Midt i en tid, hvor spændingerne mellem imperialistmagterne øges som følge af den kapitalistiske økonomis svækkelse på verdensplan, hvor den politiske fascisme er på fremmarch, og hvor faren for krig hver eneste dag truer alle verdens befolkninger, er unge revolutionære samlet på det autonome universitet i Chapingo, Mexico, for at formulere kravene til ungdommens rettigheder, for fred og imod imperialisme og fascisme. Her er samlet unge fra Filippinerne, Hongkong, Tyrkiet, Argentina, Brasilien, Peru, Ecuador, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Canada, Puerto Rico, USA og fra forskellige hjørner af Mexico.
Lige nu gennemfører unge bønder, oprindelige folk, arbejdere, kvinder, studerende og ansatte i den offentlige sektor en lang række kampe. Dem mødtes vi om til den 26. internationale antiimperialistiske og antifascistiske ungdomslejr. I seks dage med paneler, samtaler, workshops, kulturelle aktiviteter og kammeratligt samvær drøftede vi verdens tilstand og deltog i klassekampen, i ungdommens og befolkningernes kamp i hvert eneste af de lande, vi kommer fra.
På den ene side har vi fået bekræftet at ungdommen er blandt dem der lider allermest under det imperialistiske systems grusomheder. Dette system, som nu intensiverer udbytningen af arbejderklassen, uddyber sin fascistiske, racistiske og fremmedfjendske politik, fratager millioner af unge muligheden for at få en uddannelse og dømmer vores befolkninger til et liv i elendighed.
På den anden side har vi konstateret, at den imperialistiske aggressivitet er blevet mødt med vores modsvar: Mobilisering og kamp for arbejderne, for verdens befolkninger- og sammen med dem har ungdommen kæmpet i forreste række.
De anti-fascistiske, anti-imperialistiske og demokratiske unge, der deltog i denne lejr, er vigtige deltagere i kampene overalt i verden. Derfor er vi også sikre på, at vi fortsat vil løfte arbejderklassens historiske røde fane for klassens frigørelse fra kapitalismens åg.
For at nå vores mål, for at forhindre krig, for at besejre den fremadstormende fascisme – og for at samle kræfterne til kamp for en grundlæggende ændring af samfundssystemet – er det nødvendigt, at ungdommen, bønderne, de studerende, og arbejderne kæmper sammen.
Det er op til os unge at styrke vores egne ungdomsorganisationer og at styrke arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser.
For fred og social frigørelse!
Til kamp for enhed og for styrkelse af ungdommens kamp!