I midten af juli indgik EU en aftale med den tunesiske diktator præsident Saied om, at den tunesiske regering skal hjælpe med at holde flygtninge ude af EU.
Den tunesiske regering vil modtage omkring en milliard euro til gengæld, hvis den samtidig vedtager IMF’s økonomiske neoliberale “reformer”.
I denne proces agiterer den reaktionære populist Saied massivt mod migranter og flygtninge. Hans politi efterlader mennesker, herunder børn, i ørkenen, hvor de er uden vand og hjælp.
EU, med sine påståede moralske værdier, ser også nådesløst til, mens flygtninge drukner i Middelhavet hver dag. Men det stigende antal migranter og flygtninge er først og fremmest en konsekvens af imperialistisk politik – også EU’s. Især landene i Afrika bliver udnyttet af de imperialistiske lande, deres ressourcer plyndres, og deres økonomi ødelægges af billig import fra de industrialiserede lande. På den måde ønsker de at holde landene i evig afhængighed.
Klimaforandringerne, som de store imperialistiske lande bærer ansvaret for, fører yderligere til, at levevilkårene i Afrika forværres dramatisk. Det er endnu en årsag til flugt. Befolkningerne i de udbyttede lande bærer konsekvenserne af de udbyttende staters økonomiske forbrydelser.
De imperialistiske staters krige, også krigen i Ukraine, forværrer situationen for befolkningerne i de udplyndrede lande yderligere. Stigende fødevare- og energipriser øger elendigheden og sulten.
Arbejdernes, bøndernes, befolkningernes modstand mod denne udplyndring holdes nede med hjælp fra diktatoriske regimer, som også modtager såkaldte “bistandspenge” fra EU. Da endnu flere mennesker derved drives på flugt, satser man stadig stærkere på diktatorer, på reaktionære tiltag, på isolering af Europa mod ofrene for EU’s politik og bygger et Fort Europa med stadig højere mure.
Også inden for EU bliver politikken mere og mere reaktionær og arbejderfjendsk. Til det er der brug for højreekstreme og racistiske kræfter som Meloni-regeringen i Italien. EU er reaktionens højborg – mod befolkningerne og mod sin egen befolkning.
Vi modsætter os denne reaktionære, anti-humane politik. Vi kæmper ikke mod flygtninge, men vi kæmper mod det kapitalistiske system!
Vi afviser at gøre Tunesien til en grænsevagt og en koncentrationslejr for migranter til fordel for imperialistiske og kapitalistiske EU-lande!
Vi er solidariske med de folk og organisationer i disse lande, som kæmper for demokratiske rettigheder, social og national frigørelse.
Vi kæmper for et samfund uden kapitalistisk og imperialistisk udbytning, for en solidarisk verden!
Derfor kræver vi:
Et stop for migrationsaftalen mellem EU og Tunesien!
Ingen kriminalisering af migranter og flygtninge og deres redningsmænd! Sikre korridorer og sikker flugt!
Kæmp mod årsagerne til migration og krige i stedet for mod migranter og flygtninge!
Lad os ikke blive splittet!
Lad os kæmpe sammen mod udbytningens og udplyndringens profitmagere!
- juli 2023
De europæiske CIPOML-partier:
Albaniens Kommunistiske Parti
Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), Danmark
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)
Bevægelsen for reorganisering av kommunistpartiet i Grækenland 1918-1955 (Anasintaxi)
Kommunistisk Platform – for arbejderklassens kommunistiske parti i Italien
Revolusjon, Norge
Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk) – PCE (m-l)
Arbejderpartiet (EMEP), Tyrkiet
Organisationen for opbygningen av Tysklands Kommunistiske Arbejderparti (Arbeit Zukunft)
og Arbejderpartiet Tunesien (PTT)