Kapitalismen har overlevet. Det er blevet den mest reaktionære bremse for menneskelig udvikling. Den er blevet en altomfattende magt hos en håndfuld millionærer og milliardærer, der skubber folket til slagtebænken for at løse problemet om, hvilken piratgruppe der skal få det imperialistiske bytte, magten over kolonierne, »sfærerne for økonomisk indflydelse« eller »administrative mandater«. Lenin. Pravda 25. juli 1919.
Hvis vi kun ser på nyhederne uden at tage hensyn til det politiske perspektiv og forholdet mellem dem, ser verden ud til at være gået amok. Der er ingen logik bag begivenhederne, der dagligt forbløffer enhver, der er opmærksom på informationen. I et historisk øjeblik har vi oplevet situationer, som vi ikke ville have troet mulige før: Trumps tilhængeres besættelse af Kongressen fandt sted den 6. januar 2021, og fire år senere vil denne person igen blive taget i ed som præsident for USA, verdens førende imperialistiske magt. I dag er det almindeligt, at personer, der definerer sig selv som “anarkokapitalister” eller “libertære kapitalister”, leder stater med en stor kapacitet til ødelæggelse, der truer folkenes fremtid.
På den internationale scene står to lige farlige modeller over for hinanden: kinesisk statskapitalisme, hvor staten udfylder funktionen med at beskytte, styre og beordre udviklingen af privat finansiel kapital og dens investeringer; og yankee-“libertariansk kapitalisme”, hvor staten er reduceret til sit minimale udtryk, som en støtte til spekulativ kapital og den eneste centralisator af vold.
Den ene oversvømmer sine konkurrenters markeder med sine produkter, og den anden søger at etablere sig som centrum for spekulation (“planetens kryptokapital”, med den nye amerikanske præsidents ord). Begge strides om, hvor de skal investere deres overskydende kapital og udvide deres politiske og militære indflydelse, og de lukker deres eget marked for konkurrence fra resten med alle mulige protektionistiske regler og toldbarrierer.
* * * * *
I USA har repræsentanterne for nogle af de vigtigste formuer og kapitalistiske selskaber i landet og i verden taget det skridt at gribe direkte ind i statens institutionelle og politiske aktivitet for at undgå indblanding fra en politisk klasse, der er tæt forbundet med dem, men som fremstod som en “uafhængig” faktor, og repræsentativ for det borgerligt-demokratiske spil. Dette er en ny omstændighed, som vi bliver nødt til at tage højde for i den umiddelbare fremtid på grund af dens konsekvenser, blandt dem skærpelsen af modsætningerne mellem de forskellige sektorer i oligarkiet, som frygter overførslen af finansiel konkurrence til selve hjertet af den borgerlige stats institutioner, hvilket tilføjer mere ustabilitet til den imperialistiske “orden”.
Før Trump tiltrådte præsidentembedet, valgte han sin regering, domineret af skruppelløse spekulanter som ham selv, sammen med “ejendommelige” subjekter, der repræsenterer de mest bizarre sektorer af den reaktionære ideologi. På den ene side karakterer som Robert F. Kennedy Jr., en ondsindet “anti-vaccine-konspiratoriker”, valgt til at overtage ansvaret for netop Sundhedsministeriet (Department of Health and Human Services). Og på den anden side Elon Musk, den rigeste mand på planeten, en uhyggelig karakter, opvokset i det racistiske miljø i boernes Sydafrika, en erklæret beundrer af zionistisk nazisme og de mest ondsindede fascistiske nazistiske strømninger, vant til at tilsidesætte enhver norm for menneskelighed i sin omgang med andre mennesker og gennemtvinge sin vilje mod ethvert rimeligt kriterium, når hans umiddelbare interesser står på spil. Musk investerede mindst 262 millioner dollars i sin ven Trumps valgkampagne, og hans formue steg med mere end 50 milliarder dollars fra den ene dag til den anden efter sidstnævntes sejr (1). Eller en mand som David Sacks, en milliardær venturekapitalist, en af de vigtigste fundraisere i Silicon Valley, der er ansvarlig for at lede administrationens politik om kunstig intelligens og kryptovalutaer, mindre end to år efter Silicon Valley Banks kollaps i begyndelsen af 2023.
Pointen er, at søjlerne i den nye amerikanske præsidents og hans tilhængeres politik er et klart udtryk for graden af nedbrydning af den amerikanske økonomi og imperialisme generelt, og for den amerikanske kapitalistiske elites forsøg på at ændre spillereglerne i forhold til sine konkurrenter. Mens den kinesiske stat fokuserer sin indsats på at give afsætning for landets enorme produktionskapacitet, hvilket paradoksalt nok ligger bag dens meget alvorlige økonomiske problemer (for dem, der er interesseret i at nærme sig overproduktionskrisen i Kina, anbefaler jeg at læse artiklen af Rolando Astarita: “Overproduktion og priskrige i dag, empiriske beviser”). Staten i USA satser på at gøre sin økonomi til en gigantisk spillehal, hvor finansoligarkiet kan satse sin overskydende kapital på alle former for spekulative investeringer.
Det er overflødigt at sige, at på trods af de tiltag, som begge magter og deres allierede anvender mod rivalen (toldbarrierer har nærmet sig 100 % af værdien af nogle af konkurrentens produkter i nogen tid nu), forbliver kapitalisternes interesser på begge sider tæt sammenflettede; det vil sige: På samme måde som produktive investeringer fortsætter med at strømme ind i Kina fra virksomheder på den anden side på trods af sanktioner, fortsætter kinesiske kapitalisters investeringer i spekulative værdipapirer med at svulme op i lommerne på deres “geostrategiske” fjender.
* * * * *
Med Trumps ankomst til magten er kryptovalutaer og især den mest kendte, bitcoin, blevet et af symbolerne på denne nye fase. Det er ikke første gang, at amerikanske institutioner er kommet ud til støtte for kryptovalutaer. Den 10. januar 2024 modtog kryptoverdenen velsignelse fra Wall Street og Værdipapir- og børskommissionen (Securities and Exchange Commission) med godkendelse af børshandlede fonde (ETF’er), der tillod kryptovalutanoteringer på den amerikanske børs. Men efter valget den 5. november lovede Trump, der for tre år siden definerede bitcoin som et fupnummer (2), at gøre USA til “planetens kryptohovedstad”: “Vi vil gøre noget stort med kryptovalutaer, fordi vi ikke ønsker, at Kina eller nogen andre skal være foran os,” sagde han i et interview.
En del af det amerikanske finansoligarki og etableringen af denne magt ser fortsat med frygt på deres leders “handlinger” – medlemmer af hans eget parti valgte en “rimelig” holdning på senatsmødet, der godkendte den midlertidige forhøjelse af udgiftsloftet for at undgå regeringens suspendering af betalinger, der kunne have lammet den amerikanske stats enorme apparat. Men selvom det kan virke som en af de mange excentriske beslutninger fra den “excentriske” Trump, er der bag hans forpligtelse til at ophøje kryptovalutaer til rang af officiel økonomisk faktor i den amerikanske økonomi en logik, “original” om man vil, men i overensstemmelse med selve det kapitalistiske systems irrationelle karakter.
For det første er der naturligvis bag denne pludselige iver strengt personlige interesser for USA’s præsident, da Trump to måneder før det amerikanske valg havde skabt “World Liberty Financial”, et kryptovalutafirma, sammen med sine sønner og to partnere (3) (E. Musk, er også en anden beundrer af dogecoin, hans foretrukne kryptovaluta, accepteret som betaling af Tesla-virksomheden).
Men hvis det bekræftes i løbet af de næste par måneder, kan der bag denne beslutning også ligge et forsøg på at ændre spillereglerne i den inter-imperialistiske kamp, samtidig med at det letter spekulanternes asociale bedrifter. Trump selv udtalte i juli sidste år, at han ønskede, at USA skulle være planetens kryptohovedstad og verdens bitcoin-supermagt. Han tilføjede: “Hvis det definerer fremtiden, vil jeg have, at det skal udvindes, præges og fremstilles i USA. Lad det være nationen, der viser vejen.”
Nu hvor de vigtigste rivaliserende magter gør fremskridt i “de-dollariseringen” af internationale børser, har forsøget på at placere kryptovalutaer i centrum af disse som et af sine mål yderligere at deregulere den store internationale finanskapitals investeringer og fortsætte med at kontrollere den imperialistiske økonomiske verden og fastholde USA som “nationen, der fører an”.
Dette blev påpeget af den catalanske avis “La Vanguardia” for et par dage siden: “Sektoren (spekulative investeringer) længes efter flere faciliteter til at iværksætte projekter og styre forretningen … Deregulering kan bruges til at operere uden at overholde strenge reguleringsprocesser.” Og tilføjede: “Dens deregulering favoriserer investeringer, men øger risikoen for svindel, manipulation og volatilitet[i].”
Den kendsgerning, at spekulanter ønsker at deregulere deres investeringer og fjerne dem fra statslig kontrol, betyder ikke, at de ikke frygter pludselige fald i rentabiliteten af deres investeringer, og de kræver derfor beskyttelse fra staten for at undgå dette. For at afbøde de uundgåelige konsekvenser af de kontinuerlige finansielle krak har de brug for, at den liberale stat understøtter tal så “æteriske” som kryptovalutaer, som rigeligt har demonstreret deres volatilitet, med den risiko, som dette medfører for investorer og spekulanter, en risiko, der stiger, efterhånden som brugen og vægten af kryptovalutaer på kapitalmarkedet stiger (det skal tages i betragtning, at kapitaliseringen af bitcoin er omkring 1,8 billioner dollars ved udgangen af året).
For at garantere denne støtte præsenterede senator Cynthia Lummis fra Trumps parti for nylig et lovforslag kaldt “Bitcoin Reserve Act”, der ville få staten til at købe bitcoins med de amerikanske strategiske guldreserver (til en værdi af cirka 660.000 millioner dollars).
Magasinet Cinco Días skrev i sin udgave den 27. december, at selvom landet i øjeblikket har strategiske olie- og guldreserver, er ideen, at bitcoin vil tjene som en sikring mod devalueringen af den amerikanske dollar for at styrke den amerikanske balance og understøtte fremtidige gældsudstedelser. For Grand Continent Magazine ville det være et spørgsmål om at gøre kryptovaluta til det nye værdilager, det nye aktiv, der ville garantere kreditorerne USA’s kreditværdighed bedre end guld.
Senatoren, der introducerede Bitcoin-loven, sagde det på sin side så klart: “Vi har pengene nu, men vi vil ikke længere beholde dem i amerikanske dollars, et aktiv designet til at devaluere med mindst 2 % om året, vi vil beholde det i et aktiv (bitcoin), der vil stige i værdi“ (4). Et andet spørgsmål er, om det lykkes. Andre lande, såsom Brasilien, Polen eller Rusland, overvejer også at gennemføre dette kapløb for at akkumulere kryptovalutaen i deres reserver.
* * * * *
Der er ingen mere flygtig og abstrakt måde at repræsentere bytteværdi på end kryptovalutaer, isoleret i “netværket” stiger eller mindsker de pludselig deres værdi, afhængigt af den tillid, som spekulanter, der søger rentabilitet uden for den produktive sfære, har til dem. Deres udsving følger det samme anarkistiske mønster som det system, hvis økonomiske logik de er en del af.
Men risiciene er mange, selvom senatoren kun ser fordele ved at putte kapitalen i lommen. Jeg fremhæver to, som den schweiziske bankkoncern Mirabaud afslører i oplysningerne fra Cinco Días: “Dens udsving kan reducere værdien af reserven og kompromittere dens stabilitet som et aktiv … Derudover risikerer regeringer, der akkumulerer store mængder bitcoins, at koncentrere markedet, hvilket kan forvride det eller skabe en monopolistisk dynamik.”
Den vanvittige bevægelse af den forsinkelsesbombe, som bitcoin er, afspejles perfekt i dens seneste udsving. For efter at Trumps væddemål på denne kryptovaluta blev kendt, steg prisen til 108.000 dollars den 17. december, 140 % mere end i begyndelsen af 2024; og tre dage senere havde den tabt 9 %. Og denne tendens er ikke ny: Over tid har prisen været en regulær rutsjebane, der med jævne mellemrum trak tusindvis af investorers kapital med sig. Således havde den for eksempel ved udgangen af 2022 mistet 60 % af den værdi, den havde i november året før. (5)
Når man kender disse forsøg på at ignorere kapitalismens generelle tendens til krise, at søge nye fantomværdier til at erstatte de nuværende, fjerne dem fra statslig kontrol, men ikke fra statens støtte, kan man ikke undgå at huske Marx’ præcise ord i hans bog Kapitalen, da han beskæftigede sig med den dobbeltrolle, som kredit spiller i den kapitalistiske produktionsmåde:
“På den ene side at udvikle den kapitalistiske produktions kilder, berigelse gennem udbytning af andres arbejde, indtil de bliver det reneste og mest kolossale system for spil og spekulation, og at reducere antallet af de få, der udbytter samfundets rigdom, mere og mere; og på den anden side, for at skabe en form for overgang til en ny produktionsmåde, er denne dobbelthed det, der giver de vigtigste talsmænd for kredit … den behagelige blandede karakter af svindlere og profeter …” K. Marx: Kapitalen
Kort sagt, nu hvor bevægelserne for at fortrænge dollaren, som vækker mindre og mindre tillid i internationale transaktioner, skrider frem, så søger den nye amerikanske regering at skabe en gigantisk støvsuger af kapital, der arbejder uden for de hidtil officielle kredsløb for at holde den kapitalistiske økonomi i gang. Men dette nye gamblertrick vil overhovedet ikke ændre de tendenser, der er indlejret i den kapitalistiske produktionsmåde. Hvis det endelig blomstrer, vil det være en flugt fremad, et nyt fatamorgana, der ikke vil skabe mere social rigdom, og det vil heller ikke engang bringe rentabilitet til små private investorer, der satser deres penge på spekulative spil. Det vil være en ny milepæl i kapitalismens generelle krise i dens kapløb mod katastrofe.
Den internationale koordinering af de produktive faktorer i den imperialistiske epoke står over for deres sociale harmonisering; og på samme måde udvikler kapitalismen som følge heraf ikke længere produktivkræfterne, men modsætter sig objektivt deres udvikling eller ødelægger dem direkte. Det er ikke en fremskridtsfaktor, men dets modsætning, dets største hindring.
Teknologiens udvikling, forbedringen af produktionsprocesserne driver storkapitalisterne til at omdirigere deres investeringer til former for bytteværdi, der i stigende grad er fjernt fra tingenes og tjenesternes brugsværdi og staternes formelle kontrol. Desuden ødelægger de paradoksalt nok beskæftigelsen og bremser den økonomiske aktivitet ved at gøre dem billigere.
Men lad ingen tro, at kapitalismen, når den har opfyldt sin historiske mission, nemlig at udvikle produktivkræfterne indtil skabelsen af et verdensmarked, vil forsvinde af sig selv. Kun arbejderklassens organiserede handling, dets internationalistiske forpligtelse til at gøre fremskridt i overvindelsen af det kapitalistiske system, vil være i stand til at komme ud af den irrationelle logik i en produktionsmodel, der er baseret på menneskets udbytning af mennesket.
10.januar 2025
Oversat fra PCE(ml)´s avis Octobre
NOTER
(1) Ifølge BBC steg aktierne i hans selskab, Tesla, som Musk ejer 13 % af, med cirka 35 % i de første dage siden Trumps valg, hvilket øgede firmaets markedsværdi til mere end en billion dollars.
(2) I midten af 2021 sagde Trump: “Bitcoin ligner et fupnummer. Jeg kan ikke lide det, det konkurrerer mod dollaren. Jeg ønsker, at dollaren skal være verdens valuta.” Og endnu tidligere, under sin første embedsperiode, hævdede han, at bitcoin (kryptovalutaer) lettede narkohandel, og at det ikke havde nogen værdi.
(3) En af hans partnere, Chase Herro, er en online marketingmedarbejder, der stolt definerer sig selv som en “internetslyngel”, der er i stand til at sælge hvad som helst til hvem som helst, ifølge New York Times i oktober sidste år.
(4) Med ordene fra direktøren for forskning i digitale aktiver hos Wisdom Tree, en fond med speciale i ETF’er, ville bitcoin være et decentraliseret og grænseløst alternativ til traditionelle finansielle systemer, spekulationens nye “digitale guld”.
(5) FTX’s konkurs i 2022, en af de største finansielle svindelnumre i de seneste år i USA, som “fordampede” tusindvis af investorers penge, er en del af en lang historie med finansielle skandaler knyttet til kryptovalutaer.
[i] Volatilitet er et begreb, der bruges inden for finans og økonomi til at beskrive graden af variation eller udsving i prisen på et aktiv over tid. Det måler, hvor meget og hvor hurtigt prisen på f.eks. en aktie, en valuta eller en råvare ændrer sig.