Denne udtalelse fra Arbejderpartiet EMEP er et led i at danne ”Folkets valgalliance” her midt i den skærpede situation i Tyrkiet. Det sker for at sikre et alternativ og samle de progressive kræfter mod den nationalkonservative Folkealliance (Cumhur İttifakı), der består af Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (forkortet AKP) og MHP. Og mod Nationalalliancen (Millet İttifakı), bestående af det det borgerlige CHP, det nationalistiske IYI-parti og udbrydergrupper fra AKP.
Den er blevet offentliggjort og diskuteret på en offentlig konference i Istanbul i januar 2022, hvor der ud over en række fagforeningsfolk og kunstnere også deltog otte progressive kurdiske og demokratiske partier.
Erklæring om et uafhængigt, demokratisk land og om et humant liv
Systemet med en enehersker, den Erdogan-ledede reaktionære borgerlig alliance, den såkaldte “Folkealliance”, og de kapitalistiske kræfter bag den trækker landet og folket ned i fuldstændig ødelæggelse. De, der kom til magten med sloganet “Vi vil gøre en ende på fattigdom, korruption og restriktioner”, har i stedet fået disse problemer til at vokse sig større.
Landets naturressourcer, al dets akkumulering og rigdom, især strategisk vigtige virksomheder, blev delt ud til indenlandske og udenlandske monopoler gennem privatiseringer, fonde, offentlig-private partnerskaber og andre lignende projekter. Bande-mafiarelationer blev hverdagskost ved hjælp af virksomheder, fonde, partiorganisationer, statslige institutioner og medlemmer af regeringen.
Erdogan-AKP-regeringerne gjorde, ledsaget af propagandaen “pro-lokalisme og nationalisme”, landet endnu mere afhængigt af imperialismen økonomisk, politisk og militært. De indenlandske og udenlandske monopolers dominans blev stærkere på alle områder. De, der siger “Vi udkæmper en økonomisk befrielseskrig mod fremmede magter”, bandt den tyrkiske liras skæbne til dollaren med indførelsen af “valutabeskyttede indskud” lige før det nye år.
Med Erdogans og hans regerings politik bliver arbejdernes og de arbejdendes arbejds- og levevilkår værre dag for dag. Regningen for den økonomiske krise og ødelæggelsen som følge af Covid-19-pandemien bliver lagt på deres skuldre. Prisstigninger, arbejdsløshed, lave lønninger, høj inflation og skattemæssig uretfærdighed gør folks liv uudholdeligt.
Mens den udenlandske afhængighed inden for landbrug, husdyr og fødevarer stiger, drives de produktive bønder ind i konkurs. De, der fylder virksomhedernes pengekasser, især inden for energi og minedrift, kender ingen grænser for udplyndring af naturen og ødelæggelse af miljøet. De, der kræver ofre, når det drejer sig om arbejdernes krav, overfører milliarder af liras til storkapitalen, især de regeringsvenlige, med incitamenter og skattefritagelser.
Mens kendsgerningerne er klare som dagslys, bruger Erdogans talsmænd og hans alliance kortet “udefra kommende kræfter” og siger, at de er kilden til alt ondt, og folk bør ikke “narres”. De forsøger at lukke munden på dem, der protesterer mod denne propaganda og kræver deres rettigheder, ved at stemple dem som “terrorister, forrædere”, gennem pres, anholdelser og udvisning af landet. De begrænser systematisk de demokratiske rettigheder og friheder, der allerede er begrænsede. De overtræder den eksisterende forfatning og love, når den ikke passer dem. Fra Roboski (hvor 34 civile, herunder børn, blev dræbt i 2011) til Soma (hvor 301 kulminearbejdere blev dræbt i en brand i 2014), fra massakren i Ankara den 10. oktober 2015 (hvor 103 mennesker blev dræbt i selvmordsbombeangreb, da de samledes til et fredsmøde), til Çorlu-togulykkens ofre, er der ingen retfærdighed. Strejker, møder, forsamlinger og demonstrationer er forbudt. Repræsentanter, der vælges af folket, afskediges, og regeringsudnævnte forvaltere træder i deres sted.
De lægger den tunge byrde af konfrontatoriske, krigsmagere politikker og operationer på ryggen af det udbyttede og undertrykte flertal af befolkningen.
Men på trods af al undertrykkelse, racistisk og reaktionær propaganda kan Erdoğan og hans reaktionære alliance ikke stoppe, at deres omdømme og deres andel af stemmerne svinder ind blandt arbejdere og den arbejdende del af befolkningen. Denne situation vil fortsætte i den kommende periode. Med en enmandshersker vil den Erdogan-ledede alliance øge presset, i takt med at den mister støtte i offentligheden, kører fast, og klamre sig mere til racistisk-religiøs undertrykkelses-propaganda, og vil insistere på kursen mod at etablere et reaktionært-fascistisk regime.
* * *
På denne kritiske historiske tærskel er CHP (der i sig egen selvforståelse er socialdemokratisk) og Good Party (centrum-højre) imod enmandshersker-systemet. De sigter mod at styrke Nationalalliancen, som de har etableret, og genoprette det gamle system. På den anden side indgår de ikke konkrete og bindende forpligtelser for at opfylde de økonomiske/politiske krav fra flertallet af arbejdere og arbejdende mennesker, som venter på en hurtig løsning, bortset fra nogle mindre forbedringer. De fremlægger ikke et sammenhængende program til at fjerne de ting, der forhindrer anerkendelse og udøvelse af demokratiske rettigheder og friheder.
Talspersonerne for Nationalalliancen siger ofte, at de vil “omfavne alle” og “ikke sætte spørgsmålstegn ved eller gøre nogen ansvarlig for, hvad der blev gjort tidligere”. Disse og andre udtalelser viser, at de ikke vil holde nogen ansvarlige for den undertrykkelse, som er begået af enmandsstyret og den Erdogan-ledede alliance, deres korruption, tyveri og plyndring af landets ressourcer og opsparing, som er overdraget til udenlandske og indenlandske monopolkapitalgrupper, især til deres tilhængere. Alt, hvad de gør, er at pacificere utilfredsheden og rastløsheden hos den udbyttede og undertrykte befolkning svække deres kamp og lade dem vente i håbet om forandring.
Nationalalliancens medlemmer lover en “tilbagevenden til det parlamentariske system på et styrket og forbedret grundlag” og foreslå dette som en magisk formel for at slippe af med alle problemer. Denne løsning, som de foreslår til at befri landet fra alle problemer, er baseret på fortsættelsen af den forældede orden, hvor afhængigheden af imperialismen og monopolernes dominans fortsætter på alle områder. Hvor alle ressourcer plyndres, arbejdere og arbejdende udnyttes og undertrykkes helt ind til benet. Men de grundlæggende betingelser for at sikre en radikal og permanent forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår er at bruge alle landets ressourcer til gavn for befolkningen, forhindre landet i at blive trukket ind i nye ødelæggelser og katastrofer, opnå demokratiske rettigheder og friheder og sikre alle disse er klare og entydige. Hvilket betyder oprettelsen af folkets magt, afslutningen af afhængighedsrelationerne, ødelæggelsen af de imperialistiske og samarbejdende monopoler og opbygningen af en ny social orden.
* * *
Den eneste udvej for arbejderne og de arbejdende med hensyn til de nuværende forhold og fremtiden er at forene sig, være solidariske og kæmpe for at opnå økonomiske og politiske rettigheder. Samtidig er det den eneste udvej, der kan redde landet fra den ødelæggelse, det er blevet trukket ind i, og som vil gøre det muligt at tage konkrete skridt til at løse problemerne. Naturligvis er valg også en del af denne proces. Efterhånden som arbejdere og arbejdende øger kampen for økonomiske og politiske rettigheder og friheder, vil de også gribe ind i valget i overensstemmelse med deres egne uafhængige politiske interesser. Desuden vil denne kamps vækst og fremskridt gøre det muligt at nå frem til et rigtigt folkedemokrati, hvor afhængighedsrelationerne med imperialismen ophører, og økonomiske og politiske rettigheder beskyttes.
Da vores parti er klar over dette, har det siden fremkomsten af den Erdogan-ledede alliance og Nationalalliancen arbejdet på at skabe det virkelige alternativ for befolkningen mod disse to borgerlige muligheder, det ene ved magten og det andet i opposition. Det fortsætter sine bestræbelser på at samle alle kræfter, fagforeninger og faglige organisationer, intellektuelle, kunstnere og videnskabsfolk, der er på arbejdsklassens side, for fred, demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, og til at handle i fællesskab på alle niveauer, centrale og lokale.
Denne erklæring indeholder de øjeblikkelige skridt, der skal tages for at komme ud af den ødelæggelse, som vores land og vores folk er blevet skubbet ind i. Vi opfordrer arbejderklassen og det arbejdende folk i Tyrkiet til at gå sammen og rejse kampen om dette formål.
Vi opfordrer alle arbejdere og demokratiske kræfter til at gå sammen om at skabe en tredje mulighed, en virkelig Folkealliance, som vil vælte den nuværende alliance ved magten og resolut forsvare rettighederne for dem, som udbyttes og undertrykkes, over for Nationalalliancen.
For demokratisering af styringen af landet, for grundlæggende rettigheder og fred
1- Enehersker-etparti-administrationen af landet bør bringes til ophør i alle dets institutioner og praksis. En ny forfatning bør udarbejdes hurtigst muligt af en konstituerende forsamling bestående af repræsentanter, der er valgt af folket, og med deltagelse af de bredeste befolkningsgrupper, og bør afgøres ved folkeafstemning. Denne forfatning bør sikre, at landets forvaltning sker af en forsamling af repræsentanter, der er valgt af folket, samt grundlæggende rettigheder og friheder. Statsordenen bør omorganiseres i sin helhed på dette grundlag og bør fjerne alle racistisk-fascistiske, kupmageriske, sekteriske elementer. Strukturer som specialstyrker og vagter i landdistrikterne bør afskaffes.
2- Alle udpegede institutioner såsom provins- og distriktsguvernører bør afskaffes; regionale og lokale administrative myndigheder bør være med valgte lokale forsamlinger. Lønningerne til valgte deputerede, repræsentanter og tjenestemænd må ikke overstige gennemsnitslønnen for faglærte arbejdere; og magten til at fjerne dem fra deres stillinger og erstatte dem bør ligge hos folket.
3- Den udøvende magts indgriben i retsvæsenet bør ophøre, retsvæsenet bør være uafhængigt på alle niveauer. Nationale og regionale retsstrukturer og dommere bør vælges af folket. Retssystemet bør være åbent for offentlig information og kontrol, og befolkningen bør have ret til at fjerne dommere.
4- Alle former for restriktioner af tanke-, ytrings-, presse- og kommunikationsfrihed, af rettigheder til forsamlinger, møder, demonstrationer og protester bør ophøre. Alle borgere, der er anholdt og sigtet på grund af antidemokratiske love, bør løslades. Racistisk-fascistisk organisation og propaganda bør forbydes.
5- 10 %-spærregrænsen, der gælder for partier ved valg, bør afskaffes; hindringer mod organisationsfrihed og politisk aktivitet bør fjernes. Lockout bør forbydes, begrænsninger for fagforeninger bør afskaffes, alle arbejdere og arbejdende bør tildeles ubegrænset muligheder for at organisere sig i fagforeninger og alle former (retslige, solidaritetsmæssige, politiske og generelle) for strejke- og kollektive forhandlingsrettigheder.
6- For at sikre ægte sekularisme bør religion adskilles fra staten og uddannelse. Al den støtte og privilegier, som staten yder til alle religioner, sekter og trosretninger, herunder af lokale råd, bør bringes til ophør. Der bør sikres en reel trosfrihed på grundlag af statens upartiskhed over for al religion, sekter og trosretninger, som omfatter retten til at tro og til ikke at tro. Obligatorisk religionsundervisning bør afskaffes.
7- Uddannelse bør være gratis, videnskabelig og demokratisk på alle niveauer. Rådet for de videregående uddannelser (YÖK) bør afskaffes. En grundlæggende læseplan, der betragter videnskab og kunst som grundlag for uddannelse og udvikling af nye generationer, og som ikke er racistisk, chauvinistisk, religiøs eller sexistisk, bør gennemføres. Der bør gives ret til undervisning på modersmålet. Forberedelserne til at gøre fjernundervisningen permanent bør ophøre, og der bør stilles sunde skole- og opholdsfaciliteter til rådighed for studerende. Alle særlige uddannelsesinstitutioner og kostskoler, der tilhører privatpersoner og agenturer, velgørende organisationer og sekter, bør bringes i offentligt ejerskab. Studielån og studiegæld bør afskrives, alle studerende i nød bør gives gratis tilskud. Administrationen af uddannelsesinstitutioner og kostskoler bør overføres til ledere, der består af repræsentanter valgt af studerende og personale.
8- Privatiseringen af sundheden bør bringes til ophør; store private sundhedsinstitutioner såsom hospitaler og laboratorier, som er af grundlæggende betydning for folkesundheden, bør overføres til offentligheden. Hele sundhedssystemet bør omorganiseres på grundlag af forebyggende, kvalitetsmæssige og gratis sundhedsydelser til offentligheden. Fagforeninger og faglige organisationer, især dem på sundhedsområdet, bør have indflydelse på forvaltningen af sundhedsinstitutionerne.
9- Alle privilegier, der indrømmes indenlandske og udenlandske kapitalejere, især dem, der ydes gennem kreditgivning og tilbud, bør bringes til ophør. Profitmageri skal undersøges, de ansvarlige skal have deres aktiver beslaglagt, og rigdom skal returneres. Kanal Istanbul-projektet skal stoppes øjeblikkeligt. Alle betalinger for investeringer såsom veje, broer, lufthavne og byhospitaler skal stoppes, og statskassens garantier skal annulleres. Alle indtægter, der genereres ved hjælp af disse midler, skal anvendes til offentlige behov, begyndende med sundhed og uddannelse.
10- Der skal hurtigst muligt tages skridt, og der skal indføres love for at sætte en stopper for vold mod kvinder, som er blevet forværret siden pandemien. Forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, hadefuld tale og undertrykkelse skal ophøre. Ligestilling mellem kønnene skal etableres på alle områder af det offentlige liv. Der skal tages konkrete skridt til at fjerne vægten af børnepasning og ældrepleje på kvinder, som er steget på grund af pandemien. Lokale gratis, kvalitets- og udbredte vuggestuer skal være åbne, der skal sørges for vuggestuer, ammestuer og moderorlov på arbejdspladser. Plejehjem for ældre skal blive udbredt og gratis.
11- Det kurdiske spørgsmål skal løses fredeligt og demokratisk på grundlag af fuld lighed mellem nationale rettigheder. Tvungen enkeltstats-sprogpolitik skal ophøre, og retten til offentlige tjenester på modersmålet skal anerkendes for alle nationaliteter og etniciteter.
12- Grænseoverskridende operationer skal indstilles, ekspansionistiske politikker for en omfordeling af regionen skal ophøre, forbindelserne med alle nabolandene bør udvikles på grundlag af lighed, gensidig fordel, ikke-indblanding i indre anliggender og respekt for suverænitet og fred. Alle åbne og hemmelige politiske og militære aftaler med imperialistiske lande og institutioner skal opsiges. Der skal ske en udtræden af NATO. Militærbaser i andre lande skal lukkes, og tropperne skal tilbagekaldes; udenlandske baser i landet skal lukkes og deres tropper sendes tilbage. Det budget, der er afsat til våben og krig til aggressive og ekspansionistiske formål, skal anvendes til befolkningens behov.
13- Alle investeringer, der ødelægger naturen og miljøet for profit og renteafkast, såsom mineralefterforskning og udvinding, luksusferiecentre og boligbyggeri, bør stoppes. Ejerne af disse investeringer og alle embedsmænd, der tillader dem, skal retsforfølges og straffes, især for erstatning for de skader, de forårsager for miljøet og offentligheden. Der skal sættes en stopper for udplyndringen af underjordiske og overjordiske ressourcer, især landbrugsarealer, græsgange, skove, miner, energi- og vandressourcer, af indenlandske og udenlandske monopoler.
14- Undertrykkelse, forbud og censur praksis mod kunst og kunstnere, kapital- og markedsdominans over kunstneres kreative proces skal stoppe. Alle former for kunstneriske aktiviteter, der fremmer befolkningens progressive og demokratiske kulturelle niveau, skal støttes på centralt og lokalt plan. Litteratur og kunst skal være tilgængelig for offentligheden i deres dagligdag. Der skal åbnes mulighed for at åbne midler til forskellige etniciteter og sprog til at udvikle deres egen kultur.
Til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene
1 – Prisstigninger skal stoppes, og de eksisterende trækkes tilbage. Lønningerne for arbejdere, arbejdende og pensionister skal stige til et niveau, hvor de ikke vil blive løbet over ende af inflationen, og som de kan leve et humant liv for. Mindstelønnen skal fastsættes på grundlag af behovene hos en familie på fire, og alle sociale sikringsfradrag skal opfyldes af cheferne.
2- Arbejdstiden må ikke overstige 7 timer om dagen, 5 dage om ugen (35 timer), og der bør gennemføres 5-timers arbejdsdage i de sektorer, der involverer tungt og farligt arbejde. Arbejderne skal have lov til at hvile 2 dage om ugen og 30 dage om året uden afbrydelse eller fradrag i lønnen. Alle hindringer for kvinders beskæftigelse skal fjernes, og lige arbejde til lige løn. Det bør forbydes at anvende børnearbejde for personer på 18 år og derunder.
3- Alle former for fleksibelt arbejde, underleverandører, daglejer, kontraktansatte osv., ikke mindst arbejde hjemmefra og kortvarigt arbejde, bør stoppes. Private arbejdsformidlingskontorer bør lukkes, og der bør sikres permanent og sikkert arbejde på alle områder. På alle fabrikker, arbejdspladser og arbejdsområder bør foranstaltninger vedrørende arbejdsmiljø fastlægges og overvåges af bestyrelserne, hvor valgte arbejdere og arbejdende udgør flertallet af repræsentanter.
4- Fyringer bør forbydes, og alle bør garanteres af staten til at have et job baseret på deres evner. Kapitalisternes brug af a-kassen til andre formål og kapitalisternes plyndringer bør straks stoppes, og hele fonden bør anvendes til arbejderne og deres familier. Arbejdsløshedsunderstøttelse bør mindst svare til mindstelønnen, brugen af fonden bør overvåges af fagforeninger og arbejderrepræsentanter.
5- Skatter på storkapital og store jordejere, især banker og andre finansielle institutioner, monopolistiske selskaber og aktionærer, bør øges. Øget indkomst- og formueskat bør tages fra private og juridiske enheder. Moms og andre indirekte afgifter på basale forbrugsgoder bør afskaffes, og afgifterne på luksusforbrugsvarer bør hæves.
6- Gas, vand, elektricitet, telefon-internet-tjenester bør være gratis for enhver husstand med indkomster under fattigdomsgrænsen eller uden indkomst. Borgernes kreditgæld i denne situation bør afskrives, og der bør gives en minimumsindkomst for at sikre deres humane liv. Der bør indføres et socialt sikringssystem, der dækker alle borgere, fjerner ægtefæller fra at være økonomisk afhængige af hinanden og gør dem berettiget som enkeltpersoner.
7- Al gæld fra fattige, små og mellemstore bønder til banker, imperialistiske og samarbejdende monopoler, lånehajer og store jordejere bør udskydes uden renter, deres pantgarantier og andre forpligtelser bør afskaffes. Fattige og små producenter bør støttes af rentefrie lån. Basistilførslen til landbrugsproduktionen såsom gødning og brændstof bør produceres i landet og leveres billigt. Råd, herunder producentsammenslutninger, bør have indflydelse på planlægningen af landbrugsproduktionen, markedsføring af produkter og fastsættelse af priser. Der bør tilskyndes til kooperativer, mellemmænd bør elimineres, landbrugs- og produktive bønder bør beskyttes mod imperialistiske monopoler og samarbejdspartnere. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at gøre landet selvforsynende med hensyn til landbrugs- og husdyrproduktion.
8- De, der søger tilflugt i Tyrkiet, bør have flygtningestatus, bortset fra dem, der har begået forbrydelser mod menneskeheden. Flygtningearbejdere bør have lov til at arbejde uden krav om “arbejdsgiversamtykke”. Flygtninge- og migrantarbejdere bør have ret til at melde sig ind i fagforeninger. “Tilbagesendelsesaftalen” for flygtninge, som gjorde Tyrkiet til EU’s migrantdepot, bør annulleres. Der bør opnås fred i regionen, som gør det let for de flygtninge, der ønsker at vende tilbage, og den nødvendige infrastruktur for lige statsborgerskab for resten bør etableres.
Februar 2022