Statens klassekarakter, rolle og udvikling er et af de spørgsmål, der er blevet mest fordrejet og skabt forvirring om gennem tiden. Reformismen opfatter staten som et neutralt udførende serviceorgan hævet over klasserne, mens marxismen- leninismen betragter staten som et direkte redskab for den herskende klasse. Den borgerlige fremstilling af staten som neutral er en af de børnelærdomme, der er sværest at slippe af med. Det kostede danske modstandsfolk og kommunister livet i kampen mod nazismen i 2. verdenskrig.
Karl Marx, F. Engels og Lenin har med deres videnskabelige forsknings og politiske analyser, både historisk og ud fra deres tid, fremlag et revolutionært holdbart teoretisk grundlag, vi kan bruge på dagens aktuelle forhold og udviklinger.
Lenin: ”Staten og revolutionen” er et hovedværk, der starter med at fastslå: ”Staten opstår, hvor, når og i den grad klassemodsætningerne objektivt ikke kan forsones. Og omvendt: Statens eksistens beviser, at klassemodsætningerne er uforsonlige.”
Lenins forelæsning ”Staten” på Sverdlov-universitetet i 1919 er en kortfattet gennemgang af den marxistiske statsteori. Herfra stammer følgende citater:
Vi skal kaste alle de gamle fordomme fra os om, at staten betyder almindelig lighed – for det er løgn: Så længe der findes udbytning, kan der ikke findes lighed. Jordejeren kan ikke være ligestillet med arbejderen, den, som er sulten, kan ikke ligestilles med den, som er mæt.
Vi må først gøre os klart, at staten ikke har eksisteret til alle tider. Der var en tid, hvor der ikke fandtes nogen stat. Den opstår, hvor og når samfundet bliver delt i klasser, når der opstår udbyttere og udbyttede.
Når der fandtes en stat, fandtes der i hvert samfund en gruppe personer, som styrede, som kommanderede, som rådede og som havde et fysisk undertrykkelsesapparat for at beholde magten, et voldsapparat udstyret med våben som tilsvarende det tekniske niveau i den givne periode.
Staten er et apparat til at opretholde en klasses herredømme over en anden.
Staten er et apparat for en klasses undertrykkelse af en anden, et apparat, der er nødvendigt for at få andre klasser til at underordne sig. Der findes forskellige former for et sådant apparat.
Formerne for statens herredømme kan skifte; kapitalen viser sin magt på en måde, hvor den ene form foreligger, og på en anden måde, hvor den anden form foreligger. Men i virkeligheden ligger magten i hænderne på kapitalen, hvad enten stemmeretten er begrænset eller ikke, hvad enten republikken er demokratisk eller ikke, ja, jo mere demokratisk republikken er, des mere kynisk er kapitalismens herredømme.
Jeg håber, at I, når I studerer spørgsmålet om staten, vil sætte jer ind i Engels’ bog »Familiens, privatejendommens og statens oprindelse«. Dette er et af de grundlæggende værker i den moderne socialisme. Vi kan tillidsfuldt stole på enhver sætning, stole på, at ingenting er sagt tilfældigt, men er baseret på et vældigt historisk og politisk materiale.
Den lille studiespalte er bragt i sammenhæng med artiklen Klassestaten opruster med ny epidemilov i Enhed og Kamp nr. 1. 2021