Det memo, som Elon Musk[i] e-mailede for at annoncere, at Tesla ville afskedige 10 % af sin globale arbejdsstyrke i april, var overraskende ærligt: “Der er ikke noget, jeg hader mere, men det skal gøres,” mente smaragd-arvingen og hævdede, at fyringerne var nødvendige for at gøre elbilproducenten i stand til at være “smidig, innovativ og sulten” i den næste “vækstfase-cyklus”. [1] Næsten 25.000 teknologimedarbejdere blev afskediget i de første uger af 2024 på trods af forbedrede fundamentale forhold.
Det seneste år har ifølge NPR været et sandt blodbad for tech-industrien: I de engang så strålende tårne i Silicon Valley, hvor innovation og forstyrrelse af status quo fejres, ligger der en mørkere virkelighed med massive afskedigelser og underbemanding.
Amazon registrerede det højeste antal afskedigelser i 2023, hvor 27.410 medarbejdere mistede deres levebrød, efterfulgt af Meta med 21.000, Google med 12.115 og Microsoft med 11.158. 1.186 tech-virksomheder og start-ups afskedigede mere end 260.000 tech-medarbejdere i 2023, det værste år for tech siden dotcom-boblen i begyndelsen af 2000’erne.
Antallet af afskedigelser steg i forhold til 2022, hvor 1.061 tech-virksomheder og start-ups afskedigede næsten 165.000 medarbejdere. Det var i sig selv mere end 2020 og 2021 tilsammen. Indtil videre har 326 teknologivirksomheder afskediget mere end 98.000 medarbejdere i 2024. I Teslas tilfælde kom Musks træk, efter at ledere angiveligt var blevet bedt om at give lister med navne fra hele virksomheden til den øverste ledelse.[ii]
Overalt, hvor man kigger hen, afskediger industrigiganter medarbejdere: Onlineforhandleren eBay afskedigede 9 % af sine fuldtidsansatte via Zoom-opkald. Vice Medias nyhedssite Vice.com stoppede med at udgive indhold, hvilket påvirkede “flere hundrede jobs”. BuzzFeed annoncerede en plan om at reducere sin arbejdsstyrke med 16 %, mindre end et år efter at have lukket sin nyhedsafdeling. Google/Alphabet erstattede en del af sit annoncesalgsteam med AI og afskedigede 100 personer i afdelingerne Fitbit, Pixel og Digital assistent. Microsoft afsluttede sit køb af Activision Blizzard for hele 69 milliarder dollars i oktober og annoncerede derefter 1.900 fyringer. Tilbage i januar beordrede Amazon afskedigelse af 18.000 personer via e-mail i den største nedskæring i virksomhedens historie.
Alt dette på trods af rekordoverskud, der forventes at stige med 8 % til mere end 5,1 billioner dollars i 2024. Teknologivirksomheder har ikke holdt op med at afskedige medarbejdere siden 2022. Borgerskabet og dets forsvarere fortsætter med at hævde, at massefyringer inden for tech og medier blot er afvigelser på et ellers stærkt arbejdsmarked, og henviser til den lave arbejdsløshed siden slutningen af 2021. Ifølge denne fortælling er disse afskedigelser en naturlig korrektion af overansættelser under pandemien og historisk høj inflation, og disse højtprofilerede afskedigelser bliver overdrevet af medierne og dækker faktisk over en meget robust beskæftigelsessituation.
Musk selv fulgte den borgerlige partilinje for Tesla-fyringerne og gav skylden på “overlapning af jobroller og funktioner på visse områder”. Meta Platforms CEO Mark Zuckerberg tilsluttede sig dette og forklarede, hvorfor virksomheder som Google og Microsoft skærer i personalet på trods af solide overskud. Zuckerberg fremsatte en teori om, at fyringer i tech-sektoren fortsætter på grund af en erkendelse af fordelene ved slankere drift. I et interview med Morning Brew Daily bemærkede Meta-CEO’en de justeringer, der finder sted i scenariet efter pandemien, og diskuterede konkurrencen med Apple (NASDAQ: AAPL) og andre. Under pandemien boomede e-handlen, hvilket øgede indtægterne fra onlineannoncering. Men med tilbagevenden til butikkerne og økonomiske justeringer aftog salgsvæksten, hvilket førte til en normalisering af reklamepriserne.
Ifølge Zuckerberg skærer mange virksomheder for meget ned og foretager betydelige nedskæringer, der tilskrives COVID-19-browsing snarere end fremkomsten af AI. Det amerikanske borgerskab har været bemærkelsesværdigt konsekvent, når de har angivet disse årsager: Med en vis variation har alle givet overdreven ansættelse, høj inflation eller effektivitet skylden. Amazon annoncerede nedskæringer i sit meget profitable AWS cloud computing-segment samt i “Twitch, Audible, Buy with Prime, Prime Video og MGM Studios”. Der blev endda nedlagt stillinger hos Jeff Bezos’ Blue Origin[iii]. Alphabet/Googles CEO Sundar Pichai[iv] har tidligere signaleret, at der var nedskæringer på vej, og meddelte for nylig, at de fyrer flere folk og flytter arbejdspladser til Indien, Irland og Mexico. Selvfølgelig er det aldrig kun økonomisk – Google meddelte også, at de ville afskedige 28 medarbejdere for deres deltagelse i en sit-in-protest mod Israels igangværende folkemord på det palæstinensiske folk i Gaza.
De økonomiske udsigter er dog ikke helt i overensstemmelse med de teknologiske ledere, ifølge non-profit-medievirksomheden NPR: “Nu, i 2024, er teknologivirksomhedernes arbejdsstyrke stort set tilbage på niveauet før pandemien, inflationen er halvt så høj som sidste år, og forbrugertilliden er på vej op igen.” Så forklaringen om, at det hele handler om effektivitet eller om at spænde livremmen ind under en aftagende økonomi, understøttes ikke af dataene. Så hvilken beskidt hemmelighed ligger bag disse afskedigelser, hvis det ikke handler om at tabe penge? Virkeligheden er, at disse afskedigelser er resultatet af en kombination af flok-effekten og en taktik, som kapitalistklassen bruger til at øge aktiekurserne. Med andre ord: En virksomhed afskediger medarbejdere for at reducere omkostningerne, hvilket får aktiekurserne til at stige, da velhavende aktionærer forventer overskud, hvilket får flere virksomheder til at følge trop og tilskynder flere teknologivirksomheder til at reducere omkostningerne og afskedige medarbejdere.
Eksperter betegner det store antal afskedigelser som “social smitte”, da flere teknologivirksomheder tankeløst kopierer, hvad andre har gjort. Denne sociale smitte tjener til dels til at drive aktiekurserne op, til at give en illusion om rentabilitet, om at være “slankere og mere effektiv” og om at generere mere overskud med færre mennesker, men den tjener også et andet formål. For dem, der har “overlevet” denne fyringsrunde, er det en konstant påmindelse om, at deres indkomst, dvs. deres evne til at overleve, aldrig rigtig er sikker. Typisk udholder de tilbageværende medarbejdere det ekstra arbejde, der nu kræves af dem, så de ikke selv ender med at blive arbejdsløse.
Det er bogstaveligt talt livsfarligt at blive afskediget, da undersøgelser har vist, at den stress, det skaber, har en ødelæggende effekt på det fysiske og mentale helbred og øger dødeligheden og sygeligheden betydeligt. For eksempel kan fyringer øge risikoen for selvmord med en faktor på to eller mere. Bestræbelserne på at gøre virksomhederne stadig mere rentable og medarbejderne stadig mere produktive har en meget reel pris: næsten 120.000 dødsfald blandt medarbejderne om året. Denne beskidte lille hemmelighed er grunden til, at “Wall Street elsker fyringer”, som Sarah Anderson, direktør for Global Economy Project ved Institute for Policy Studies, udtrykte det.
Det amerikanske arbejderparti/APL, juni 2024
Oversat fra Unity & Struggle nr. 49, 2024, Tidsskrift for Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
[i] Musk, Elon Reeve: Sydafrikanskfødt amerikansk iværksætter og industrikapitalist, født i 1971 i Pretoria, Sydafrika. Han er grundlægger, CEO, CTO og chefdesigner af SpaceX; en tidlig investor, CEO og produktarkitekt af Tesla, Inc; grundlægger af The Boring Company; medstifter af Neuralink; og medstifter og første medformand af OpenAI. Hans liv og arbejde er indbegrebet af de modsætninger, der ligger i den amerikanske monopolkapitalisme. Hans virksomheder har været indblandet i ulovlig arbejdspraksis, og for nylig købte han 75 % af arbejdsstyrken i den sociale medievirksomhed Twitter og fjernede den.
[ii] Zuckerberg, Mark Elliot: Amerikansk venturekapitalist og filantrop, født i 1984 i White Plains, New York, USA. Bedst kendt for at være medstifter af Facebook, Inc. og for at være bestyrelsesformand, CEO og hovedaktionær. Hans platform har stor indflydelse over hele verden og former kommunikation, informationsformidling og politisk diskurs.
[iii] Bezos, Jeffrey Preston: Amerikansk kapitalistisk iværksætter, medieejer og investor født i 1964 i Albuquerque (New Mexico, USA). Han er grundlægger, CEO og formand for Ama zon. Hans bidrag til det kapitalistiske system er betydeligt, idet han har opbygget en af verdens største virksomheder, påvirket sweatshop-praksis og været en af hoveddrivkræfterne bag “detailhandelsapokalypsen”, der påvirker fysiske butikker.
[iv] Pichai, Sundar: Indisk-amerikansk venturekapitalist og erhvervsleder, født 1972 i Madurai, Tamil Nadu, Indien. Han er CEO for Alphabet Inc. og dets datterselskab Google. Han er en vigtig figur i kapitalistklassen med en hidtil uset adgang til information og brug af teknologi på verdensplan.