Udtalelse på Arbejderkvindernes internationale kampdag 8.marts 2023
Kvindekampen handler ikke bare om ligestilling. Den er en del af dagens klassekamp. Når Mette Frederiksen afskaffer en fridag for at skaffe penge til krigsbudgetterne, og når Lizette Riisgaard som overfagboss midt i galoperende prisstigninger vil prakke os en minusoverenskomst på, så er det klassekamp. Det er angreb på arbejdernes og de arbejdende kvinders rettigheder og hverdag. Hvad enten vi er i den private eller offentlige sektor eller er dem, der er udstødte af arbejdsmarkedet.
Hvem er det, der tjener på at kvinder stadig ikke har fået reel ligeløn? Hvem tjener på at arbejdsforholdene i kvindefagene stadig er så stressede, så nedslidende – hvem tjener på at arbejdstiden forlænges og pensionsalderen sættes op? På at retten til omsorg og sundhed sælges og købes af dem som har råd, i takt med at den offentlige sektor privatiseres?
De der ejer virksomheder og driver den offentlige sektor tjener fortsat den dag i dag på, at kvinder er billigere arbejdskraft. Og på at de ved siden af må arbejde gratis for at fylde de værste huller ud i et svigtende omsorgssystem som mødre og pårørende.
Kapitalismen drives af hensynet til rå profit – uanset omkostningerne for mennesker, klima og miljø. Dens kyniske menneske- og kvindesyn bliver stadig mere brutalt og voldeligt med den stigende militarisering og krigsdeltagelse.
Den imperialistiske krig i Ukraine har nu varet i over et år, og krigsindustrien kører på højtryk. Der er tusinder døde og sårede og millioner af nye flygtninge. For at financiere landenes krigsbudgetter rammes befolkningerne i Europa i form af energikrise, inflation, budgetnedskæringer og reallønsnedgang. Det er arbejderne der bærer krigens byrder – men de gør det ikke passivt. I store dele af Europa er der massive protester mod reallønsnedgang, og mod regeringers pensions-, sundheds- og privatiseringsreformer. Protester, der også fordømmer krigen og kræver fred.
Kvinder udgør en stor og kraftfuld del af arbejderklassens og befolkningernes voksende kamp mod social, økonomisk og politisk undertrykkelse i mange dele af verden og herhjemme. Men skal vi for alvor opnå reel ligestilling, frigørelse af alle vores evner fra alt det, der holder os nede og at få stoppet imperialismens krigsvanvid, må vi gøre op med det system, der skaber og bygger på udbytning, undertrykkelse og krig. Socialismen har vist, i de perioder hvor arbejderklassens kvinder og mænd har haft magten, at det er den eneste vej til for alvor at opnå fuld frigørelse for alle kvinder.