’s nye Energiunion vil EU sikre sig kontrol over energikilder til sin industrielle og militære udvikling. Hvert enkelt projekt sker på bekostning af det enkelte lands suverænitet, lokalbefolkningen og miljøet, de skader klimaet og sker under folkelig modstand. Baltic Pipe, der går gennem Danmark, indgår i dette og skal som led i EU’s energistrategi erstatte gas fra Rusland i EU.

 

1. 1. Store dele af Arktis er russisk. Ca. 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere. Udnyttelsen af de forventede olie- og gasressourcer i undergrunden er en del af Ruslands strategi for genrejsningen af Ruslands stormagtsposition. De forventer, at energifelterne i Sibirien langsomt mindskes frem til 2030. De nye søhandels- og transportveje for energi vil gå gennem russisk territorialfarvand, og det åbner flere muligheder for Ruslands energimarkeder og åbner op for samarbejde/konkurrence med Kina.

 

1. 1. Der forberedes en kamp om kontrollen over den arktiske havbund, og hvad den måtte vise sig at indeholde af ressourcer. De arktiske stater har hver især fremsat territoriale krav. Danmark vil have retten til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Polarhavet, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Polarhavet. Mens Rusland i år formelt udvidede sit krav til havbunden i Det Arktiske Ocean fra et punkt nær Nordpolen hele vejen til Grønlands 200-sømilegrænse. Samlet set har Rusland til dato krævet retten til cirka 70 procent af al havbund i Det Arktiske Ocean, som ikke allerede tilhører en af de arktiske kyststater.

 

1. 1. USA anser ”strategisk konkurrence” som sin største trussel i dag. Dvs. at blive overhalet af Kina og at de øvrige imperialistmagter som verdens dominerende imperialistiske magt. USA importerer i dag 80 % af de jordarter og mineraler, der skal bruges i økonomisk og militær oprustning, fra rivalen Kina. Også EU’s vækst er baseret på import af disse såkaldt ”kritiske råstoffer” fra Kina. Det placerer Grønland, der har 12 ud 19 kritiske råstoffer i sin undergrund, på EU’s liste som et helt centralt objekt for imperialistisk rivalisering og udplyndring. Det skønnes, at Grønland har en milliard tons sjældne jordarter i undergrunden. Det svarer til en fjerdedel af hele jordens forekomster.

 

1. 1. Kina støder territorialt ikke direkte op til Arktis og har ikke krav på territorium, men har store geopolitiske økonomiske og militære interesser i regionen og har gennemført og forsøger store investeringer. Ligeledes kæmper Kina for at fastholde sit monopol på de såkaldt ”kritiske råstoffer”.

 

1. Multinationale selskaber som Mærsk, Dong, Statoil Hydro, BP, Exxon Mobil, Chevron, Japan National Oil Corporation (nu JOGMEC), Texaco, Shell, NUNAOIL har fået tildelt forsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Det samme er sket med minidriften, der også domineres af multinationale selskaber.

Supermagternes og den danske militære oprustning i Arktis

 

1. 1. Den øgede direkte militarisering og oprustning fra ikke mindst USA, NATO og Rusland har skabt en farlig og højspændt situation i Arktis til fare for ikke mindst folkene i regionen. Det placerer regionen som en mulig kommende krigsskueplads for de imperialistiske magter.

 

1. 1. USA har siden 2. verdenskrig haft sin militære flybase Thulebasen i det nordlige Grønland. Den er en del af USA’s missilskjold. Med de nye overvågningssystemer kan USA nå at skyde missiler fra Rusland og Kina ned i selve Grønland, så ødelæggelserne ikke rammer USA selv. Thulebasen er en integreret del af USA krigsmaskines satellit- og kommandonetværk, hvilket er afgørende i moderne teknologisk krigsførelse. NATOs fly- og radarbaser i Danmark er ligeledes en del af USA’s missilskjold. USA udbygger sine atomubådshavne og militærbaser i Norge, ligesom adgang til infrastruktur som havne i Grønland og Færøerne er vigtige brikker i US Navys ambition om at dominere og udfordre Kina og Rusland i de arktiske farvande.

 

1. 1. USA og NATO optrapper sin tilstedeværelse i Arktis og Grønland. De har dikteret øgede danske militære investeringer i Grønland og Færøerne, samt at den danske regering forhindrer strategiske kinesiske investeringer i infrastrukturen. USA har bl.a. krævet en del af de nye danske F35-kampfly tilpasset de grønlandske forhold og de civile lufthavne tilpasset de militære fly, samt den civile storlufthavn i Kangerlussuaq lukket ned og omdannet til USA/NATO-militærbase.

 

1. 1. Såvel USA/NATO som Rusland afholder stadig større militære øvelser i regionen.

 

1. 1. Det seneste skud på den danske militære oprustning er vedtagelse af en Arktisk Kapacitets-pakke her i februar 2021 på 1½ mia. kr. Det drejer sig om investeringer i langtrækkende droner til overvågning og missilaffyring i Grønland og overvågningsradar på Færøerne samt satellitter og personel til disse udvidelser.

 

1. Militariseringen af den grønlandske ungdom er en væsentlig del af Kapacitetspakken. Den danske Arktisk Kommando i Nuuk skal oprette en militæruddannelse for grønlændere, ligesom der skal oprettes en frivillig militær styrke. Den militære hvervning skal starte i folkeskolen og tilbydes en generation med meget høj ungdomsarbejdsløshed og få uddannelsesmuligheder for mange.

Forholdet mellem EU og NATO – Danmarks placering og betydningen for Grønland

 

1. 1. USA’s præsident Biden optrappede på den internationale sikkerhedskonference i februar i år koldskrigsretorikken mod Kina og Rusland. Allerede under Obama skiftede USA sit fokuspunkt i NATO til Stillehavsområdet. Samtidig forsikrede Biden, at USA er tilbage som aktiv verdensfører og leder af NATO-alliancen – ikke mindst i forhold til EU og det europæiske kontinent. Omvendt erklærede den franske præsident Macron, at EU skal satse på at kunne forsvare sig selv militært, uafhængigt af NATO.

 

1. 1. Forholdet mellem NATO og EU er på den ene side præget af en arbejdsdeling, parallel udvikling og stadig fornyede og udvidede samarbejdsaftaler. Og på den anden side af et EU med stormagtsambitioner økonomisk og militært. USA/NATO ønsker at udnytte EU’s kapacitet, men samtidig at holde EU i et militært afhængighedsforhold og sikre, at de øgede NATO-budgetter og oprustningsudgifter lægges hos firmaer i USA’s krigsindustri. EU har længe arbejdet mod selv at blive en militærmagt, inklusive militær produktion, energi og råstofsikring.

 

1. 1. Brexit har forskudt balancen mellem EU’s største imperialistiske økonomiske og militære magter, idet Storbritannien som USA’s og NATOs vigtigste støtte modsatte sig EU’s udvikling som selvstændig militærstormagt som erstatning for NATO. Denne modsætning har også spillet ind i udviklingen af PESCO (The Permanent Structured Cooperation – EU’s militære organisation mellem 25 lande). Med især Frankrig i spidsen, men også den tyske krigsindustri, arbejdes der på skabe enighed om, at EU’s ”Strategiske kompas” for sikkerheds- og forsvarspolitik kommer til at hvile på et mere selvstændigt EU-militærapparat og selvstændig kapacitet.

 

1. 1. Den danske regering er fortsat først og fremmest loyal over for USA-imperialismen og NATO. Det er ikke det danske NEJ i 1992 og den militære EU-undtagelse, der afholder den danske regering fra at følge Macrons vej eller deltage i det militære samarbejde mellem EU og NATO.

 

1. 1. USA og NATO er uden sammenligning den største militærmagt i Arktis og i Grønland. Men EU har voksende strategiske interesser i at få del i regionens ressourcer og forsøger både gennem Danmark og egne veje at få fodfæste. I 2019 blev den danske militærbase Station Nord i Nordøstgrønland erklæret som EU’s nordligste og nye grænseovergangssted i Schengenområdet.

 

1. 1. Grønland var det første land, der stemte sig ud af EU i 1985, men i NATO-sammenhæng betragtes Grønland som en del af Danmark. Den danske kolonimagt har fortsat fuldstændig reel og formel magt over den grønlandske udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik. Selvstyret kan ikke tage selvstændige beslutninger, og Danmark bestemmer selv, hvad der er sikkerhedspolitik, hvilket med udviklingen bliver stadig mere omfattende. Danmark bruger både Grønland og Færøerne som en brik og handelsobjekt til at sikre og styrke deres egen imperialistiske interesser i den imperialistiske rivalisering omkring Arktis.

 

 APK’s Centralkomite marts 2021