Coronapandemien har været en chokkur for flere af de tendenser, der presser det normale jobmarked; f.eks. i industrien har automatisering taget et nyt spring frem. Chokkuren har ikke mindst accelereret indførelsen af nye og mere avancerede robotter og åbnet muligheden for at flytte langt flere opgaver online.
Dansk Metal i toppen i dansk fagbevægelse hylder denne udvikling og gentager monopolernes propaganda om, at mere automatisering skaber flere arbejdspladser. I praksis dækker denne grundfortælling over, at automatisering i den enkelte branche i det enkelte land under kapitalismen primært betyder øget konkurrence, tempo og udbytning. Går produktiviteten op i et land, vokser arbejdsløshed og social nød gerne et andet sted på kloden. Først under socialismen kan robotter og andre teknologiske fremskridt sættes i folkets tjeneste.
Cobots
De seneste år er brugen af nye værktøjer og en ny type robotter i industrien vundet frem. Den nyeste tendens er cobots, små robotarme der kan monteres direkte på arbejdsbordet og nærmest fungere som ekstra lemmer på operatøren (cobots omtales også som samarbejdende robotarme, eller som kollaborative robotter). De ekstra arme er en lykke for direktører, der altid har ønsket sig blæksprutter som ansatte i stedet for mennesker. Små automatiske arme er en løsning, der kan reducere behovet for arbejdere og arbejdsstationer i stort set alle brancher, ikke kun i den traditionelle industri.
Årsagen er, at de er nemme at programmere, de er nemme at installere, og de samme maskiner kan bruges i mange forskelige sammenhænge.
Samtidig er prisen på avancerede instrumenter til kvalitetskontrol kommet ned i pris, og det har givet helt nye funktioner til online-arbejde og fjernkontrol. F.eks. digitale mikroskoper, ultralyds- og røntgenapparater og andre højkvalitets-kameraløsninger. De seneste generationer er både nemmere at bruge og kan sende optagelser live via internettet til kontoret, til hjemmearbejdspladsen eller til mobilen. De kan fungere sammen med stadig mere avancerede softwareløsninger, der kan understøtte en del af analysearbejdet og automatisere dokumentering.
Den virtuelle arbejder
Det seneste år under pandemien har ansporet en voldsom interesse for alt, hvad der kan flyttes online i den industrialiserede del af verden. Det er ikke kun indkøb, undervisning og besøg hos lægen. Kapitalen satser på at minimere alle møder i virkeligheden og skrue op for virtuelle forbindelser.
De fleste sygdomme kan hverken diagnosticeres eller helbredes via telefon eller over internettet. Ikke desto mindre er det netop, hvad der er blevet rullet ud under corona-krisen, alene fordi det er billigere og hurtigere. Planerne lå allerede i skuffen som en spareøvelse hos regioner og kommuner; krisen bliver brugt som en anledning til at gennemtvinge en udrulning i praksis.
Står det toppen i administrationen, tegner fremtiden til færre varme hænder og nye nedskæringer på sundhedspersonalet, mens hjemmesygeplejen og sosu-assistenten vil arbejde hjemmefra og telefontiden bliver skåret ned til få minutter, overvåget af den centrale computer.
Såkaldt online-uddannelse er også blevet presset igennem under corona-nedlukningen. Mange gymnasier og produktionsskoler har været online i månedsvis.
Dette er især skadeligt for yngre studerende og for de grupper, der ikke har råd eller adgang til eget skrivebord og moderne IT-udstyr, men må nøjes med at se undervisning via mobiltelefoner. Erfaringerne fra stort set alle typer af uddannelser er, at onlineundervisning kun kan være et supplement og alene fungere i små grupper. Men toppen i administrationen ser en fremtid, hvor bygninger kan spares væk og elever og undervisere er isoleret hjemme hos dem selv.
Online-uddannelser skal opdrage de unge til en fremtid på det internationale jobmarked. ”Fordelen” ved den virtuelle arbejder er, at vedkommende kan være placeret hvor som helst på jorden og kan ansættes og afregnes på korttidskontrakter helt ned til minutter. Kapitalen forestiller sig internationale virtuelle arbejdsformidlinger, hvor kan alle slås mod alle om at underbyde sig selv for at få del i de korttidskontrakter, som virksomhederne slår op. Suppleret med den totale overvågning er dette dystopiske scenarie allerede virkelighed for dele af IT-industrien og de kreative brancher.
100.000 ufaglærte job er forsvundet fra dansk industri på ti år
Der findes den grundlæggende forkerte fortælling i dansk industri, at automatisering skaber flere job. Dette passer alene på en lille del af virkeligheden. Overordnet set er det rigtigt, at lande med en relativt højere grad af industrialisering og automatisering også har høj grad af beskæftigelse og i perioder direkte importerer arbejdskraft. Det kræver dog, at man bøjer statistikken og kun kigger på de tidsperioder, der passer ind i fortællingen.
Der findes en ret forældet måde at opgøre automatiseringsgraden i industrien, ved at tælle antal robotter pr. ansat. Metoden er forældet, fordi automatiseringsgraden reelt handler om hvilken generation af robotter. På listen kommer Sverige og Danmark med i top 10 i verden. Alligevel har Danmark mistet ca. 100.000 industriarbejdspladser siden finanskrisen i 2008.
Dansk Metal udgav i 2019 en stribe anbefalinger om at øge investeringer i robotter og kom bl.a. med et eksempel om den lige linje mellem automatisering og flere arbejdspladser: ”Hvor en operatør tidligere kunne håndtere tre CNC-maskiner, er det med robotføderen nu muligt at håndtere op til otte. For en virksomhed som Trelleborg Sealing Solutions betyder de nye maskiner øget konkurrenceevne og mere produktion i Danmark. Siden investeringerne er antallet af medarbejdere derfor steget med 50-60 personer.”
Dansk Metal laver den fejlslutning ved at nøjes med at kigge på de enkelte lande, hver for sig, i relativt korte tidsrum i historien. Moderne højeffektive fabrikker kan producere langt mere, end hjemmemarkedet kan aftage. De arbejdspladser der er koncentreret på en enkelt moderne fabrik, er derfor ikke det sande udtryk for antal arbejdspladser, der skabes eller forsvinder. I stedet må det medregnes hele det marked, som fabrikkens produktion nu dækker. Så vil det åbenbare sig, at styrket konkurrenceevne og øget produktion i et land betyder tab af arbejdspladser i et andet land.
Den tidligere østeuropæiske produktion blev f.eks. opkøbt og overtaget af Vesteuropa efter 1989. Industriarbejdspladserne blev i høj grad koncentreret i Tyskland. Det betød et stort behov for migrantarbejdere, mens varerne blev eksporteret tilbage.
Så selvom vi mest kender til industriarbejdspladser, der bliver outsourcet til lavindkomstlande, er der samtidig en stribe andre job i produktionen, som lavindkomstlande har afgivet til f.eks. Tyskland. Automatiseringsgraden øger produktiviteten og kan være med til, at selv lande med den dårligst betalte arbejdskraft kan blive udkonkurreret af moderne industri. Den overordnede tendens er dog helt klart, at monopolerne hele tiden søger efter at minimere omkostninger og sender job til lande, hvor løn, arbejdsmiljø og miljø krav er relativt billigst, dvs. dårligst.
En indikator for hvilke lande der afgiver arbejdskraft og arbejdspladser, er udviklingen i befolkningstilvækst. De europæiske lande der har et lavere indbyggertal i 2020 end i 2009, er bl.a. de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, samt Polen, Ungarn, Rumænien, Ukraine, Balkan, Grækenland og Portugal.
Internt fordrevne arbejdere, pga. koncentrationen af industrien, er et af de store skjulte problemer i monopolernes forenede Europa.
Kunstige skel, ulighed og uligeløn sker systematisk under kapitalismen
Nogle af de mest profitable danske virksomheder er samtidig kendt for konstant at se på muligheder for at flytte arbejdspladser rundt. Hvert år er der også flere tusind danske arbejdspladser, der forsvinder til lavtlønslande. Kampen om arbejdspladser foregår dog ikke kun mellem lande, men også mellem forskelige lag i arbejderklassen.
Øverst i hierarkiet blandt arbejderne er de fastansatte, de tillærte og faglærte, der er fastboende. Nederst er de løstansatte og ufaglærte. Indimellem findes der også en stadig større gruppe af arbejdere, der er udskilt som underleverandører eller udliciteret, f.eks. kantinemedarbejdere og rengøring.
Opretter lavtløns-kvindejob
Kigger man på udviklingen i dansk industri, stikker især kvinder ud som den gruppe, der er blevet ramt af automatisering og udflytning af arbejdspladser til udlandet. Det er rigtig mange traditionelle kvindearbejdspladser i elektronikbranchen, der mere eller mindre er forsvundet til robotter.
I dansk industri findes en tydelig arbejdsdeling inde i selve fabrikken, hvor manuelt samle- og loddearbejde af mindre dele ofte varetages af ufaglærte kvinder.
Det industrielle kvindearbejde er typisk mere tempo- og rutinepræget, med mindre dimser der skal samles. De ufaglærte arbejdsfunktioner kaldes ofte noget lidt andet, og arbejdsborde placeres ofte fysisk adskilte fra de faglærte grupper. Det er helt tydeligt, at industrivirksomheder helt bevidst indretter produktionen og opretter særlige job alene for at underbetale dem, der udfører dem. Dvs. kvinder, eller ungarbejdere og migranter.
Udviklingen i f.eks. elektronikindustrien viser meget godt, hvordan ufaglærte hele tiden har været mest udsat for teknologiskift. Men for at forstå, hvorfor kvinder har været særligt udsat, bliver man nødt til at gå helt konkret ind på fabriksgulvet og se på, hvordan industrien systematisk har kønsopdelt produktionen. Og samtidig systematisk underbetalt kvinderne i forhold til mænd.
Frem til 1990’erne var kvindeandelen blandt arbejderne i Danmarks elektronikindustri relativt høj. Men flere tekniske fremskridt gjorde, at netop de arbejdspladser kom under pres. EDB-systemer muliggjorde en højere grad af automatisering; overgangen fra traditionelle analoge apparater til digitale betød, at antallet af komponenter er både formindsket og til sidst integreret i en chip.
Samtidig betød mulighed for programmering af de enkelte enheder, at langt det meste forbrugerelektronik i hele verden kunne produceres på de samme få kæmpefabrikker. Eneste forskel fra Sydkorea til resten af verden er den udgave af programmet, der skal smides på enheden. Det drev prisen ned og udkonkurrerede alle mindre producenter.
De sidste manuelle lodde- og montagejob, man endnu ikke har automatiseret, er konstant under pres for at forsvinde til lande med lavtløns-arbejdskraft, fordi transport er blevet både billig og relativt hurtig.
De nye typer industrijob der vinder frem, har ingen tydelige kendetegn, der kan indikere, at det er forbudt for kvinder. Men industrien fortsætter systematisk med at kønsopdele produktionen med den intension at fastholde ulighed. Industrien har i praksis fortsat en aktiv linje, der skal forhindre ligeløn og lige adgang til kurser og uddannelser.
Det ses f.eks. i nogle af de helt nye fag og job, f.eks. inden for udviklingen af software. Her var kvinder i første omgang godt med, ikke mindst da EDB i første omgang blev indført i kontorarbejde og beregning og den grafiske branche. Men hurtigt blev der en skarp kønsopdeling mellem brugere på den ene side og udviklere, programmører og IT-specialister på den anden. Og der er naturligvis også en tydelig lønforskel mellem de funktioner. Kvinder er primært ansat som brugere af systemer, uanset deres kompetencer og evner. Det er netop de job, som hele tiden bliver set ned og skåret ned på.
Automatisering fjerner ikke kapitalismens overproduktionskriser
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har forsøgt at lave en fremskrivning af tendensen til, at flere job bliver faglærte og ufaglærte presses ud. Fortsætter udviklingen, kommer Danmark angiveligt til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Samtidig vil der være 84.000 arbejdsløse, der ikke har de kompetencer, som industrien efterspørger, nemlig 59.000 ufaglærte og 25.000 akademikere.
Undersøgelsen undervurderer dog, hvor hurtigt nyere robotteknologi og automatisering vil eliminere alle typer af job. Og også hvordan det reelt vil påvirke økonomien. For uanset at de nye maskiner er smartere og mere avancerede end tidligere, og på den korte bane kan skabe ekstra profit for de første virksomheder, der investerer i ny teknologi, så gælder loven stadig om profitratens tendens til fald. Det skyldes, at kun arbejdskraft fra levende mennesker kan skabe værdi. Nye økonomiske kriser er derfor helt garanteret under kapitalismen.
Lenins analyse af teknologiske fremskridt
Lenin analyserede flere gange udviklingen inden for elektrificering og muligheder med bygas. Og skrev i 1913 bl.a. om William Ramsays opfindelse af en metode til at udvinde gas fra kul, i Danmark kendt som bygas.
Under kapitalismen vil “frigivelsen” af arbejdskraften fra millioner af minearbejdere, der beskæftiger sig med udvinding af kul, uundgåeligt medføre massearbejdsløshed, en enorm stigning i fattigdommen og en forværring af arbejdstagernes vilkår. Og overskuddet af denne store opfindelse vil blive taget af Morgan’er, Rockefeller’e, Rjabusjinskij’er, Morozov’er og deres suiter af advokater, direktører, professorer og andre grene af kapitalen.
Under socialismen vil anvendelsen af Ramsays metode, som vil “frigive” millioner af minearbejderes arbejde osv., gøre det muligt straks at forkorte arbejdsdagen for alle fra 8 timer til f.eks. 7 timer og endnu mindre. “Elektrificeringen” af alle fabrikker og jernbaner vil gøre arbejdsvilkårene mere hygiejniske, frigøre millioner af arbejdstagere fra røg, støv og snavs og fremskynde omdannelsen af beskidte, frastødende værksteder til rene, lyse laboratorier, der er mennesker værdige. Den elektriske belysning og opvarmning af hvert hjem vil lindre millioner af “indenlandske slaver” fra behovet for at tilbringe tre fjerdedele af deres liv i ildelugtende køkkener.
– Lenin: Great Technical Achievement, Pravda, April 21, 1913
I Lenins citat kan man i nutiden nemt erstatte bygas med solceller, og minearbejdere med arbejdere i alle grene af petroleumsindustrien. Konklusionen gælder stadig.
De seneste årtier med stadig voksende automatisering har vist, hvor klart Lenin så for mere end 100 år siden. ”Frigivelsen” af arbejdskraft betyder stadig social nød og migrantarbejdere på gummibåde og landeveje. Kun enkelte imperialistiske rige lande og deres monopoler høster profit på ny teknologi. Alle andre bliver forarmet.
Ny teknologi under socialismen gør det straks muligt at skabe et bedre miljø og en lavere arbejdstid. Socialismen vil også straks dele ny viden og teknologi med andre. I det hele taget vil socialismen sætte fremskridtet i menneskenes tjeneste.
På alle områder vil socialismen sætte fremskridtet i menneskehedens tjeneste. I modsætning til i dag hvor det er profithensyn og kapitalismens rå konkurrence der har tiltaget sig ret til at bestemme over hvad og hvordan der skal produceres. Først med socialismen kan Jordens liv og rigdomme beskyttes og viden udvikles til fællesskabets bedste.
Maj 2021
Kilde: To ekstra arme skal hjælp ansatte i Danfoss, www.metal-supply.dk/article/view/779279/nye_toarmede_robotter_far_europaeisk_debut_hos_danfoss