Det, der skete i dag, onsdag den 7. december 2022, ved middagstid i Peru, var ikke en spontan begivenhed ligesom det heller ikke blot var et udbrud af eventyrlyst fra tidligere præsident Pedro Castillo side, da han holdt en Tv-transmitteret tale for at opløse republikkens kongres og dermed forsøge at sætte en stopper for stridighederne mellem den udøvende og den lovgivende magt.
Denne konflikt havde en lang række dagsordener, der kunne give nogle løsninger i den nuværende situation af fødevare-, energi-, økonomisk og politisk krise, som landet oplever. Der er vigtige elementer, som vi ikke bør tabe af syne, for ikke at blive tåbelige ofre for andres og vores egne bedrag, og for at afsløre de klasseinteresser, der har været i spil i den nuværende situation, en situation hvor vi ikke må være naive.
OAS-missionen, der blev stationeret i landet uger tilbage, var mere end en mission der skulle bidrage til stabiliteten i Peru, den skulle skabe muligheden for at etablere en overgangsregering inden for rammerne af at sikre kontrollen i regionen. Dette var et af USA-imperialismens direktiver; hvor Pedro Castillos regering ikke afviste nogen af USA imperialismens interesser og krav, men tværtimod gav den flere muligheder for at konsolidere sin dominans efter anbefalingerne fra IMF og Verdensbanken.
OAS’s mission og USA-imperialismens interesser var at søge stabilitet, så venstre kræfterne ikke længere ville rejse kravet om “en suveræn og folkelig konstituerende grundlovsforsamling.” En grundlovsforsamling der ville lægge grundlaget for en ny økonomisk model, der kunne muliggøre national udvikling og forbedring af levevilkårene for arbejdsfolk. Ud over dette ville det kunne afværge en ny regering, der ville bringe Peru tættere på kinesisk og russisk indflydelse.
Der eksisterer i verden en situation med konflikter mellem imperialistmagterne, som skaber fare for krig. USA, EU-landene, Rusland og Kina, kæmper for en ny omfordeling af verden i forbindelse med den økonomiske, politiske, fødevare- og energikrise på globalt plan. Til dette formål måtte den amerikanske imperialisme nedkøle de fokuspunkter, der ville muliggøre fremskridt for venstrekræfterne og vige de interimperialistiske modsætninger større opmærksom.
Der er en meget vigtig baggrund, i hvilken det peruvianske oligarki spiller en rolle, fordi det lagde planen for at Pedro Castillo skulle føle sig tryg til støtten fra de væbnede styrker og politiet, da han i sin tale “midlertidigt ville opløse kongressen” og så i sidste ende blive overladt til sig selv. Dette ville give alle de nødvendige redskaber til at fortsat at blokere indkaldelsen af grundlovsforsamlingen, og til at første vicepræsident Dina Boluarte overtog ledelsen af landet. I lang tid har hun været overgangsfiguren for højrefløjens partier og havde allerede forberedt en tale, der fordømte Castillos forsøg på selvbestaltede kup og hejste flaget for forsvaret af den forfatningsmæssige orden og respekten for de væbnede styrkers og politiets institutioner.
Pedro Castillo ønskede at gennemføre et statskup i Fujimontesinista-stilen og gentage de ulykkelige sætninger, der får os til at huske oprindelsen af den voldelige plan for etablering af neoliberalisme i Peru. Marx sagde “Historien gentager sig selv, første gang som tragedie, den anden som farce.” Farcen, som Pedro Castillo faldt i, betyder utvivlsomt et tilbageslag for de krav, som den folkelige bevægelse rejste for at ændre den politiske forfatning, for at begrænse monopolernes og oligarkernes handlinger, for at sætte en stopper for statens subsidiære rolle og stoppe det åbenlyse udsalg af vores naturressourcer til de transnationale virksomheder.
Arbejderne er på gaden og hæver deres stemmer i protest mod denne manøvre fra oligarkiet og USA-imperialismen, som med en falsk opfordring til “national enhed” forsøger at aflede vores opmærksomhed fra den fare, der i øjeblikket opleves af bønder og de oprindelige folks samfund og den nationale landbrugsproduktion. Der er mere end 46 minedrifts-megaprojekter, som de ønsker at udføre ved at overtage lokale områder, uden sociale hensyn og uden fuldt ud at vurdere indvirkningen på miljøet og landbrugsproduktionen. Samtidig begrænsede de brugen af folkeafstemningen ved at foretage ændringer i forfatningen fra 1993. Dette må ses i sammenhæng med en fødevarekrise, som allerede i den første nationale produktionsfase har mistet 20% af landbrugsproduktionen pga. manglende nedbør. Der er ingen gødningsproduktion eller petrokemiske anlæg der industrialiserer vores gas; alt dette vil påvirke fødevareforsyningen fra de første måneder af 2023.
Monopolerne, der kontrollerer importen af fødevarer, det finansielle system, og pressen, der agiterede for den ubesatte præsidentpost, for fortsat at modtage penge til statspropaganda, er dem, der fik mest gavn af dette højreorienterede statskup, orkestreret af amerikansk imperialisme. Men det forhindrer ikke bevægelsen ude på gaderne af arbejdere og en organiseret befolkning.
Vi, det peruvianske kommunistparti (marxistisk-leninistisk) opfordrer arbejderne og folkene til at blive på gaden for at forsvare de folkelige krav, for at imødegå forsøget fra det snyltende borgerskab på at påtvinge landet transnationale projekter og interesser. Folket må gå frem på en organiseret måde for at kræve, at alle de korrupte politikere går af og der bliver indkaldt til en suveræn og folkelig konstituerende grundlovsforsamling, hvor folkets organiserede kræfter kan diskutere den model for opbygning af landet, som vi i øjeblikket har brug for.
De seneste erfaringer har vist os, at det borgerlige demokratis parlamentariske vej har sine grænser og ikke bør være den eneste måde, hvorpå det arbejdende folk udtrykker sin vilje. Ligeledes er det klart, at de væbnede styrker og det nationale politi altid står til tjeneste for de herskende klasser i landet, og vi kan ikke tro på, at de ændringer, som folket og landet har brug for, kan foretages af kongressen og det nye præsidentskab i landet. Der vil ikke være nogen caudillo (militær eller politisk leder o.a.), der kan erstatte det organiserede arbejdende folks rolle i opgaven med at opbygge en demokratisk folkerepublik eller forsvare deres interesser.
Hverken nationalismens kræfter med en profascistisk tendens, der dækkede Montesinos flugt i 2000, eller socialdemokratiet og ngo’erne (som ønsker nyvalg uden at ændre forfatningen) er brugbare veje til opfyldelsen af den folkelige bevægelses program.
Kun det organiserede folk kan redde folket!
Ned med det parlamentariske statskup planlagt af højrefløjen og USA-imperialismen!
For en suveræn og folkelig grundlovgivende forsamling – alle de korrupte politikere må gå af!
7.december 2022