Udtalelse fra Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Det er snart 1. maj, dagen for enhed, solidaritet og kamp for arbejdere og funktionærer i alle lande. Vores dag for solidaritet og kamp, hvor vi vil se vores styrke til at stå sammen mod det internationale borgerskabs og imperialismens udnyttelse og angreb. Siden 1. maj 2023 har vi arbejdet for at øge vores enhed og styrke vores solidaritet i vores strejker og modstandshandlinger i næsten alle lande.
Der var strejken i bilindustrien i USA. Vi rystede Storbritannien med strejkerne i havne-, jernbane-, uddannelses- og sundhedssektoren. Efter arbejderne i energisektoren strejkede vi i Frankrig mod forhøjelsen af pensionsalderen, vi byggede barrikader sammen med lærere og unge mennesker, og vi gik på gaden sammen med landmænd. I Burkina Faso var vi på gaden mod statskuppet. Der er ikke engang gået to år siden opstandene i Kasakhstan og Sri Lanka. I Indien var vi i generalstrejke to år i træk sammen med hundreder af millioner af mennesker; sammen med småbønder og landarbejdere besatte vi hovedstadens pladser.
I Iran undertrykte det reaktionære regime med magt de demonstrationer, der brød ud på grund af mordet på Mahsa Amini, da de havde tendens til at udvikle sig til et oprør. I Latinamerika vokser arbejdernes og de unges utilfredshed med den imperialistiske udbytning og de lokale oligarkiers undertrykkelse. I Argentina udvikler der sig masseaktioner i gaderne i opposition til den reaktionære Milei-regering. Arbejdere i Tyrkiet fortsætter deres lokale strejker, den ene efter den anden, og kræver fagforeningsrettigheder og lønstigninger under angreb fra gendarmeri og politi.
Hvilket andet valg har vi end at stå sammen? Hvordan kan vi lade være med at være solidariske? Hvordan kan vi lade være med at kæmpe?
Inflationen er høj i verden. Alle priser, især på fødevarer, stiger og stiger! Det eneste, der ikke stiger, er lønningerne. Reallønnen har været faldende i årevis. Mens arbejdets fleksibilitet øges, udnyttelsen intensiveres, arbejdsforholdene forværres, og slappe sikkerhedsforanstaltninger forårsager mange dødsfald. Især i afhængige lande, nægter kapitalisterne at hæve lønningerne. Regeringerne, som overfører milliarder til kapitalisterne gennem incitamenter og skattelettelser, modsætter sig lønstigninger.
Det eneste, de gør, er at føre en stram pengepolitik, gennemføre nedskæringer, indføre lave lønninger og skære ned på de offentlige udgifter. Vi er nødt til at kæmpe for en anstændig løn, som vi kan leve af, og for vores sociale og faglige rettigheder. Det er derfor, vi står sammen, slår os sammen og går i strejke.
Kapitalisterne og deres regeringer nægter at give lønstigninger med den undskyldning, at det vil forværre inflationen, men de skærer ned på de offentlige udgifter og afsætter færre og færre penge til uddannelse og sundhed. Men når det kommer til oprustning, kender de ingen grænser for oprustning og øger deres militærbudgetter.
Rivaliseringen mellem imperialisterne, der samler sig i blokke, intensiveres, og konflikterne om hegemoni, f.eks. i Ukraine, har stået på i mere end to år og med våben. Tilsyneladende kæmper Ukraine, men den virkelige krig er mellem USA og NATO på den ene side og Rusland, støttet af Kina, på den anden side.
Imperialisterne, som kæmper med hinanden om at dele folkenes, samfundets og naturens rigdomme og trække verden ind i en ny omfattende krig, og lægger krigsudgifterne på skuldrene af de arbejdende folk. Missilerne, kampvognene og flyene, som våbenproducenter og monopolerne tjener på, er produceret med vores skattekroner.
Som i tilfældet med krigen i Ukraine driver krigen priserne på energi og korn i vejret. Millioner af arbejdere tvinges til at migrere på grund af krig, sult og fattigdom. I Mellemøsten har Israel indledt et brutalt angreb på det palæstinensiske folk, som har kostet mere end 34.000 mennesker livet, herunder kvinder, børn og ældre. Dette folkemord fordømmes af arbejdere og folk i hele verden.
Det internationale borgerskab og imperialismen, som forværrer arbejds- og levevilkårene, tilsidesætter social retfærdighed og fører krig mod verdens arbejdere og befolkninger, optrapper de reaktionære kræfter for at opretholde deres styre. Der er eksempler på det modsatte, f.eks. fascismens tilbagegang i Bolivia. Men borgerskabet, imperialisterne og kollaboratørregeringerne giver næring til reaktionære kræfter på alle livets områder. De konspirerer mod det borgerlige demokrati og forsøger at erstatte det med en politistat. I næsten alle lande vedtages der hver dag love, som begrænser frihedsrettighederne. I Storbritannien, det såkaldte ”demokratiets vugge”, vedtages der f.eks. nye love, som gør det næsten umuligt at strejke.
Vi skal stå sammen og kæmpe ikke kun for lønninger og sociale rettigheder, men også for fred og vores frihedsrettigheder som faglige og politiske organisationer, møder, strejker og demonstrationer mod reaktionære kræfter og fascisme.
Borgerskabet og imperialismen kender ingen anden frihed end friheden til at udnytte og slavebinde arbejdere og funktionærer. Det er op til os at stå sammen og kæmpe for at vinde vores friheder og slippe for at blive udnyttet og være en del af maskiner.
Vi har ikke andet at miste end vores lænker! Vi har en hel verden at vinde!
Lad os forene os på gader og pladser den 1. maj
– at sætte en stopper for leveomkostningskrisen, udnyttelse, fattigdom, undertrykkelse og angreb,
– at arbejde og leve menneskeligt,
– for fagforeningsfrihed og politisk frihed,
– for lige løn for lige arbejde og anstændige lønninger til at leve menneskeligt; for retfærdighed i indkomst og beskatning, og
– for fred mod den krig, der er påtvunget befolkningerne.
Længe leve den 1. maj!
Længe leve arbejdernes enhed og folkenes broderskab!
Længe leve friheden, længe leve socialismen!
April 26, 2024