Norge bliver i disse dage udsat for massiv miljø- og naturvandalisme i NATO-regi. Alligevel tier de store miljø- og naturbeskyttelsesorganisationer. Hvorfor?
Ret skal være ret: Naturvernforbundet påpegede i september, at det er vanvittigt sløseri og plastforurening når soldaterne på NATO-øvelsen Trident Juncture bliver forsynet med 4,6 millioner plastflasker fyldt med købevand, fordi de ikke vil drikke vand fra naturen eller fra hanen.
Bortset fra dette, har der vært meget lidt krudt i en miljøbevægelse, der ellers ikke er bange for at fyre en salve af mod langt mindre miljøsyndere. Det kan virke uforståeligt. Vi snakker om massiv forurening af vand, luft og jord, når 50.000 soldater og ti tusinde militære køretøjer baner sig vej gennem store deler af Østlandet og Midtnorge. Krigsskibe udenfor den norske kyst med atomvåben om bord gør ikke sagen ligefrem bedre.
Enormt energiforbrug og massive udslip
Militære operationer har et enormt energiforbrug og tilhørende udslip. Det amerikanske forsvarsdepartement er verdens største miljøforurener målt i forbrug av olieprodukter. Udslippene af kemikalier er på nivo med den totale mængde fra USA’s fem største kemiske industrikoncerner.
Selv på egen jord forurener den amerikanske stridsmaskine jord og drikkevand. En rapport har påvist at drikkevandet ved marineinfanteriets base Camp LeJeune på den amerikanske østkyst har vært forurenet af en giftig kemisk cocktail gennem flere årtier. Basen dækker et område på 380 kvadratkilometer.
Lignende forhold er rapporteret fra amerikanske baser i Nevada. Tilstanden i og rundt de 180 udenlandske militærbaser er selvsagt langt værre end i USA, hvor hæren trods alt er nødt til at ta visse hensyn til indbyggerne og egne politiske myndigheder. Hvor slemt det bliver på Værnes nu hvor norske myndigheder har forkastet vores basepolitik, må vi vente at se før vi ved.
Tungmetallerne forsvinder ikke
Krigene som USA, NATO og Norge har ført mod lande som Serbien (tidligere Jugoslavien), Irak og Libyen var bestialske i sig selv. Langtidseffekten, for menneskene som fortsat bor der, er massiv forurening fra bly, kviksølv og uran. Dette er stoffer som stammer fra normal krigs ammunition og fra panserbrydende granater og som mange år efter at kamphandlingerne har ophørt, fører til deformerede børn og et utal kræfttilfælde.
Der er naturligvis forskel på øvelse og krig. Men også øvelses ammunition efterlader synlige og usynlige spor i natur og kulturlandskab.
Norge falbyder ind- og udmark til NATO
Det er normalt i Europa at militærøvelser bliver afgrænset til militære baseområder og udmark, som er reserveret til formålet. Men i Norge foregår øvelser på så vel statslig som privat grund. Som eneste land i NATO har Norge i over 50 år ønsket allierede velkommen til at øve krig udenfor militære områder, skriver Aftenposten 14. oktober. Forsvaret rekvirerer slet og ret de øvelsesområder som de og NATO vil have. Internt i NATO markedsfører Norge sig aktivt som medlemslandet med de mest unikke øvelsesmuligheder, bekræfter tidligere hærchef Robert Mood, i dag præsident i Norges Røde Kors.
Trident Juncture er lagt på til det værst tænkelige tidspunkt, i høstmåneder når jordene er opblødte af regn og frosten endnu ikke har sat sig. Skaderne vil derfor garanteret blive meget større end ellers på kornmarker og anden indmark, i tillæg til skaderne som bliver påført skovområder, åer og flodlejer. Bønder og grundejere er forståelig nok nervøse.
Den som tør, tier ikke
Det burde miljø- og naturbeskyttelsesorganisationerne også være. Det er på tide, at de viser konsekvens, uden at skele til, at staten kan straffe organisationer som har «forkert miljøfokus». I forslaget til Finansloven for 2019 varsler regeringen, at den vil reducere tilskuddet til frivillige miljøorganisationer og almennyttige miljøstiftelser til 52 millioner kroner, til trods for at Miljødepartementets budget som helhed øges betydelig.
Miljøorganisationerne har stadig mulighed for at vise, at de tør udfordre den værste miljøsynderen af dem alle: Forsvaret og NATOs militærmaskine. Om de ikke gør det, har de problemer med deres troværdighed.
Oversat fra Revolusjon, 22.oktober 2018
www.revolusjon.no