Udtalelse fra den International konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML
Den sociale protest der er brudt ud i USA er ikke set lignende i mange år, både i omfanget af protesterne og deres udtryk for kamplyst. Mordet på George Floyd i hænderne på Minneapolis politi har fået tusindvis af mænd og kvinder til at gå på gaden i mere end hundrede og tyve byer i alle stater i landet, forenet med råbet “No Justice, No Peace”.
Hvor stor den undertrykte utilfredshed var i befolkningen og deres frustration over afvisningen af problemerne, hvoraf nogle er blevet endnu mere synlige og andre mere akutte som følge af Covid 19-pandemien, viste sig hurtigt. Protesterne, der startede i Minneapolis, spredte sig som en steppebrand over hele landet, hvor de samme sociale og politiske spørgsmål og følelser gør sig gældende.
Befolkningerne i USA afviser racisme, forringelse af deres arbejds- og levevilkår, den hurtige vækst i arbejdsløsheden (40 millioner arbejdsløse i de seneste måneder), den høje dødelighed fra pandemien, som først og fremmest rammer de fattigste, sorte, latinoer, migranter. De er imod det fremmedhad og det hvide overherredømme, som præsident Donald Trump og de herskende magtkredse fremmer. Det vil sige, det er en kamp, der sætter spørgsmålstegn ved det herskende kapitalistiske system.
De begivenheder, der finder sted i USA i dag, og som vi så måneder tidligere i flere lande i Latinamerika, Europa, Asien og Afrika, kan let forklares ved at se på, hvordan kapitalismen behandler arbejderne og befolkningerne for at sikre reproduktion af kapital og øget profit til deres ejere. Mobiliseringerne i USA er imidlertid af særlig vigtig betydning også udenfor USA selv. De finder sted i den største kapitalistiske-imperialistiske økonomi i verden, og viser at de mest udviklede magter ikke endnu er parate til at nedkæmpe deres befolkning militært. Hvor der er udnyttelse og undertrykkelse, er der modstand og kamp fra arbejdernes og befolkningernes side.
Overalt i verden vokser arbejdernes og befolkningernes utilfredshed og afvisning af deres vilkår, der forringes i takt med at den kapitalistiske økonomi skrumper. Virkningerne af Covid 19-pandemien, på verdensøkonomien og i hvert land, påvirker især arbejderne, de arbejdsløse og underbeskæftigede, de hjemløse, de jordløse bønder, migranter, de fattige sektorer i samfundet, hvilket tyder på, at nye oprør, nye kampe vil sprede sig over hele verden for retfærdighed, sociale og politiske rettigheder, mod undertrykkelse og udnyttelse.
Den internationale konference for marxistiske leninistiske partier og organisationer (CIPOML) udtrykker sin solidaritet til de arbejdere, unge og kvinder, der har rejst sig til kamp i USA og fordømmer den brutale reaktion fra Donald Trump regeringen. Vi fordømmer mobiliseringen af militære tropper og nationalgarden, erklæringen om undtagelsestilstand og udgangsforbud i flere stater. Den voldelige undertrykkelse, der har kostet andre borgere livet under protesterne, som imidlertid ikke har været i stand til at stoppe harme og tilstedeværelsen af tusindvis af protesterende på gaden.
Vi opfordrer verdens arbejdere og folk, de partier og organisationer, der er medlemmer af vores konference, til at opretholde og organisere nye solidaritetsdemonstrationer med USA’s befolkninger og fordømmelsen af USA’s imperialisme.
International konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML
Juni 2020