Folket i Ecuador har vundet en vigtig sejr med folkeopstanden, der har varet i elleve dage. Vi har tvunget regeringen til at trække sig tilbage, på trods af dens massive brug af brutal undertrykkelse og af opildning fra hele højrefløjen og imperialismen. Den troede den kunne gennemtvinge de neoliberalistiske økonomiske tiltag. Præsident Moreno blev ved med at sige, at han ikke ville gå et eneste skridt tilbage, men blev tvunget til at trække hele dekret 883 tilbage og komme med et nyt forslag.
Det der gjorde resultaterne af denne kamp mulig, var det store omfang den fik, dens militants og enhed i handling blandt de folkelige kræfter. Vi har alle kæmpet sammen, de oprindelige folks bevægelse, arbejderne, ungdommen, kvinderne, lærerne, lokalområderne, småhandlende, bønder osv. Den samlede befolkning har rejst sig. Det er nødvendigt at understrege den rolle, som ungdommens militants og mod har spillet som stødbrigader i disse kampe, ligesom de aktioner som kvinderne blandt de oprindelige folk endnu engang har vist deres mod med.
Vores kræfter har opfyldt deres rolle i denne kamp. Vi er i stand til at sætte dem ind, hvor det er nødvendigt, at genvinde kræfter og fremme lederskab. Vores parti, Folkefronten og andre venstreorienterede organisationer har taget del i denne kamp.
Generalstrejken, der har været forberedt gennem måneder, var et vigtigt skridt i denne kamp. Vores parti har spillet en vigtig rolle i ledelse af de skridt der er blevet taget af FUT.
Regeringen er blevet slået, højrefløjen er blevet slået, IMF’s politik er blevet slået på dette punkt.
Regeringens image er blevet fuldstændig afsløret, højrefløjens mænd, Jarrin og Romo blev fuldstændig klædt af. Vi må forsætte med at kræve, at de skal gå af øjeblikkeligt, og vi må forsætte med at ramme vicepræsidentens og finansministerens image. Vi må udstille politiets og hærens brutale undertrykkelse.
Endnu engang er Nationalforsamlingen blevet klædt af.
I denne kamp har folket slået og overvundet undtagelsestilstanden, udgangsforbuddet og misinformationen i de borgerlige medier.
Bestræbelserne fra kræfter bag tidligere præsident Correa blev ikke opfyldt på trods af deres store anstrengelser. Deres forsøg på statskup blev slået tilbage. Correas image blev såret.
Det er nødvendigt overfor folket at understrege vigtigheden af at det er udvidelsen af enheden og kampen der har gjort det muligt at vinde denne sejr.
Denne kamp har placeret den folkelige bevægelse i en ny ideologisk og politisk situation. Der er bedre muligheder for at udvikle den, vi må anstrenge os for at styrke vores kræfter.
Vi må evaluere i vores organisationer, i masseorganisationerne, i fagforeningerne, forsamlinger, kommuner og kooperativer osv., hvad denne kamp har betydet og tænke over nye aktioner. De folkeforsamlinger der er blevet skabt i disse dage, bør forsættes og evaluere deres aktioner og blive til organer for debat, forslag og beslutninger for fremtidige aktioner.
Vi understreger betydningen af den internationale solidaritet, hilsner og handlinger der har fundet sted i mange lande.
Centralkomiteen PCMLE
Ecuadors kommunistiske parti Marxist-leninister
13.oktober 2019