I daglig tale bare omtalt som kogebogen. Udgivet i 1984 med baggrund i de store militante arbejdskampe som Uniprint, Porcelænspigerne, Klub 4 på B&W, og Havnearbejderne. Kollektive erfaringer samlet under forfattersynonymet S.T. Rejke. Stadig vigtige og brugbare i dagens arbejds- og klassekampe. Vi bringer to af kapitlerne – Forskellige aktionsformer og strejkens organisering.
Forskellige aktionsformer
Strejker
Denne bog vil først og fremmest beskæftige sig med de såkaldt overenskomststridige strejker.
De få strejker, der holder sig inden for arbejdsrettens og overenskomsternes rammer, er økonomisk kædet sammen med forbundenes strejke-fonde. Til gengæld er de strejkendes muligheder for en direkte indflydelse minimal. Alligevel bør man over for sine forhandlere stille krav om hyppig orientering og retningsgivende afstemninger, både når det gælder strejkens organisering og resultater.
Som et led i overenskomstforhandlingerne i 1973 kastede LO medlemmerne ud i en storstrejke, der tømte strejkefondene og ikke gav medlemmerne en øre mere, end der var indeholdt i det oprindelige mæglingsforslag. En håbløs og passiviserende kamp, der blev kendt som Kolonihavestrejken.
Andre strejker bliver ud over overenskomststridige kaldt ulovlige, vilde og meget andet, men det er arbejderklassens mest effektive våben i kampen for arbejds- og levevilkårene. Sådanne strejker bør have en form, der taktisk passer til de lokale forhold.
Er der på en virksomhed en enkelt arbejdsfunktion, der er nødvendig for hele produktionen eller driften, er det ofte en god ide at etablere en ’delstrejke’.
Som eksempel kan nævnes de 36 kranførere på Helsingør værft. Deres kamp for ligeløn lammede over halvdelen af værftet i 1978. Ved klub 4-strejken på B&W i 1975 blokerede en enkelt klub for varetilførsel til hele værftet.
Fordelen ved denne form er helt enkelt, at omkostningerne bliver holdt nede. Til gengæld kræves der et godt samarbejde med de øvrige ansatte, både hvad økonomi og information angår. Man må ligeledes regne med, at firmaet iværksætter boykot af andre medarbejdere, så samarbejdet SKAL være i orden.
Demonstration
En demonstration vil som regel være led i en igangværende konflikt. Den anvendes ofte af arbejdere i kamp. Den kan også bruges som en advarsel. Demonstrationer kan rettes mod arbejdsretten, arbejdsgiverforeningen, arbejdsgiveren, politi-indgreb, statsmagten eller andet.
Slow down
Slow down er en aktionsform, hvor man enten arbejder efter arbejdstilsynets regler eller specielle sikkerhedsforskrifter, når det skønnes at ville nedsætte produktionen, eller at arbejdstempoet simpelthen nedsættes, så meget det overhovedet er muligt.
Denne aktionsform har den fordel, at de aktionerende skal have løn under aktionen, men kræver også et virkeligt godt sammenhold – helst en stærk klub – så alle aktivt medvirker til en effektiv aktion.
Overarbejdsnægtelse er en naturlig følge af en slow down-aktion, men kan også anvendes som selvstændig aktion.
Et godt eksempel på en slow down var Ford-arbejdernes ’Gør det godt, så går det godt’-aktion foråret 1979. Her fik man gennemtrumfet en lønstigning på 3,83 i timen. Alt i alt en god aktionsform, der er ’billig’, men kræver et stærkt sammenhold og disciplin.
Demonstrations-blokade
Det er en lidt speciel aktionsform, der kun kan anvendes på et begrænset antal virksomheder.
Den blev med held anvendt ved fragtmandshallen i Glostrup – dog uden at det førte til sejr i kampen. Det medførte dog, at godsomsætningen gik ned med 50-75 %. Demonstrations-blokaden bestod i, at de strejkende arbejdere HVER dag under den tre måneder lange konflikt demonstrerede foran virksomhedens porte og indimellem blokerede disse fysisk. Chaufførerne kunne pga. demo-blokaden nægte at levere varer til fragtmandshallen, idet de kunne henvise til ’liv, ære og velfærd’-paragraffen. Blokadevagterne kunne ligeledes i et vist omfang overtale chaufførerne til at blive væk.
Blokaderne på Forde-Rederi og Steins Laboratorium er andre gode eksempler på demonstrations-blokader.
Fysisk blokade
Hvis en fysisk blokade skal være effektiv, skal den have så bred opbakning som muligt, da antallet af blokadevagter har stor betydning for effektiviteten, bl.a. i forhold til indgriben fra politiet.
Eller man kan gøre som i Esbjerg, hvor arbejdsgiverne i byen har fået at vide, at det koster et bestemt antal strejketimer, hvis politiet sættes ind mod arbejdere i konflikt. Dette kan afholde arbejdsgivere fra at tilkalde politiet for at få brudt en blokade.
En fysisk blokade retter sig først og fremmest mod to ting:
- Varer
- Skruebrækkere
Den bedst kendte fysiske blokade er nok blokaden mod Berlingske Tidende. Her kæmpede 1000 grafiske arbejdere for at beholde deres job.
Cementchaufførernes fysiske blokade mod Ålborg-Portland i foråret 1979 var fuldstændig effektiv. Dette skyldtes bl.a. støtten fra andre faggrupper i Københavns Frihavn.
Sympatiblokade
Rækker indholdet af en arbejdskonflikt ud over en virksomheds fysiske rammer, kan man forsøge at etablere sympatiblokader andre steder. Kan dette foregå inden for overenskomstens rammer, skal man forsøge at presse forbundet til aktivitet. Er det overenskomststridige konflikter, må man gå andre veje.
Andre arbejdspladser kan nægte at levere varer, chauffører kan nægte at køre, arbejdere på modtagende virksomheder kan nægte at anvende det blokaderamte produkt.
Dette kan ofte ske under henvisning til ’Liv, ære og velfærd’-paragraffen. Arbejderne må fortolke denne paragraf således, at konfliktramt arbejde hverken udføres direkte eller indirekte. Ingen tvang til skruebrækkeri, og da slet ikke under politibeskyttelse, der i sig selv er et bevis for, at man er truet.
Arbejdsgiverne vil prøve en fagretslig forfølgelse af sympatiblokader, og det er da vigtigt, at de involverede – det være sig arbejdere eller deres klubrepræsentanter, arbejdsløse eller andre – er i tæt kontakt med hinanden. Forsøges skruebrækkeri udført, skal der helst altid være aktionerende arbejdere i nærheden.
Et meget effektivt oplysningsarbejde om konflikten samt en effektiv blokadeledelse er en forudsætning for vellykkede sympatiaktioner.
Følgende oplysninger er nyttige/nødvendige:
- Varens art/specifikation
- Emballageforhold
- Transportvej/måder
- Lastnings-/losningssted
- Muligheder for at omgå den normale produktions- og distributionsmåde
Flyvende blokader
Hvis der er tale om meget spredte arbejdspladser, kan man tage flyvende blokader i anvendelse. Denne aktionsform går ud på, at man har mobile blokadevagter, som stopper skruebrækkere forskellige steder.
Stilladsarbejderne var nok de første, der anvendte denne aktionsform systematisk. De tog f.eks. rundt og fjernede de stilladser, der var sat op af skruebrækkere.
Aktionsformen kræver et veludbygget informationsnet, så man hurtigt får at vide, hvor der foregår konfliktramt arbejde.
Besættelse
Fabriksbesættelser er et sjældent anvendt kampmiddel. Herhjemme er besættelsen af Uniprint det bedst kendte eksempel. Her prøvede arbejderne på denne måde at forsvare deres arbejdsplads mod nedlæggelse, bl.a. ved at forsøge at forhindre, at produktionsapparatet blev fjernet.
I udlandet er aktionsformen mere kendt. Der findes eksempler på, at arbejderne helt har overtaget fabrikkerne.
Strejkens organisering
Den første forudsætning for, at en strejke føres til sejr, er, at I er velorganiserede. Det er en god – som oftest en nødvendig – begyndelse at vælge en strejke-komite og formulere et grundlag f.eks. som nedenstående.
Strejkekomite
Strejkekomiteens opgave er at organisere og lede strejken, at repræsentere arbejderne over for arbejdsgiverne (og forbundene) – men IKKE at træffe beslutninger angående strejkens mål og resultater. Sådanne beslutninger kan kun arbejdermødet træffe. Det er samtidig en af dens vigtigste opgaver hele tiden at sikre, at initiativet i strejken forbliver i arbejdernes hænder.
Kandidaterne til strejkekomiteen må inden et valg klart fremlægge deres syn på strejken, så arbejderne kan sikre, at strejkekomiteen kommer til at bestå af folk, der går helhjertet ind for sagen.
Det skal være strejkekomiteen eller andre valgte repræsentanter, der forhandler med arbejdsgiveren. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår arbejdsgiverens forhandlingstilbud forelægges arbejdermødet.
Arbejdet genoptages ikke blot på et løfte om forhandlinger. Forhandler arbejdsgiveren under pres, øges mulighederne for et godt resultat.
Arbejdsgiveren må forpligtes til ikke at foretage repressalier mod nogen af de strejkende efter strejkens afslutning.
Det er vigtigt, at alle er med, når væsentlige beslutninger træffes. Dermed skabes forudsætningen for størst mulig enighed – og enighed er en forudsætning for kampkraften og udholdenheden.
Fællesmøder
Det er en god ide at afholde fællesmøde hver dag. Man kan evt. mødes ved almindelig arbejdstids begyndelse og starte dagen med et morgenmøde, hvor alle vedkommende ting kan diskuteres, inden man går i gang med dagens gøremål.
Det er et vigtigt princip, at fællesmøderne er højeste myndighed, dvs. alle afgørende beslutninger træffes her. F.eks.: Hvad skal der forhandles med arbejdsgiveren om? Skal der oprettes blokade? Skal strejken fortsætte? Strejkekomiteen må så være ansvarlig for, at beslutningerne følges op.
I starten er det vigtigt, at fællesmødet får nedsat arbejdsgrupper, der kan udføre de vedtagne beslutninger. Det vil være en god ide at have en repræsentant fra strejkekomiteen i hver gruppe.
Sandsynligvis skal der nedsættes: økonomiudvalg, pressegruppe, trykkegruppe, arbejdspladskontakt-udvalg, indsamlingsgruppe og strejkestøttegruppe-kontaktudvalg.
Økonomiudvalg
Skal organiseringen af en strejke fungere ordentligt, skal der være styr på økonomien. Økonomiudvalgets vigtigste opgave er at sørge for et godt økonomisk grundlag for strejken, dvs. flest muligt kroner i kassen.
De er ansvarlige for, at der føres regnskab over daglige indtægter og udgifter, her især udbetaling af ’strejke-dagpenge’ til kammeraterne (i mange tilfælde udbetales disse kun til kammerater, der deltager i fællesmøderne). Der er forskellige måder at sørge for strejkens nødvendige økonomi:
- Ansøgninger. Udsend opfordringer om at yde jer økonomisk støtte til arbejdspladser, fagforeninger og klubber, begyndende med de områder, der skønnes at have størst forståelse for hele situationen.
- Fonde (se oversigten bagest i pjecen). Der findes forskellige former for fonde, der støtter arbejdskampe, og som har mulighed for at yde en hurtig økonomisk støtte, før pengene fra det øvrige støttearbejde begynder at komme.
Enkelte fonde, f.eks. 1. maj-fonden, er landsdækkende. Fagforeninger straffes hårdt økonomisk, hvis de åbenlyst støtter overenskomststridige strejker. Alligevel har de mulighed for at støtte på forskellige måder, HVIS DE VIL. F.eks. gennem kulturfonde, ved at yde lån eller ved at oprette fonde, der ikke direkte hører under fagforeningen. Støtten gives hovedsageligt til konflikter inden for eget område.
Mange arbejdspladser og klubber har deres egen strejkestøttekasse. Klubberne kan ikke på samme måde som fagforeningerne gøres organisations-ansvarlige. Strejkekassen bruges mest til konflikter på egen arbejdsplads, men nogle bevilger dog penge til andre strejker. Det vil under alle omstændigheder være en god ide at få oprettet sådanne kasser eller fonde.
Skulle det ske, at der ved en strejkes afslutning er overskud i kassen, er det kutyme at sende det tilbage til fonde, der har støttet. Overskud er også blevet brugt til at oprette nye fonde med samme formål: at støtte strejkende. (Sådan opstod f.eks. Vejle Slagteriarbejderfond).
- Indsamlingslister. En god måde at hente økonomisk støtte fra fagforeninger og arbejdspladser. De nummereres, og der holdes kontrol med dem.
- Strejkestøttemærker. Disse er forholdsvis billige at fremstille og kan under behørig kontrol sælges overalt. Økonomiudvalget, eller hvis I som undergruppe til dette har en særlig indsamlingsgruppe, fører regnskab over alle, der har mærker ’i kommission’ (afregnes først ved salg).
- Støttegrupperne (se listen bag i pjecen). Til løsningen af en lang række af jeres praktiske problemer under en strejke vil I kunne hente hjælp i den nærmeste støttegruppe, f.eks. finansiering og udførsel af strejkestøtte-mærkerne. Salg af disse og andre former for indsamling kan I sandsynligvis få hjælp til af områdets eller landets øvrige støtte-grupper.
- Det offentlige. I kan evt. nedsætte et særligt socialudvalg. Dette kan sætte sig ind i reglerne for bistandshjælp til strejkende, f.eks. ved gennem støttegrupperne at tage kontakt til en eller to socialrådgivere. Emnet kan evt. tages op på fællesmøde med deltagelse af en socialrådgiver og uddeling af kopier af love og bestemmelser, som har betydning for jer (se senere afsnit).
Pressegruppen
Pressegruppen skal sørge for at udbrede kendskabet til strejken gennem jævnlig kontakt til pressen, Danmarks Radio, lokalradio o.l.
Ofte vil presse, fjernsyn og radio være svære at få til at dække strejken objektivt eller på de strejkendes betingelser, og ofte vil dækningen være uhyre mangelfuld.
Havnearbejderstrejken er et godt eksempel på, hvordan størstedelen af pressen optræder. Pressen var faktisk et redskab for arbejdsgiverne og regeringen. I begyndelsen af strejken blev udviklingen og omfanget fortiet. Så satte hetzen ind: »De har skyhøje lønninger«, »de vil ødelægge landets eksport til England«, »de er kyllingemordere«, etc. Toppunktet var Padborgslaget. Til trods for politiets provokationer og brutalitet, gengav pressen stort set kun historien i politiets version. Det samme skete ved drabet på en blokadevagt i Hirtshals. Alt dette bidrog til at svække strejken. I sidste fase var pressen yderst aktive med at sprede en nederlagsstemning.
Pressen er en magtfuld faktor, som er svær at tage højde for og imødegå. Dette betyder ikke, at strejkende skal undlade at benytte den.
Tværtimod viser dette eksempel og andre, at det gælder om at bruge alle midler for at få sine egne oplysninger og synspunkter frem. Her ligger en pressegruppes opgaver. Den skal f.eks.:
– sende daglige pressemeddelelser ud på baggrund af morgenmødets beslutninger – i hvert fald når der sker en ny udvikling i konflikten. Ritzaus Bureau sender pressemeddelelser videre til alle aviser.
Tag kontakt til lokalavisens journalist for arbejdsmarkedsforhold. Forsøg at opspore særligt venligtsindede eller ærlige journalister, der vil citere jer loyalt.
– Skriv læserbreve.
– Er det nødvendigt, må I selv udgive jeres informationer som løbesedler eller måske endda som strejkeaviser. Målet er, at så mange som muligt får JERES oplysninger. Sørg for at det, I laver, godkendes på morgenmøderne.
– Tag kontakt til lokalradioen. Flere strejkende har fået lavet radioudsendelser på Danmarks Radio. Det ER muligt selv at være med til redigering og sammenklipning af båndene, så man kan sørge for, at de rigtige synspunkter kommer frem. Dette kan gøres på Båndværkstedet. Man indsender et skriftligt forslag til, hvad udsendelsen skal indeholde til Båndværkstedet, Danmarks Radio, Rosenørns Alle 18, 1970 København V. (tlf. 01 35 20 07). Senere ringer man til dem om de videre forløb. Er det en strejke af mere omfattende karakter, kan man henvende sig til Kultur og Samfundsafdelingen (01 21 46 47) og spørge, om der ikke er nogen, som vil lave en udsendelse om strejken og dens baggrund.
I forbindelse med sagen mod havnearbejdernes talsmand i Esbjerg, Karl Jørgensen, blev der lavet to videofilm. Den første blev brugt ved møder rundtomkring i landet og også sendt i uddrag i TV. (Der er et par adresser på filmfolk, der kan hjælpe, bag i pjecen).
Trykke-gruppe
Der skal være nogle, der sørger for, at indsamlingslister, løbesedler
osv. fremstilles hurtigt og billigt – enten på stedet eller ude i byen. Dette er en af de opgaver, hvor I med fordel kan benytte jer af en strejkestøttegruppes råd eller assistance.
Arbejdsplads-kontaktgruppe
Indbyrdes solidaritet arbejdere imellem er altid vigtigt, men aldrig vigtigere end i en strejke-situation. Det er vigtigt i strejkepropagandaen at pege på, at kampens betydning næsten altid rækker ud over de strejkendes interesser. Uniprint-arbejderne udtrykte det i sin tid: »I dag Uniprint – i morgen dig«, eller sagt på en anden måde: Vinder vi denne gang, er DINE muligheder bedre, når turen kommer til DIG.
Tag kontakt til andre arbejdspladser, som I har fælles interesser med: De større arbejdspladser i jeres by eller arbejdspladser inden for samme branche over hele landet. Også her kan støttegrupperne evt. formidle kontakter.
Det har en god virkning at arrangere frokost-middagspausemøder på andre arbejdspladser, hvor de strejkende tager ud og fortæller om konflikten. Det er her, en stor del af den moralske og økonomiske støtte skal hentes.
Man må forsøge at skabe forståelse for konfliktens grundlag, især inden for branchen. Ikke kun på grund af den støtte, der måske kan hentes, men også fordi det øger muligheden for at undgå, at den konfliktramte virksomhed omdirigerer produktionen til andre virksomheder. Under slagteriarbejdernes konflikt på Tulip i Vejle (1982) gik slagteriarbejderne i Horsens og Hammel i en todages sympatistrejke. Under Cold-Stores-strejken i Århus (1981) holdt man faglige møder på flere andre kølehuse i landet, og et enkelt nedlagde arbejdet en dag i sympati.
Blokadeudvalg
Hvis en arbejdsgiver skal presses til indrømmelser, må man sørge for, at strejken bliver så effektiv som muligt. Det kan bl.a. blive nødvendigt at forsøge at forhindre, at andre sættes til at udføre det strejkeramte arbejde, at hindre, at varer fragtes ind og ud fra arbejdspladsen, prøve at forhindre, at arbejdet udføres andre steder.
Hurtigst muligt bør der udfærdiges en plan for, hvordan man forhindrer arbejdsgiveren i at bruge sådanne udveje.
Blokadevåbnet er det mest effektive og mest brugte våben i sådanne situationer. Blokadeudvalget skal diskutere, hvilke former for blokader der skal anvendes, og af hvem (se indledningen). Det skal sørge for, at der udarbejdes blokadevagt-turnus, samt at der ved hver blokade er en ansvarlig, som fører ordet over for politi og virksomhedsledelse. De skal på morgenmøderne også oplyse om de vigtigste regler for blokade, demonstrationsret, anholdelse osv. … (se senere afsnit). I takt med udviklingen i strejken kan blokaderne op- eller nedtrappes.
De ansvarlige skal have telefonlister over dem, der deltager i blokaderne, fagforeninger og lokalpressen. Ofte vil behovet for blokadevagter være større, end de strejkende selv kan overkomme. Kontakt til arbejdsløshedsudvalg og strejkestøttegrupper kan hurtigt bidrage til at få flere blokadevagter.
I nogle tilfælde kan masseblokade etableres, som det har været tilfældet ved restaurant La Cabana.
1 må være opmærksomme på, at I muligvis udsættes for telefonaflytning fra politiets side.
Herefter følger et kapitel om strejkestøttearbejde, et om det fagretslige system, et om bistandslovgivningen under en strejke samt nyttige adresse og litteraturlister for kæmpende arbejde på den tid.
Uddrag fortaget af Enhed og Kamps redaktion oktober 2021