Erklæring fra de europæiske marxistisk-leninistiske partier og organisationer i CIPOML
Vi befinder os midt i en alvorlig sundheds-, politisk-, social- og økonomisk krise. Covid-19 pandemien har afsløret et kapitalistisk samfund, der ikke har været i stand til at levere selv den mest basale medicin, sundhedsudstyr og personale, ikke mindst i forhold til de fattigste i vores samfund. Det har udstillet et offentligt sundhedssystem på knæ fra års nedskæringer og kraftig privatisering til fordel for de store monopoler og de rige. Et system på randen af kapacitetssammenbrud. Konsekvenserne af den neoliberale nedskæringspolitik, der har gjort det offentlige sundheds- og plejesystem til en vare, der tjenes profit på, er fatale.
Denne krise viser også befolkningens enorme evne til at udvikle deres konkrete solidaritet: Borgerskabet opfordrer til “isolation”, befolkningen reagerer med spontan solidaritet og støtte til sundhedspersonalet og krav om konkrete beskyttelsesmidler.
De offentlige sundhedssystemer skal straks have de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre folkesundheden. Gratis sundheds- og beskyttelsesudstyr til alle. Private sundhedsressourcer skal inddrages i Covid-19 bekæmpelsen.
Regeringen og de store monopoler har på den anden side med øjeblikkelig grådighed krævet fuld adgang til offentlige midler, i en skala der aldrig er set før for at sikre dem selv. Borgerskabet, deres regeringer og stat kræver national enhed og samfundssind. Mens de i virkeligheden ved at bruge frygt og chokterapi har startet en massiv offensiv mod arbejderklassen og store dele af befolkningen for at sikre sig gennem den hastigt voksende underliggende økonomiske krise, blusser Covid-19 tricket op.
Arbejdsgiverne får næsten frie hænder til at uddybe udnyttelsen og foretage yderligere nedskæringer i arbejderklassens arbejds- og levevilkår. Og de øverste ledere i de reformvenlige fagforeninger faciliterer dette i enhedens navn sammen med de umættelige kapitalister.
Lad udbytterne og de rige bruge deres profit og stjålne rigdom og betale denne krise og pandemien – ikke arbejderne og befolkningen
Kapitalen og deres regeringer er ikke i krig mod en usynlig fjende. De har intensiveret deres klassekrig, men kræver af arbejderne, de studerende og folket, at de opgiver kampen for deres retfærdige behov på et tidspunkt, hvor arbejdsløshed, ingen indkomst og sociale behov vokser hurtigt. I stedet er tiden inde til at forsvare vores rettigheder og krav og fortsætte kampen for social retfærdighed.
Nødvendige og tilstrækkelige sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger for alle arbejdere og ansatte. Stop for alle fyringer. Fuld løn, sociale ydelser og garanteret indkomst for alle. Regeringerne skal bruge de offentlige midler og budgetter til at sikre alle menneskers sociale, sundhedsmæssige og økonomiske behov.
I mange lande har regeringerne erklæret undtagelsestilstand, hvor de demokratiske rettigheder tilsidesættes, politiet og militæret får ubegrænset magt til at sikre de imperialistiske staters og den herskende klasse sikkerhed, fremfor at sikre folkesundheden. Borgerskabet bruger pandemien til at begrænse arbejdernes frihed og lukke munden på kritiske røster, til at sprede chauvinisme og fascisme.
Med hensyn til denne situation centraliserer Den Europæiske Union, dens centralbank og EU-Kommissionen deres magt yderligere. Deres eneste svar er at udbetale enorme summer af milliarder euro for at forsvare profitten og fastholde og styrke de europæiske monopolers og EU’s position i den globale økonomiske krise. Og lukke grænserne mellem landene og mellem EU og resten af verden.
Men vi har ikke glemt de sidste kriser, hvor banker og selskaber blev forgyldt på befolkningernes regning, og hvordan deres profit efterfølgende er blevet beskyttet på bekostning af de offentlige sundhedssystemer.
Hænderne væk fra arbejderklassens rettigheder og frihed! Det er i stedet på tide at rejse kravet: Stop for kapitalens frie bevægelighed ud af de offentlige kasser og fra udbytning af arbejderklassen til de i forvejen fyldte lommer hos aktionærer og deres skattely.
Det er på tide at kræve ophævelse af undtagelsestilstanden. At kræve ikke blot soldaterne ud af gaderne, men at alle soldater, der er involveret i de imperialistiske krige, trækkes hjem og udfører nyttigt civilt arbejde for at stoppe pandemien.
Pandemien er en enorm trussel for folkene i hele verden, ikke mindst steder hvor sundhedssystemet er svagt, på grund af de imperialistiske staters og monopolers udplyndring af rigdom, støttet af antifolkelige og korrupte regeringer. Imperialister kan ikke vaske deres hænder fri fra ansvar. Det er tid til en omfattende sanitær hjælp.
Arbejderklassen og folkene står over for en kompleks og farlig periode med forværring af den generelle krise i det imperialistiske kapitalistiske samfund og skærpelse af alle de vigtigste modsætninger. Arbejderklassen overfor borgerskabet. Imperialismen overfor de undertrykte folk og nationer. Modsætningerne indenfor de imperialistiske magter og monopoler selv for verdensherredømme og hegemoni.
Kapitalismen kan ikke tilbyde andet end mere af samme slags, mere udbytning, mere social uretfærdighed, mere udplyndring af befolkningerne og ødelæggelse af planeten. Selv når millioner af mennesker lider under følgerne af pandemien, holder det kriminelle finansielle oligarki aldrig op med at spekulere i nødsituationen. Derfor er der behov for en revolutionær kamp for et nyt socialistisk samfund, som kan garantere alle mennesker helt igennem, og behov for at udvikle en ægte international solidaritet.
Vi, arbejderklassens revolutionære partier og organisationer opfordrer arbejderne, fagforeningsaktivister, de unge, kvinder og de folkelige lag til at organisere sig uafhængigt af borgerskabet og være en del af og opbygge en forenet arbejderfront og folkefront på sit eget grundlag. Lad os styrke enheden, solidariteten og kampen og ikke acceptere scenariet af angreb på vores arbejds- og levevilkår, men resolut forsvare vores krav, vores sundhed, vores interesser!
Vi bekæmper ikke kun en pandemi. Vi kæmper for en ny og bedre fremtid.
21.3.2020
– Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
– Frankrigs Arbejderkommunistparti, PCOF
– Spaniens Kommunistiske Parti (Marxistisk-Leninist), PCE(m-l)
– Tyrkiets Arbejderparti, EMEP
– Kommunistisk Platform (marxister-leninister), KPml, Norge
– Kommunistisk platform, Italien
– Lombardiets Kommunistiske Koordination, Italien
– Toscanas Kommunistiske Koordination, Italien
– Arbejdets Revolutionære Alliance, RSRS, Serbien
– Bevægelsen for omstrukturering af Grækenlands Kommunistiske Parti 1918-1955 (Anasintaxi)
– Organisationen til opbygning af et kommunistisk arbejderparti i Tyskland, Arbeit Zukunft
– Tunesiens Arbejderparti
– Voltas Kommunistiske Revolutionære Parti, RCRV, Bukina Faso
– Øvre Voltas Kommunistiske Parti