Udviklingen af arbejderklassens kampe, de nye tendenser, hvad skal der til for at en klassekampslinje kan udvikles. Og sammenhængen mellem fagbevægelsen og de folkelige bevægelser. De spørgsmål giver en række af de europæiske kommunistiske ml-partier bud på. Det er i en fælles situation med voksende strejker og protester mod EU’s arbejderfjendske og anti-sociale politik, at OK20 herhjemme udspiller sig.
Kvindekampen i Europa handler også om at stå sammen for at forsvare offentligt finansierede velfærds- og sundhedsydelser af høj kvalitet. På daginstitutionsområdet er en landsdækkende bevægelse og kamp for minimumsnormeringer vokset frem. Men hvordan gør kvindespørgsmålet for de forskellige klasser sig gældende i denne bevægelse? Spørgsmålet om ideologiens betydning, dens materielle rødder i de sociale klasser og kampen mellem dem behandles i dette nr. både praktisk og teoretisk. Ideernes kamp er en særdeles nærværende del af klassekampen, for at den kan ende med en revolutionær forandring.
Klimakravene må rettes mod de ansvarlige og årsagen. Marx sagde det enkelt ”kapitalismen ødelægger sine to kilder til rigdom – arbejderklassen og naturen”. Mens monopolernes regeringer har travlt med at male sort energi grøn, vokser modstanden ikke mindst mod den magtfulde fossilgas lobbys hærgen.
Diskussioner om borgerløn har det med at dukke op, når konsekvenserne af fattigdomsreformerne bliver for tydelige. Men det er gamle kapitalistiske utopier, der hentes frem for at aflede opmærksomheden fra kampen for at afskaffe reformerne.
Perspektiverne for folkeopstandens sejr i Ecuador og en række brændpunkter fra Bolivia, Kasmir og Elfenbenskysten i Afrika belyses gennem udtalelser fra disse lande.
Alt dette kan du bl.a. læse om i dette nr.
