Maj 2018 hvor stilladsarbejdere og deres kolleger holdt en 9 dage lang blokade af Hofor Bio4, fordi de brugte underbetalt arbejdskraft.
Til jer der ikke svingede den røde fane selv
men ensomt måtte smøre alle madpakkerne selv, hente børnene selv, lave aftensmaden selv
så jeres mænd kunne holde blokaden
Til jer der ikke blev høje af sammenholdet som blokaden gav jeres mænd
Men i stedet måtte undvære fællesskabet og helt alene kæmpe i køkkenslaveriet
Så jeres mænd kunne holde blokaden
Til jer der ikke sov under åben himmel og så solen stå op med drengene
men måtte savne jeres mænd, og komme til at misunde blokaden
Mens jeres mænd holdt den
Til jer der ikke sang røde, opildnende sange skulder ved skulder med jeres kammerater
Men alene måtte synge for grædende børn der savnede deres fædre
Så jeres mænd kunne holde blokaden
Til jer der ikke var i direkte kamp, men gik på arbejde
efter I trætte havde serveret morgenmad og afleveret børn og flygtigt havde skændtes med jeres mænd
fordi de endnu en dag skulle holde blokaden
Til jer der selv lige havde kæmpet og var blevet forrådt og igen fået ikke ligeløn
men igen var blevet spist af med et råddent forlig og en løn der er det halve det lønkrav
jeres mænd holdt blokaden for
Til jer skal al hæder tilfalde
Uden jer var der ingen kamp og ingen sejr
uden jer kunne de ikke have holdt blokaden