I Mexico markerer vi afslutningen på første verdenskrig, som gjorde stor skade på menneskeheden, og samtidig var scenen for den første arbejderrevolutions sejr – den store Oktoberrevolution. Vi fejrer tohundredåret for arbejderklassens store lærer Karl Marx’ fødsel.
Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer har med held gennemført sit 24. plenarmøde.
Den internationale situation blev vurderet, og de opgaver og krav, som arbejderne, folkene og de revolutionære bevægelser står over for, præciseret. Vi drøftede vigtige problemer i arbejdet for partierne og organisationerne i CIPOML, uddybede opgaver og forpligtelser og bekræftede udviklingsperspektiverne.
Uddybningen af de indbyggede modsætninger i det imperialistiske kapitalistiske system skærper kapitalismens generelle krise, som er en økonomisk, politisk og social krise i basis og overbygning, der ryster det kapitalistiske system og rammer millioner af arbejdere, de afhængige lande, de undertrykte folk og nationer, og som forstærker ødelæggelserne af natur og miljø.
Produktionsanarkiet, konkurrencen mellem monopolerne og imperialistmagterne, den voldsomme vækst i udlandsgælden, den ulige handel, interimperialistisk handelskrig, plyndringen af naturressourcerne og kapitalistklassens tilegnelse af den merværdi, som skabes af millioner af arbejdere, USA’s ensidige tiltag med hensyn til finans- og pengepolitik, den stadig hurtigere udvikling af videnskab og teknologi, digitaliseringen, internettet, robotter og kunstig intelligens varsler om udbruddet af en ny økonomisk krise, der vil være af større omfang og dybde end den økonomiske krise i 2008, og vil have alvorlige konsekvenser for de sociale og politiske forhold.
Naturødelæggelserne, miljøforværringen og klimaforandringerne, der fremprovokeres af den irrationelle udnyttelse og udplyndring af naturressourcerne fra de kapitalistiske monopolers og de imperialistiske landes side, bliver stadig mere omfattende. Der forekommer store konfrontationer mellem de imperialistiske lande indbyrdes, krigsforberedelser intensiveres og spredes over alle kontinenter og regioner, sammen med et våbenkapløb, der involverer alle lande, med militarisering af økonomien og samfundene, der leder hen imod en nyopdeling af verden.
Den militære konfrontation mellem de imperialistiske lande, især mellem USA og Rusland, mellem NATO og Kina, udtrykker sig i væbnede konflikter, der suger blodet af folkene i Mellemøsten og Afrika og lægger ved på bålet i konflikter i andre dele af verden.
USA’s økonomiske og politiske aggression mod Iran undergraver dette lands suverænitet og dets folks interesser og rettigheder. I Yemen er Saudi-Arabiens økonomiske og politiske interesser, med støtte fra USA, ansvarlige for ødelæggelsen af landet og det folkemord, der rammer folket og landet.
De interimperialistiske konflikter kommer også til udtryk i handelskrigen mellem Kina og USA, i rivaliseringen om markeder og strategiske områder, og i den aggressive indtrængen af kinesiske investeringer på alle kontinenter.
De imperialistiske lande intensiverer deres indblanding i alle afhængige lande, de fremmer overudvindingen af råstoffer. De udplyndrer naturressourcerne, mens de samtidig strammer undertrykkelsens lænker. Imperialismens natur udtrykker sig i aggression og plyndring for at tilrane sig de afhængige landes rigdomme og de profitter, der kommer af imperialismens superudbytning. Intet imperialistisk land er en ven af folkene.
Mennesker i titusindvis, mænd, kvinder og børn, flygter fra deres lande, som er ødelagte af krig, af deres regeringers undertrykkelse, af elendighed og fattigdom. De søger livsmuligheder og emigrerer i Asien, Europa, Afrika og Latinamerika, og angribes af imperialismens og reaktionens fremmedfjendske, nationalistiske og racistiske politik.
Trump udstiller sin reaktionære, fremmedhadske og aggressive karakter over for migranterne.
Det palæstinensiske folk går heroisk til modstand mod USA-imperialismens og den israelske zionismes brutale aggression, som myrder tusindvis af civile. Denne kamp er et tegn på deres beslutsomme forsvar af deres liv og suverænitet. De progressive kræfter i verden giver dem solidaritet og støtte. Vi marxister-leninister er stærke støtter af den palæstinensiske sag.
Trump-regeringen i USA og valget af Bolsonaro i Brasilien vidner om socialreformismens fejlslag, og om at det borgerlige demokrati og socialdemokratiets politik sættes til side af imperialismen og bourgeoisiet.
For at fastholde og styrke deres herredømme tyr de i stadig højere grad til reaktionære, fremmedfjendske og nationalistiske politikker, til indsættelse af ultrahøjre-, autoritære, fascistoide og fascistiske regimer i nogle lande. Udviklingen af reaktionære og fascistiske tendenser og den mulige indsættelse af fascistiske regimer møder modstand fra arbejderklassen, ungdommen, folkene og betydelige demokratiske sektorer, som forsvarer frihed, demokrati, menneskerettigheder og faglige rettigheder.
Det kapitalistiske system og de borgerlige institutioner er nedsunket i korruption og svindelagtig tilegnelse af offentlige midler, som bliver en kilde til kapitalakkumulation. Fordømmelsen af og aktionerne imod korruption og nogle af de ansvarlige fører til afsløring af kapitalismens tilbagestående og rådne karakter.
I kampen mod korruption har der i nogle lande og i nogle tilfælde udviklet sig store folkelige massebevægelser, politiske kriser og udskiftninger i de borgerlige regeringer. Monopolernes og bourgeoisiets politik og handlinger rettet mod arbejderklassen, folkene og ungdommen, mod de undertrykte folk og nationer, ses over hele verden. Men de udvikler sig ikke roligt – der er et folkeligt modsvar.
I mange lande og på alle kontinenter udvikler der sig militante strejker og arbejderkampe for faste arbejdsforhold i modsætning til arbejdsfleksibilitet, mod de høje leveomkostninger, mod de høje boligomkostninger og mod nye skatter.
Ungdommen gennemfører vigtige demonstrationer, der er markante udtryk for den folkelige kamp for sikring af borgerrettigheder og forsvaret af menneskerettigheder. Kvinderne demonstrerer modigt mod undertrykkelse og diskrimination. 8. marts gennemførte de en international strejke i et pænt antal lande.
Disse manifestationer af arbejdernes og folkenes kamp udvikler sig til stadighed, men de har ikke fundet et generelt udtryk, de er fortsat spredte og isolerede på internationalt plan. De er imidlertid et udtryk for, at den sociale revolutions kræfter, arbejderbevægelsen, de fattige bønder, ungdommen, kvinderne, de undertrykte folk og nationer vinder styrke og bekræfter perspektivet for udviklingen af arbejdernes og folkenes revolutionære bevægelse.
Modstanden mod imperialistisk krig, mod aggressionskrige, mod våbenkapløbet må føres af arbejderne og ungdommen, i fælles forsvar for fred og for arbejdernes og folkenes politiske og faglige rettigheder. Det må være en sag, som omfatter brede demokratiske sektorer, og et internationalt banner, som vi marxistisk-leninistiske kommunister rejser som en del af vores proletariske internationalisme.
Forsvaret af demokratiske frihedsrettigheder, af folkenes rettigheder og af menneskerettighederne, anselige demokratiske og progressive sektorers udfoldelser, modstanden mod reaktionære og fascistiske positioner og den direkte kamp mod fascisme er en del af arbejdernes og ungdommens krav i dag. De er et udtryk for kampen mod kapitalisme og imperialisme, for revolution og socialisme.
Vi marxist-leninister er konsekvente modstandere af fascisme og imperialisme. Vi er engageret i opbygningen af den demokratiske og antifascistiske front på både nationalt og internationalt plan.
Kampen mod imperialistisk dominans er en historisk opgave for de undertrykte folk og nationer, for antiimperialisterne. Det er en uomgængelig pligt for kommunisterne i alle lande. Vi fører den beslutsomt. Folkenes ret til selvbestemmelse er en aktuel kamp på adskillige kontinenter og i forskellige stater, i den anti-kolonialistiske kamp og i modstanden mod neokolonialistisk politik. Vi fastslår og bekræfter vores støtte og solidaritet.
Vi proletariske revolutionære organiseret i Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer (CIPOML) understreger vores faste beslutning om at styrke vores partier og arbejde for kommunisternes enhed.
Kapitalisme og imperialisme er ikke uovervindelige. Arbejdernes og folkenes enhed og kamp, kommunisternes og andre revolutionæres konsekvente holdning vil bryde imperialismens lænker ved at ramme dens svage led.
Imod imperialismens og reaktionens krigspolitik!
For forsvaret af friheden og de demokratiske rettigheder, imod reaktion og fascisme!
Stop den imperialistiske aggression mod de undertrykte folk og nationer!
For arbejdernes og folkenes, for verdens demokratiske og progressive kræfters enhed og kamp!
Længe leve revolutionen og socialismen!
Mexico, november 2018
CIPOML’s 24. plenarmøde
Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer